SCAS måler angstsymptomer baseret på angstdiagnoserne i DSM-IV. SCAS findes i en selvrapporteringsversion for børn i alderen 8 – 15 (SCAS-C) år samt en forældreversion (SCAS-P), hvor forældrene vurderer børnenes angstsymptomer.  SCAS anvendes dog også ofte til unge op til 18 år samt til 7-årige.

CALIS er beregnet til at måle barnets og forældrenes opfattelse af, i hvilken grad barnets angst og bekymringer påvirker dagliglivet. Spørgeskemaet måler påvirkning af både barnets og forældrenes liv. CALIS er beregnet til børn i alderen omkring 6 til 12 år.

Spørgeskemaets psykometriske egenskaber er i sidste afprøvningsfase.

For yderligere oplysninger henvises til denne hjemmeside:

https://www.mq.edu.au/research/research-centres-groups-and-facilities/healthy-people/centres/centre-for-emotional-health-ceh/resources

­­Download:

Informationer om brug og scoring af spørgeskemaet kan findes på nedenstående hjemmeside og Spence' angstskala kan ligeledes findes her:

MFQ måler tilstedeværelsen og sværhedsgraden af depressive symptomer hos børn og unge indenfor de seneste to uger ud fra diagnosekriterierne i DSM-IV. MFQ findes i en selvrapporteringsversion for børn og unge i alderen 9-17 år, der består af 33 spørgsmål, samt en forældrerapporteret version, der består af 34 spørgsmål, hvor forældrene vurderer barnets depressive symptomer.

DASS måler angst, depression og stress hos unge fra 14 år og voksne. Spørgeskemaet er på i alt 42 items og består af 3 subskalaer.

Yderligere information om spørgeskemaet samt den danske oversættelse kan findes via nedenstående link:

School Refusal Assessment Scale-revised (SRAS-R)

SRAS-R er udviklet af Christopher Kearney og Wendy Silvermann. Nogle af spørgsmålene er efterfølgende blevet ændret af David Heyne i 2017 for at gøre spørgsmålene mere forståelige. Skemaet har til formål at vurdere grunde til, at børn ikke kommer i skole. Skemaet inkluderer både en selv-rapport til barnet og forælder-rapport version, og begge består af 24 spørgsmål. Spørgsmålene vurderer frekvensen af børns oplevelse af emotioner og adfærd relateret til skolegang. Deltagerne kan vurdere hvert udsagn på en 7-punkts skala fra:

0 (aldrig), 1 (næsten aldrig), 2 (af og til), 3 (halvdelen af tiden), 4 (for det meste), 5 (næsten altid) og 6 (altid). 

De 24 spørgsmål gøres op i 4 subskalaer. Hver subskala udgør en funktion, som antages at være medvirkende til barnets skolefraværs adfærd. Funktion (subskala) 1 og 2 vedrører børn, der undgår skolen på grund af negativ forstærkning (belønning). Altså hvor funktionen ved skolefraværet er at undgå noget ubehageligt i skolen. Funktion (subskala) 3 og 4 vedrører børn der undgår skolen på grund af positiv forstærkning (belønning). Altså hvor funktionen ved skolefraværet er at opnå noget positivt uden for skolen.

Hver subskala opgøres ved at lægge besvarelsen fra spørgsmålene sammen og herefter udregne gennemsnittet (dividere med 6). De fire funktioner (subskalaer) opgøres således:

Subskala 1. Spørgsmål 1-5-9-13-17-21. Funktion: Undgår ting eller situationer, som vækker ubehag

Subskala 2. Spørgsmål 2-6-10-14-18-22. Funktion: Undgår situationer som indebærer evaluering eller bedømmelse

Subskala 3. Spørgsmål 3-7-11-15-19-23. Funktion: Søger opmærksomhed fra signifikante andre

Subskala 4. Spørgsmål 4-8-12-16-20-24. Funktion: Søger belønninger uden for skolen

Litteratur:

Kearney, C. A.; Silverman, W. K. (1993), "Measuring the function of school refusal behavior: The School Refusal Assessment Scale", Journal of Clinical Child Psychology, 22 (1): 85-86

Kearney, C.A. (2002), "Identifying the function of school refusal behavior: A revision of the School Refusal Assessment Scale", Journal of Psychopathology and Behavioral Assessment, 24 (4): 235-245

Heyne DA, Vreeke LJ, Maric M, Boelens H, Van Widenfelt BM. Functional Assessment of School Attendance Problems: An Adapted Version of the School Refusal Assessment Scale-Revised. J Emot Behav Disord. 2017;25(3):178-92.

The self-efficacy questionnaire for School Situations (SEQ-SS)

Spørgeskemaet udfyldes af barnet. Det har til formål at vurdere kognitioner hos børn med skolevægringsadfærd. De forskellige spørgsmål måler specifikke self-efficacy forventninger relateret til skolesituationer. Spørgeskemaet kan anvendes til at få et indtryk af barnets tiltro til, at det kan klare skolerelaterede situationer. Det kan f.eks. anvendes før og efter en intervention.

Spørgsmålene vurderes på en 5-punkts skala fra 1 (helt sikker på jeg ikke kan) til 5 (helt sikker på jeg kan). Skalaen kan opgøres i en totalscore (range fra 12-60) ved sammenlægning af besvarelsen på hvert enkelt spørgsmål.

Det er ligeledes foreslået, at spørgeskemaet kan opgøres i 2 subskalaer (range 0-30): Academic/social Stress er summen af items: 2, 3, 4, 5, 7, 8

Separation/Discipline Stress er summen af items: 1, 6, 9, 10, 11,12

Litteratur: 

Heyne D, King N, Tonge B, Rollings S, Pritchard M, Young D, et al. The self-efficacy questionnaire for school situations: Development and psychometric evaluation. Behaviour Change. 1998;15(1):31-40.

Spørgeskemaet er udviklet til forældre med børn med problemer med at komme i skole. Spørgeskemaet vurderer forældrenes tiltro til (self-efficacy), at de kan hjælpe deres barn med at komme i regelmæssig skole og uden problemer. Det kan f.eks. anvendes før og efter en intervention.

Spørgeskemaet består af 13 spørgsmål og hvert spørgsmål vurderes på en 4-punkts skala fra 1 (helt uenig) til 4 (helt enig). Spørgeskemaet scores som en totalscore af summen af alle items (fra minimum 13 til maximum 52). Jo højere score, jo højere tiltro.

Litteratur:

Heyne D, Maric M, Westenberg PM. Self-Efficacy Questionnaire for Responding to School Attendance Problems. 2007 (unpublished).

Lavooi M. Evaluation of the Self-Efficacy Questionnaire for Responding to School Attendance Problems. [Unpublished Master Thesis]. In press 2010.

School non-attendance checklist (SNACK)

SNACK er et screeningsinstrument til at skelne mellem forskellige typer af fraværsproblematikker. Skemaet er tiltænkt forældre til skolebørn. Forældrene skal angive årssagen til barnets fravær for hver fraværsdag, som barnet har haft de seneste fire uger. Det er derefter muligt at vurdere om årsagerne til fraværet primært kan karakteriseres som værende ikke-problematisk (f.eks. grundet besøg ved læge eller religiøs højtid) eller som en af nedenstående fire fraværs typer eller en kombination af disse fraværstyper:

1. Skolevægring (school refusal)
2. Pjæk (truancy)
3. Forældreinitieret fravær (school withdrawal)
4. Skoleinitieret fravær (school exclusion)

Formålet med SNACK

Formålet med SNACK er, at støtte praktikere i at identificere hvilken type fravær et barn udviser, samt understøtte udvikling af en case formulering og intervention til et barn med fraværs problematikker.

Scoring af SNACK

Forældrene instrueres i at angive årsagen til barnets fravær for hver fraværsdag barnet har haft de sidste fire uger ved at krydse en af de 14 skitserede årsager af i skemaet.  Dvs. forældrene modtager et skema pr. fraværsdag de sidste fire uger. Årsagerne til fravær kan efterfølgende tælles sammen: 

• Ikke problematisk fravær er årsag nr. 1, 2, 8, 9, 10, 11 og 14

• Skolevægring er årsag nr. 3
• Pjæk er årsag nr. 4
• Forældreinitieret fravær er årsag nr. 5, 6 og 7
• Skoleinitieret fravær er årsag nr. 12 og 13
• Derudover er der mulighed for at angive en anden fraværsårsag (årsag nr. 15)

Litteratur

 Heyne, D., Gren-Landell, M., Melvin, G., & Gentle-Genitty, C. (2019). Differentiation Between School Attendance Problems: Why and How? Cognitive and Behavioral Practice, 26(1), 8–34. doi.org/10.1016/j.cbpra.2018.03.006