Klassiske psykedeliske stoffer som psilocybin og LSD undersøges ofte i forløb, hvor den subjektive oplevelse, forberedelse, støtte og integration tillægges stor betydning. Oplevelsens intensitet, følelsesmæssige betydning og meningsindhold kan være en del af den mulige virkning.

MDMA-assisteret terapi adskiller sig ved, at stoffet primært forbindes med reduceret frygt, øget tillid, følelsesmæssig åbenhed og mulighed for at arbejde med traumemateriale uden at blive overvældet på samme måde. Det beskrives derfor typisk som empatogen-assisteret terapi snarere end klassisk psykedelisk terapi.

Ketamin anvendes i nogle sammenhænge som behandling for svær depression, ofte med hurtig symptomlindring. Ketaminbehandling kan foregå med mindre fokus på psykoterapi under selve rusen end ved klassiske psykedeliske forløb, selvom integration og opfølgning stadig kan være relevant. Ketamin adskiller sig fra de andre stoffer da dette er et lægemiddel og kan ordineres i særlige tilfælde.

Fagpersoner bør derfor spørge og præcisere, hvilket stof og hvilken behandlingsmodel der tales om. “Psykedelisk terapi” dækker over forskellige mekanismer, risici og behandlingslogikker.