En undersøgelse af, hvorfor unges alkoholforbrug i de nordiske lande er faldet de seneste 20 år og hvilke konsekvenser, det har.

Formål

Dette to-årige nordiske forskningssamarbejde med forskere fra Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige har to hovedformål:

1. At undersøge hvorfor unge drikker mindre alkohol i dag end for 20 år siden, herunder:
   - I hvilken grad kan forældres kontrol og de unges fritidsaktiviteter forklare den nedadgående tendens i unges alkoholforbrug?
   - Hvilke elementer af alkoholforbruget (afholdenhed, frekvens, mængde) ligger til grund for denne reduktion?
2. At undersøge potentielle ændringer i alkoholrelaterede skader, som er sket samtidig med de unges reducerede alkoholindtag:
   - Hænger faldet i unges alkoholforbrug sammen med et fald i antallet af skader, der sker som følge af druk som vold og faldulykker?

Baggrund

Nyere forskning viser klart, at unges alkoholforbrug i Norden er faldet generelt. Det er dog endnu usikkert, hvad der er årsagen til den nedadgående tendens og, hvorvidt den fører til en tilsvarende reduktion i alkoholrelaterede skader blandt unge. For at besvare disse spørgsmål anvender vi en komparativ tilgang, hvor vi kigger på og sammenligner de unikke ligheder og forskelle, der er mellem de nordiske lande. Denne tilgang vil bidrage med nye indsigter i årsager til og konsekvenser af, at nordiske unge drikker mindre nu end før.

Undersøgelsen

Vi vil analysere data fra projektet, ”European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs” (ESPAD), hvori 15- og 16-årige i årene 1999, 2003, 2007, 2011, 2015 og 2019 (ESPAD Group, 2016) har besvaret en række spørgsmål om deres brug af rusmidler og oplevelser i forbindelse med det. Følgende metoder anvendes for at besvare de respektive forskningsspørgsmål:

1. For hvert land vil vi anvende regressionsanalyser for at undersøge og senere sammenligne mulige årsager (korrelater) til faldet i unges alkoholforbrug.
2. Vi vil anvende deskriptive analyser til at undersøge, hvorvidt andelen af unge, der ikke drikker, er steget siden årtusindeskiftet og ved at sammenligne de forskellige landes befolkninger kortlægger vi, om der også har været en reduktion i, hvor ofte unge drikker (frekvens), og hvor meget de drikker inden for begivenhed.

Projektet løber fra januar 2020 til juni 2024.

Finansiering

Nordisk Samarbejdsnævn for Humanistisk og Samfundsvidenskabelig Forskning (NOS-HS)

Samarbejder

Statens Intitut for Folkesundhed (SIF), Danmark

Folkesundhedsinstituttet (FHI)Norge

Centralforbundet for Alkohol- og Narkotikaoplysning (CAN)Sweden

Det Nationale Institut for Sundhed og Velfærd(THL), Finland

Sundhedsstyrelsen i Island

Islands Universitet, Reykjavik

Nordens Velfærdscenter (NVC)