Ikke-klassiske psykedeliske stoffer

Generel beskrivelse af ikke-klassiske psykedeliske stoffer

Kort fortalt

Ikke-klassiske psykedeliske stoffer påvirker ligesom de klassiske psykedeliske stoffer serotonin-2A-receptoren, men adskiller sig i deres kemiske opbygning, øvrige receptorvirkning, oplevelsesprofil eller risikoprofil.

Ikke-klassiske psykedeliske stoffer er stoffer, der påvirker serotonin-2A-receptoren og kan fremkalde hallucinationer, ændret sanseopfattelse og forandringer i oplevelsen af én selv og omgivelserne, men som ikke placeres blandt de klassiske psykedeliske stoffer som LSD, psilocybin, DMT/ayahuasca og meskalin. Afgrænsningen er ikke entydig, men gør det muligt at beskrive stoffernes særlige egenskaber og risici.

Gruppen omfatter her 2C-B, andre psykedelisk aktive 2C-stoffer, NBOMe-stoffer og 5-MeO-DMT. 2C-stofferne virker primært gennem serotonin-2A-receptoren, men påvirker også andre serotoninreceptorer. NBOMe-stofferne er beslægtede med 2C-stofferne, men binder meget kraftigt til serotonin-2A-receptoren. De er meget potente og forbundet med en væsentligt større risiko for alvorlig forgiftning. 

5-MeO-DMT påvirker også serotonin-2A-receptoren, men har samtidig en markant virkning ved serotonin-1A-receptoren. Stoffet giver ofte færre visuelle fænomener end DMT og andre psykedeliske stoffer, men kan fremkalde en meget hurtig og intens ændring af bevidstheden og oplevelsen af selvet. Det beskrives derfor undertiden som et atypisk serotonergt psykedelikum.

Inddelingen understreger, at påvirkning af serotonin-2A-receptoren ikke betyder, at stofferne har samme virkning eller risikoprofil. Det gælder særligt NBOMe-stoffer, som er forbundet med potentielt alvorlige fysiske forgiftninger.