Hexaflexen

Kontakt til nuet handler om at være fuldt til stede med bevidst nærvær (mindfulness) i stedet for at tænke på fortiden (rumination) eller fremtiden (bekymring). Mindfulness er en vigtig del af ACT, da mindfulness-øvelser træner opmærksomheden på nuet og evnen til at være til stede på en ikke-dømmende måde. Flere videnskabelige studier indikerer, at brug af psykedeliske stoffer kan være forbundet med øget mindfulness (Goldberg et al., 2020; Radakovic et al., 2022). Et dansk studie med psilocybin har for eksempel vist øget mindfulness på en skala, der bl.a. måler evnen til at holde fokus på det nuværende øjeblik og tilbøjeligheden til at være optaget af fremtiden eller fortiden (Søndergaard et al., 2022).

På høje doser af psykedeliske stoffer kan oplevelsen af nuet blive så intens, at tiden nærmest går i stå, og personen oplever ”ren bevidsthed” blottet for tanker og indhold (Millière et al., 2018). 

Denne type oplevelser beskrives måske bedst med disse citater fra tre forskellige brugere:

”Et 10-minutters trip kan føles som en evighed, i ordets bogstaveligste forstand. Konceptet ”tid” opløses fuldstændigt”.

”Første gang på DMT blev jeg presset ind i nuet. Det var hårdt at erkende, at jagten var forbi, at nuet var her, og at jeg ikke skulle søge længere, men bare skulle acceptere og nyde”.

Den intense kontakt til nuet under påvirkning af psykedeliske stoffer kan være overvældende, som det fremgår af dette citat:

”Jeg følte mig helt fortabt… Jeg var ikke længere klar over hvem jeg var, hvor jeg var, hvad jeg var, og hvor jeg skulle hen... Jeg kendte ikke til tid og det gjorde mig uendelig bange… Tiden stod stille, og jeg var så bange for, at jeg nu skulle vandre evigt alene i dette uendelige tomrum”.

Enkelte personer kan efter en psykedelisk oplevelse få en tomhedsfølelse, der indebærer social frakobling, ensomhedsfølelse samt mangel på formål og mening (Barrett et al., 2016; Bremler et al., 2023).

Et af de centrale elementer i ACT er at blive bevidst om personlige værdier, så disse værdier kan guide mål og adfærd. Et ACT-forløb vil typisk indebære, at terapeuten og klienten sammen udforsker, hvad der bidrager til glæde og mening i klientens liv, samt hvad klienten ønsker at stå for som person. Terapeuten vil typisk opmuntre klienten til at styre imod værdibaserede aktiviteter fremfor at styre væk fra ubehag. Psykedeliske oplevelser har i flere videnskabelige studier vist sig at indebære en afklarende og bevidstgørende proces i relation til personlige værdier, herunder særligt æstetisk påskønnelse, spiritualitet, miljøvenlige holdninger og prosocial adfærd (Kähönen, 2023; Griffiths et al., 2018). Brugerne beskriver ofte, hvordan tanker og oplevelser under trippet har forstærket eller ændret deres værdier på en positiv og brugbar måde. Som i disse citater:

”Tankerne fra trippet har jeg brugt til at få et større klarsyn over, hvilke værdier og målsætninger jeg skal leve efter, og det har været enormt positivt. Jeg kan mærke det giver mig mere livsglæde. Målsætningerne og værdierne indebærer ting, hvor det både kommer andre mennesker, mig selv og naturen til gode.”

”Jeg har tidligere været lidt af en slagsbror… Jeg vågnede dagen efter et trip og følte mig som født på ny. Jeg så tingene anderledes som om min hjerne havde fået indopereret et nyt køresystem… Mine voldelige tanker stoppede lige så stille. Jeg tænkte som en hippie i stedet. Ret underligt, når man plejer at se andre som mulige fjender og konkurrenter… Jeg har fået respekt for alle omkring mig. Jeg er blevet mere interesseret i musik, kunst osv.”.

En stærk identifikation med alternative værdier kan dog også fører til frustration og fremmedgørelse:

”Det kan være en tankegang, som er svær at forene med den vestlige mentalitet om vækst og fremskridt og dermed en udfordring for ens forhold til de andre 90 % af befolkningen… Vær obs på at nogen kan opleve en form for fremmedgørelse efter et trip. Jeg har efterhånden læst mange rapporter, som snakker om at vedkommende har set falskheden i samfundets opbygning eller det klamme lag, som skjuler en egoetisk dagsorden osv. Psykedeliske oplevelser kan gøre det svært at omgås mennesker i deres daglige slaveagtige trummerum.”

”Advarsel... sådan et trip er forbundet med store mængder af fremmedgørelse overfor den måde, den vestlige verden lever på. Jeg har fx fået ret svært ved at acceptere vores materialisme og afhængighed af medier og teknik.”

”Det er svært at connecte ordentligt med andre, når ens fokus er et helt andet sted, når de jordnære "normale" oplevelser, mål og værdier mister betydningen og vigtighed, fordi man har oplevet livet fra en side, som ens medmennesker på ingen måder har en chance for at kunne forstå eller sætte sig ind i.”

Engageret handling (committed action) er at handle i overensstemmelse med sine værdier. Når klienten er blevet bevidst om sine værdier, så er næste proces at tage aktive skridt mod et værdibaseret liv. Handling og adfærdsforandring er ofte vigtige elementer i et ACT-forløb, og terapeuten vil typisk opfordre klienten til at gøre det, som føles vigtigt og værdifuldt; også selvom forandringerne fremkalder ubehagelige tanker og følelser.

Det er en central antagelse indenfor psykedelisk terapi, at psykedelika kan facilitere psykologisk indsigt (Carhart-Harris & Friston, 2019), og at denne psykologiske indsigt kan bidrage til meningsfulde livsændringer, herunder ændringer i sundhedsadfærd og relationelle forhold (Perkins et al. 2023; Neitzke-Spruill, 2024). Der er flere eksempler i bogen How to Change Your Mind, hvor deltagerne i et forskningsprojekt foretager store livsændringer umiddelbart efter deres psilocybintrip; heriblandt en kvinde, der slår op med sin mand på vej hjem i bilen (Pollan 2018). Psykedelika kan altså tilsyneladende fungere som en katalysator for engageret handling, og den første tid efter en psykedelisk oplevelse kan være kendetegnet ved en euforisk tilstand, hvori personen oplever at have fundet sit kald i livet.

Sådanne tilstande kan dog være præget af ophøjet selvforståelse (egoinflation), spirituel undgåelsesadfærd (spirituel bypass), magisk tænkning, religiøse overbevisninger og andre uhensigtsmæssige forestillinger (Carhart-Harris & Friston, 2019; Aixalà, 2022). 

Egoinflation indebærer, at man ser sig selv som ophøjet, eksempelvis at man har mere indsigt end andre, at man er mere betydningsfuld end andre, eller at man har en særlig mission. 

Spirituel bypass indebærer, at man sætter spiritualitet op som et skjold for sig selv for at undgå livets besværlige og komplicerede problemstillinger.

Derudover er personer i den psykedeliske tilstand meget påvirkelige, hvilket kan betyde, at tilfældigheder eller bevidst manipulerende personer får stor uhensigtsmæssig indflydelse på livsvalg (Neitzke-Spruill, 2024). Det er derfor ikke uden grund, at nogle terapeuter anbefaler ikke at tage dramatiske og livsforandrende beslutninger i tiden umiddelbart efter et trip, selvom personen kan være meget motiveret for forandring (Aixalà, 2022). Det er de seneste år blevet mere almindeligt, at personer anvender psykedeliske stoffer for at opnå en form for afklaring. Denne proces kan føre til positiv forandring, men kan også indeholde urealistisk ønsketænkning: 

”Dette trip har givet mig styrken til at få gjort noget ved min hverdag og mit liv generelt. Jeg har efterfølgende sat mig nogle mål: sundere kostvaner, færre smøger, minimalt forbrug af stoffer. Jeg vil også gøre noget ved min arbejdssituation og have færdiggjort min uddannelse med værdighed. Det kommer nok til at starte i små skridt, men jeg er allerede begyndte på de fleste af de ovennævnte punkter.”

”I flere dage efter mit LSD-trip havde jeg oplevelsen af at være blevet ”oplyst”. Jeg havde svar på alt. Men efter noget tid begyndte tilstanden at klinge af, og en måned efter var jeg stort set tilbage til normal. Næste gang, vil jeg holde den oplyste tilstand permanent!”

”Det gælder om at kunne integrere den psykedeliske oplevelse, så man kan bruge de enorme potentialer, der ligger gemt. Det kan være muligheden for at udvikle magiske/shamanistiske evner og healing, kontakt med elementarvæsner og terapeutisk metaprogramering”.

Selvet-som-kontekst handler om at give en forståelse for, at selvet er den kontekst, hvori mentale fænomener opstår. Den primære pointe er, at der er forskel på ”den, som oplever” og ”det, som opleves”. Normalt oplever ”jeget”, at konteksten for oplevelserne er verden. ”Jeg” oplever at min partner er følelsesmæssigt fraværende. Men når selvet bliver konteksten, så er mine reaktioner på min partner noget, der sker inde i mig. Selvet er i dette perspektiv ikke et produkt af tankerne men i stedet den bevidsthed, hvori tankerne opstår. Formålet med selvet-som-kontekst er at komme i kontakt med den ”rene bevidsthed”, som vi altid har med os og som transcenderer det midlertidige indhold, der opleves i forskellige situationer. Dette kan bl.a. opnås gennem meditation og mindfulnessøvelser. At være bevidst om selvet som kontekst vil ifølge ACT føre til større psykologisk fleksibilitet, da det bliver muligt for klienten at løsrive sig fra rigide og begrænsende selv-fortællinger. 

Ordet “psykedelisk” er sammensat af psyche (psyke, sind) og delos (åbenbare, manifestere), og psykedeliske oplevelser kan defineres som bevidsthedsændrende oplevelser, hvor psyken/sindet/selvet manifesterer sig (Osmond, 1957). I et psykedelisk trip kan psyken/selvet manifestere sig på flere måder, men et af de klassiske kendetegn ved højere doser er ego-opløsning, eller opløsning af jeget (Nour et al., 2016). Brugere af psykedeliske stoffer har rapporteret, at følelsen af at være et 'selv' kan blive mindre eller opløses fuldstændigt i et trip. Under denne ego-opløsningsproces, opløses alt hvad der definerer personen som et individ, og personen står tilbage med ”ren bevidsthed” uden en følelse af selv (Letheby & Gerrans, 2017). Ego-opløsning kan betragtes som en meget konkret erfaring med selvet-som-kontekst, og fænomenet er muligvis forbundet med større chance for positiv forandring efter et psykedelisk trip (Kałużna et al., 2022; Nour et al., 2016). Ego-opløsning og andre ændringer i den normale opfattelse af ”selvet” kan dog også være en skræmmende oplevelse, der fører til angst og andre følelsesmæssige vanskeligheder (Stephens & Friedman, 2022; Studerus et al., 2010). Et studie fra 2024 tyder på, at unge, sammenlignet med voksne, har højere risiko for negative oplevelser i forbindelse med ego-opløsning på psykedeliske stoffer, hvilket kan skyldes, at unge har en lavere grad af ego-stabilitet sammenlignet med voksne (Izmi et al. 2024). Flere af brugerne på det psykedeliske forum beskriver ubehagelige oplevelser med ego-opløsning under deres psykedeliske trips.

”Jeg forsvinder lige så langsomt. Jeg forsøger at kæmpe imod, men det er ikke muligt. Jeg bliver taget ind i et andet univers. Jeg føler, at jeg bliver splittet i atomer, og sat sammen igen. Det føles som om jeg ikke eksisterer”.

”Jeg røg ind og ud af den verden, som jeg kender. Det ene sekund viste jeg, hvem jeg var, og hvad jeg havde gang i. Det næste sekund var alt fuldstændig opløst, og jeg havde INGEN kontrol. Dette fortsatte i noget tid, hvor jeg hele tiden forsøgte at holde fast i min gamle virkelighed… Dagen efter var jeg temmelig deprimeret, dog ingen angst. Angsten kom først, da jeg tog MDMA nogle dage efter, og den har været der lige siden.” 

Bonusinfo:

John Lennon fra The Beatles eksperimenterede med psykedeliske stoffer og ego-opløsning over en længere periode, og beskriver sine erfaringer således: “I got the message on acid that I should destroy my ego and I did... Bit by bit over a two-year period, I had destroyed my ego. I didn’t believe I could do anything… I just was nothing. I was shit” (Rolling Stone, 1971).

Defusion er en proces, hvor klienten reducerer tankernes betydning. Defusion er den modsatte proces af fusion, så i stedet for at smelte sammen med de tanker, der opstår i bevidstheden, så skal klienten hjælpes til at distancerer sig fra tankerne og blot se dem som mentale konstruktioner i form af ord og sætninger afkoblet fra selvet. Det kan for eksempel være en negativ tanke: ”Jeg er et dårligt menneske”, der observeres som en forbigående mental konstruktion: ”Lige nu har jeg den tanke, at jeg er et dårligt menneske”. Ifølge ACT vil defusion øge psykologisk fleksibilitet ved at reducere tankernes stimuli-funktion, så klienten ikke automatisk reagerer på tankernes indhold, men blot observerer dem som indre mentale tilstande. Defusion kan på mange måder sidestilles med decentrering, der defineres som evnen til at observere tanker og følelser som midlertidige begivenheder i sindet, der hverken er sande eller en afspejling af selvet (Safran & Segal, 1990). Defusion og decentrering kan forstås som de tankeprocesser, der opstår, når personen oplever selvet som den kontekst, hvori tanker og følelser opstår. Oplevelsen af selvet som kontekst er altså en tilstand, der muliggør defusion og decentrering. Det er derfor ikke overraskende, at defusion og decentrering ofte opleves under påvirkning af psykedeliske stoffer eller ved hjælp af meditation og mindfulness-øvelser (Hayes et al. 2020; Millière et al. 2018). Et studie fra 2018 viste, at ayahuasca-brugere scorer højere på decentrering end ikke-brugere og at mere erfarne ayahuasca-brugere scorer højere end mindre erfarende brugere (Franquesa et al., 2018). Derudover kan defusion og decentrering under et psykedelisk trip muligvis føre til en højere grad af psykologisk fleksibilitet (Campo 2022). Psykedeliske oplevelser kan dog også medføre længerevarende anhedoni med manglende evne til at føle lyst og glæde samt depersonalisering, hvor personen føler sig afkoblet fra dele af sig selv (Stephens & Friedman, 2022; Studerus et al., 2010; Barrett et al., 2016). Sådanne følelsesmæssige vanskeligheder kan skyldes, at personen distancerer sig fra de selvrefererende mentale processer, der former en stabil narrativ selvbevidsthed. Defusion på psykedeliske stoffer risikerer altså at skabe en uhensigtsmæssig distance til identitetsskabende processer. Brugerne på det psykedeliske forum, beskriver de destabiliserede eftervirkninger således:

”Jeg spiste nogle svampe og havde en ud af kroppen-oplevelse… Før kunne jeg mærke mine følelser. Jeg kunne mærke, om jeg var glad eller sur. Nu føler jeg bare, at jeg går rundt i min egen verden, og det er pænt nederen… Før var jeg altid glad og frisk og klar på alt. Nu kan jeg ikke føle noget.”

”Jeg havde et badtrip for cirka et år siden… Jeg føler mig overhovedet ikke sikker på noget som helst mere, og kan ikke styre mine tanker eller slappe af. Tænker pludselig ”Hvorfor gør jeg sådan?”, ”Hvorfor bevæger jeg mig sådan?” osv. Jeg har ellers altid stået ved mine valg og aldrig været usikker på, hvad jeg ville. Så det her er skræmmende for mig.”

Bonusinfo: 

En mere alvorlig reaktion beskrives i Alex Frank Larsens bog ”De sprængte sind”, som afdækker de berygtede LSD-forsøg på Frederiksbergs Hospital:

”I et halvt år har han været i tvivl. Hans bevidsthed har svævet uden for tid og rum. Siden dramaet på Frederiksberg har hans jeg taget helt nye former eller opløst sig selv i bevidsthedstilstande, han ikke kender til. Oplevelsen af at være død, at være hinsides en jordisk eksistens, er gradvist taget til i styrke.” (Larsen 2016, s. 22)

Accept er at observere, anerkende og give plads til tanker og følelser, når de opstår. I ACT arbejdes særligt med at øge personens villighed til at opleve ubehagelige indre tilstande uden modstand og forsøg på undgåelse. Personer med angst kan fx arbejde med at opleve angsten som en følelse i kroppen uden at aflede eller berolige sig selv. Formålet med accept er, at personen giver slip på ”kampen” og i stedet blot ”oplever” alle de følelsesmæssige tilstande, der måtte være til stede i kroppen og sindet. Kvalitative interviews har vist, at accept af tingenes tilstand ofte er et centralt tema under psykedeliske trips (Watts et al. 2017; Belser et al. 2017; Barrett et al., 2016), og flere studier tyder på, at psykedeliske oplevelser kan skabe en mindre dømmende tilgang til indre mentale processer samt en højere grad af accept som beskrevet i ACT (Radakovic et al., 2022). I de fleste guidelines ved kliniske forsøg opfordres personen til at ”give slip”, ”flyde med” og ”acceptere indholdet”, fremfor at kæmpe imod eller forsøge at kontrollere trippet (Garcia-Romeu & Richards, 2018; Wheeler & Dyer, 2020). Den accepterende tilgang til trippet er også udbredt blandt brugerne på det danske psykedeliske forum: 

”Efter min mening ligger en stor del af "nøglen" til et godt svampetrip i evnen til at acceptere trippet, lige meget hvor absurd eller overvældende det måtte blive. Den tilgang (accept) har i hvert fald hjulpet mig ud af mange intense oplevelser.”

En accepterende tilgang er dog ingen garanti for et vellykket trip:

”I dette trip ville jeg møde de ubehagelige følelser i stedet for at flygte fra dem… Der begynder at komme minder frem fra min barndom og en følelse af sorg, frygt og angst… Jeg prøver at acceptere alting uden at skubbe følelserne væk, men jeg kommer bare dybere og dybere ind i angsten… Angsten har en uendelig dybde, og det gør mig bange… Jeg prøver stadig at lade tingene komme og møde det med accept, men jeg føler, at jeg er ved at miste forstanden. Jeg får en angst, der er så ubeskrivelig dyb, at jeg smider håndklædet i ringen og æder to benzodiazepiner, hvorefter angsten langsomt forsvinder.

Nogle former for accept kan afspejle en grad af passivitet og ansvarsfralæggelse:

”Det er nu to måneder efter mit trip, og jeg oplever stadig forandringer… Jeg har mindre interesse for mit arbejde, der altid har været min store passion. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forholde mig til det, da det ikke hænger sammen med det liv, som jeg har skabt. Det bliver spændende at se, hvordan mit liv ser ud om nogle måneder.”

”Jeg kom til ceremonien for at blive afklaret og healet. Jeg var klar til at genopstå som en bedre version af mig selv. Hvad "bedre" betød, overlod jeg til Ayahuascaen”.

Et andet indlæg omhandler accept af Hallucinatory Persisting Perception Disorder (HPPD), som er synsforstyrrelser forårsaget af psykedeliske stoffer:

”HPPD er kun træls, hvis man ikke kan acceptere, at hverdagen er blevet lidt trippet”