Selvet-som-kontekst refererer i ACT til en forståelse af selvet som den bagvedliggende bevidsthed, hvori mentale fænomener opstår. I dette perspektiv er selvet ikke et produkt af vores tanker, følelser og minder, men i stedet den bevidsthed, som observerer og rummer disse fænomener. Formålet med at arbejde med selvet-som-kontekst er at skabe kontakt til den “rene bevidsthed”, der ikke defineres af forbigående indhold, men som kan iagttage det forbigående indhold med en accepterende og ikke-dømmende holdning. Dette kan bl.a. gøres gennem meditation, mindfulness og andre former for opmærksomhedstræning.
Psykedeliske oplevelser kan forstås som bevidsthedsændrende tilstande, hvor sindet eller selvet manifesterer sig på nye og ofte overraskende måder. Sådanne oplevelser kan midlertidigt opløse den normale oplevelse af selvet og åbne op for en mere direkte kontakt med det observerende selv (selvet-som-kontekst). En relativ almindelig oplevelse ved høje doser psykedelika er ego-opløsning, eller opløsning af ”jeget”, hvor følelsen af at være et 'selv' bliver mindre eller opløses fuldstændig. Som det fremgår af disse citater, kan dette være en skræmmende oplevelse:
”Jeg forsvinder lige så langsomt. Jeg forsøger at kæmpe imod, men det er ikke muligt. Jeg bliver taget ind i et andet univers. Jeg føler, at jeg bliver splittet i atomer, og sat sammen igen. Det føles som om jeg ikke eksisterer”.
”Jeg røg ind og ud af den verden, som jeg kender. Det ene sekund viste jeg, hvem jeg var, og hvad jeg havde gang i. Det næste sekund var alt fuldstændig opløst, og jeg havde INGEN kontrol. Dette fortsatte i noget tid, hvor jeg hele tiden forsøgte at holde fast i min gamle virkelighed… Dagen efter var jeg temmelig deprimeret, dog ingen angst. Angsten kom først, da jeg tog MDMA nogle dage efter, og den har været der lige siden.”
Problemfelt | Typisk oplevelse | Mulige følgevirkninger |
|---|---|---|
Identitetsforvirring
| Usikkerhed om, “hvem jeg egentlig er”.
| Angst, uro, eksistentiel krise.
|
Depersonalisering
| Følelse af afstand til egne tanker, krop og minder.
| Nedsat følelsesmæssig kontakt og tristhed.
|
Vedvarende oplevelse af ikke-eksistens
| Frygt for, at den gamle ”jeg-oplevelse” aldrig vender tilbage.
| Panik og undgåelsesadfærd.
|
Problemfelt | Uddybende spørgsmål | Formål |
|---|---|---|
Identitetsforvirring
| ”Er der noget, der føles nyt eller anderledes ved den måde, du opfatter dig selv på?” ”Er der sider af dig selv, som føles mere utydelige eller mere tydelige?” | Undersøge ændringer i selvoplevelse og behov for støtte til genopbygning af identitet.
|
Depersonalisering
| ”Har du oplevet, at din krop, dine tanker, dine minder eller dine følelser føles fjerne eller uvirkelige?” ”Hvornår lægger du mest mærke til denne oplevelse?” | Identificere symptomer og skabe sprog for oplevelsen.
|
Vedvarende oplevelse af ikke-eksistens
| ”Har du haft oplevelsen af, at du forsvandt og hvordan har det eventuelt påvirket dig?” ”Hvad gør du, når den følelse kommer?” | Mindske angst og udvikle/støtte coping-strategier.
|
Oplevelse af identitet
| ”Hvilke dele af din identitet føles uændrede, og hvilke virker uklare?” ”Hvis du skulle beskrive dig selv for en ven, hvad ville du være i tvivl om at sige?” | Afklare hvilke selv-narrativer der er bevaret, og hvor der er behov for narrativ rekonstruktion.
|
Eksistentiel usikkerhed
| ”Har oplevelsen fået dig til at stille spørgsmål ved, hvad der er virkeligt, eller hvem du egentlig er?” ”Hvordan forholder du dig til de tanker?” | Støtte refleksion uden at eskalere angst. Normalisere og give mulighed for afgrænsning.
|
Relationel forankring
| ”Er der mennesker i dit liv, der hjælper dig med at mærke dig selv tydeligere?” ”Hvordan påvirker dine relationer din oplevelse af, hvem du er?” | Fremme følelsen af tilhørsforhold og identitet via relationelle spejlinger.
|
Tiltag | Formål | Metode |
|---|---|---|
Narrativ rekonstruktion
| Genopbygge en sammenhængende identitet efter opløsning af selvbillede
| Udforsk personens livshistorie før og efter oplevelsen. Brug spørgsmål som: “Hvilke sider af dig selv føler du stadig er intakte?”, “Hvilken ny forståelse af dig selv kan du tage med videre?” |
Psykoedukation om selvet-som-kontekst
| Normalisere oplevelsen og mindske angst ved identitetsopløsning
| Forklar at mange oplever midlertidig opløsning af jeg-strukturen under psykedeliske tilstande. Brug en metafor: Du er lærredet, og tanker, stemninger og selvfortællinger er penselstrøg. Selv når billedet forandres eller males over, er lærredet stadig intakt. |
Forankring i sanselige og kropslige rutiner
| Skabe oplevelse af stabilitet og tilhørsforhold til virkeligheden
| Anbefal faste søvn- og måltidsrutiner, fysisk aktivitet og opmærksomhedsøvelser som fx “body scan” eller “5-4-3-2-1”-øvelsen[1]
|
Mindful identitetsudforskning
| Acceptere, at selvet kan være fleksibelt og flerdimensionelt
| Brug ACT-øvelser, hvor personen iagttager sin indre dialog uden at identificere sig med den. Fx: “Jeg lægger mærke til, at der opstår en tanke om, at jeg ikke findes, og det er blot en tanke.” |
Refleksion over relationel forankring
| Undersøge om og hvordan relationer bidrager til oplevelsen af identitet
| Spørg fx: “Hvilke mennesker i dit liv hjælper dig med at huske, hvem du er?”, “Hvordan ser andre dig, og hvad gør det ved din oplevelse af dig selv?” |
Langsom eksponering for ro og stilhed
| Genskabe tillid til nuet og bevidsthedens rummelighed
| Gennem korte, trygge perioder med stilhed, meditation eller naturkontakt. Vigtigt at det foregår i et ikke-overvældende tempo. |
[1] Find en beskrivelse af øvelserne på nettet