Kort fortalt Psykedeliske og relaterede stoffer kan ændre bevidsthed, sansning, stemning og selvoplevelse, men de gør det gennem forskellige mekanismer. |
Klassiske psykedeliske stoffer, ikke-klassiske psykedeliske stoffer og andre stofgrupper med psykedeliske træk kan alle ændre bevidsthed, sansning, stemning og selvoplevelse, men de virker på forskellige måder i hjernen.
Klassiske psykedeliske stoffer
LSD, psilocybin, DMT/ayahuasca og meskalin påvirker især serotoninsystemet i hjernen. De virker primært ved at aktivere 5-HT2A-receptoren, som findes i områder af hjernen, der har betydning for sansning, opmærksomhed, tænkning og bearbejdning af indtryk.
Ikke-klassiske psykedeliske stoffer
Stoffer som 2C-B og NBOMe kan også påvirke serotoninsystemet og give tydelige psykedeliske virkninger, men de kan samtidig have mere stimulerende, empatogene eller kropsligt belastende virkninger og en mere uforudsigelig risikoprofil.
Andre stofgrupper med psykedeliske træk
Empatogener som MDMA øger især frigivelsen af serotonin, men påvirker også andre signalstoffer. Dissociativer som ketamin virker især gennem glutamatsystemet og NMDA-receptoren.
Oplevelser med klassiske psykedeliske stoffer, ikke-klassiske psykedeliske stoffer og andre stofgrupper med psykedeliske træk kan overlappe i den måde, brugere beskriver dem på, selvom de underliggende mekanismer er forskellige. Derfor er deres risikoprofil også forskellig.