Introduktion til samtaleredskab

Psykedeliske stoffer er bevidsthedsændrende substanser som for eksempel LSD og psilocybinsvampe. I de senere år har videnskabelige studier vist lovende resultater med anvendelse af psykedeliske stoffer til behandling af bl.a. depression, OCD, PTSD og afhængighed. Parallelt med de lovende forskningsresultater videreformidler mainstreammedierne jævnligt personlige fortællinger, hvori psykedeliske stoffer beskrives som katalysatorer for selvudviklende og indsigtsgivende oplevelser. Psykedeliske stoffer fremstår altså i stigende grad både som lovende midler til behandling af psykisk sygdom, og som et effektivt redskab til personlig udvikling og selvoptimering. Den store medieopmærksomhed betyder formentlig, at flere unge søger psykedeliske oplevelser enten for at behandle psykiske problemer, fremme personlig vækst eller på grund af nysgerrighed. 

De virkningsfulde mekanismer i psykedelisk terapi er endnu ikke fuldt forstået, men det er velkendt, at psykedeliske oplevelser kan være både skræmmende og destabiliserende. Flere unge er de seneste år blevet henvist til kommunal rusmiddelbehandling efter negative oplevelser med psykedeliske stoffer, men rusmiddelcentrene mangler ofte viden og metoder til at imødekomme de unges behov. Vi har udarbejdet dette dokument, fordi vi ønsker at bidrage med en forståelsesramme, der kan anvendes af professionelle i det offentlige behandlingssystem. Udover referencer fra forskning og terapeutisk praksis har vi valgt at inddrage brugerindlæg fra et dansk psykedelisk online forum, da disse indlæg bedst afspejler brugernes subjektive oplevelser, og dermed fremstår som autentiske og vedkommende beskrivelser, der kan anvendes i samtalerne med de unge. Citaterne er anonymiseret og derfor i nogen grad omskrevet.

Denne artikel beskriver psykiske processer, der kan aktiveres under påvirkning af psykedeliske stoffer. De psykiske processer er belyst gennem centrale begreber fra Acceptance and Commitment Therapy (ACT). Artiklen beskriver både gavnlige og udfordrende processer med udgangspunkt i ACT-begreberne.

Den psykedeliske oplevelse kan forstås, fortolkes og analyseres på mange forskellige måder (Holm et al 2023), og vores model er kun en af mange mulige og meningsfulde modeller. Vi har valgt Acceptance and Commitment Therapy (ACT) som det teoretiske fundament i vores model, fordi mange af begreberne i ACT kan relateres direkte til fænomenologiske aspekter ved den psykedeliske oplevelse. Begreberne i vores model vil dermed forhåbentlig kunne bruges til at beskrive brugernes erfaringer under og efter den psykedeliske oplevelse samt eventuelle bevidste motiver for at bruge psykedeliske stoffer. 

En troværdig og brugbar forståelsesramme skal kunne forklare både den terapeutiske effekt og den destabiliserende effekt, som psykedeliske stoffer kan have. Det er vores overbevisning, at dette kan gøres ved hjælp af begrebet psykologisk fleksibilitet, som er et af nøglebegreberne i ACT.

Psykologisk fleksibilitet beskrives som evnen til at håndtere ubehagelige tanker og følelser, samtidig med at man fremmer adaptiv adfærd og værdidrevet handling (Gloster, Meyer, & Lieb, 2017). Personer med en høj grad af psykologisk fleksibilitet er i stad til at tilpasse sig forskellige kontekstuelle krav, ændre tankegang/adfærd, opretholde balance på tværs af livsdomæner, samt være bevidste om og forpligtet på adfærd, der er i overensstemmelse med deres værdier (Kashdan & Rottenberg, 2010). Dysfunktioner i mental sundhed (fx depression og angstlidelser) kan i nogen grad forstås som resultatet af reduceret psykologisk fleksibilitet (ibid.). Flere videnskabelige studier har foreslået, at effekten af psykedelisk terapi på depression og angstlidelser kan skyldes, at psykedeliske oplevelser fører til øget psykologisk fleksibilitet (Kuypers et al., 2016; Walsh & Thiessen, 2018; Davis et al., 2020; Sloshower et al., 2024).