Psykedeliske stoffer er stoffer, som kan ændre bevidstheden og påvirke den måde, man sanser, føler og oplever sig selv og omverdenen på. Under påvirkningen kan tidsfornemmelsen ændre sig, synsindtryk og lyde kan få en anden karakter, og nogle kan opleve hallucinationer. Oplevelsen adskiller sig typisk fra den rus, man forbinder med rusmidler som alkohol, kokain eller morfin.

I vidensbanken skelner vi mellem tre grupper af psykedeliske (og relaterede) stoffer:

Klassiske psykedeliske stoffer
De klassiske psykedeliske stoffer er den gruppe, man oftest tænker på, når man taler om psykedeliske stoffer. De virker især gennem serotoninsystemet i hjernen, særligt 5-HT2A-receptoren, og kan give ændringer i sansning, stemning, tankemønstre, selvfornemmelse og oplevelsen af tid og rum. De stoffer, som typisk hører til denne gruppe, er LSD, psilocybin, DMT/ayahuasca og meskalin.

Ikke-klassiske psykedeliske stoffer
Ikke-klassiske psykedeliske stoffer virker ligesom de klassiske psykedeliske stoffer gennem 5-HT2A-, men de adskiller sig fra de klassiske stoffer i deres risikoprofil og/eller måde at virke på. Det gælder fx 2C-B, andre 2C-stoffer og NBOMe-stoffer. Flere af disse stoffer er svære at dosere sikkert, fordi små forskelle i dosis kan have stor betydning for virkningen.

Andre stofgrupper med psykedeliske træk
Der findes også stoffer, som ikke normalt regnes som egentlige psykedeliske stoffer, men som kan have psykedeliske træk eller bruges i de samme miljøer, til lignende formål m.m. Det gælder bland andet MDMA, ketamin og lattergas. Disse stoffer kan påvirke sansning, kropsfornemmelse, stemning eller oplevelsen af selvet og omgivelserne, men de virker gennem andre mekanismer og har en anden risikoprofil end de klassiske psykedeliske stoffer.