Vi forsker i forskellige måder at bruge rusmidler på. Det gælder blandt andet forbrug, som er præget af afhængighed, og forbrug, som er drevet af alt fra ønsker om nydelse til selvforglemmelse og selvoptimering. Vi undersøger forbrugsmønstre, størrelsen af forbrug, konsekvenser af forbrug samt baggrunde for brug af forskellige psykoaktive stoffer som alkohol, cannabis, kokain og receptpligtig medicin.