Undersøgelse af, hvordan venskaber og socialt fællesskab spiller en rolle for deling af cannabis blandt unge og deres vej ud i mere kommercielt stofsalg.

Formål

Formålet med undersøgelsen er at opnå viden om de sociologiske og kulturelle sammenhænge i den mindre organiserede del af cannabismarkedet, hvor unge deler og i det små handler med stoffer. Viden fra projektet kan både bidrage til forebyggelsesarbejde og udvikling af politikker og lovgivning på rusmiddelområdet.
For det først vil det udvide vores forståelse af ’venskabsmarkedet’ (Dickinson 2017) og de sociokulturelle relationer, som ligger til grund for den del af cannabismarkedet, som foregår i det små eller på forbrugerniveau.
Derudover vil undersøgelsen give os en solid basisviden om, hvad der gør, at nogle unge bevæger sig fra ’bare’ at forsyne sig selv og omgangskredsen med cannabis til at blive kommercielle stofsælgere. Denne viden kan hjælpe i arbejdet med at forebygge, at unge ender i kriminalitet med stoffer.
Og endelig kan dette projekt også bidrage med viden til at kvalificere debatten om narkotikapolitik og love om euforisende stoffer i Skandinavien. Indtil nu har de nordiske lande ikke skelnet mellem handel af stoffer mellem venner og kommercielt stofsalg, selvom de to stofmarkeder er meget forskellige.

Baggrund

Dette studie tager udgangspunkt i to grundlæggende iagttagelser:

1. At cannabis er det mest brugte illegale rusmiddel blandt unge i Skandinavien.
2. Selvom cannabis kan købes gennem mange kommercielle kanaler, så er det et stof, som mange unge får af og deler med venner og i deres netværk. 

Det vil sige, at unge deler cannabis med gode venner, giver cannabis til venner, som er ’løbet tør’, køber cannabis for venner, ligesom nogle i mindre skala sælger cannabis til venner og bekendte for at finansiere deres eget forbrug. Den slags udveksling af stoffer mellem venner er ofte mere motiveret af sociale hensyn end ønsket om økonomisk vinding. Men ikke-kommerciel udveksling af stoffer mellem venner bliver af retssystemet vurderet på linje med al kommerciel stofhandel og straffet lige så hårdt, hvis det bliver opdaget. Derfor udsætter unge, som sælger stoffer som en del af deres sociale liv, sig selv for at ende med en plettet straffeattest. Ydermere indikerer den hidtidige forskning, at unge, som til en start ’bare’ sørger for stoffer til vennekredsen, har en højere risiko for at ende med at sælge stoffer som en forretning – altså blive ’rigtige’ stofsælgere.

Undersøgelsen

Gennem kvalitative interview med 40 unge cannabisbrugere i Danmark vil vi undersøge:

1. Hvilke motiver har unge for at engagere sig i at sørge for stoffer til venner og bekendte?
2. Hvilken betydning tillægger unge det at dele cannabis med hinanden, og hvordan ser de på personer, der sørger for vennerne?
3. Hvilke mekanismer og bevægelsesgrunde ligger der bag, når unge går fra at sørge for og sælge cannabis til venner og bekendte til at blive mere ’professionelle’ stofsælgere?

Projektet løber fra 1. august 2019 til 1. september 2021.

Finansiering

Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi