Efter en svær oplevelse kan personen være bange for at være blevet “ødelagt”, “gået i stykker” eller “ikke blive normal igen”. Nogle skammer sig over at have mistet kontrol, andre føler sig misforstået, hvis omgivelserne bagatelliserer oplevelsen.

Samtalen kan handle om at stabilisere: søvn, mad, struktur, social støtte og reduktion af yderligere rusmiddelbrug. Derefter kan man undersøge oplevelsen i et tempo, personen kan holde til. Det er ikke altid hjælpsomt at presse på for detaljer med det samme.

Vær opmærksom på vedvarende hallucinationer, paranoia, vrangforestillinger, stærk dissociation, selvmordstanker, funktionsfald eller manglende søvn. Ved disse tegn bør der overvejes lægelig eller psykiatrisk vurdering. 

Undersøg eventuelt, om personen søger hjælp i alternative eller psykedeliske miljøer. Her kan oplevelserne blive forstået og håndteret anderledes end i psykiatrien, og personen kan derfor modtage modstridende råd. Det er vigtigt at møde personens egen forståelse respektfuldt, men samtidig være tydelig om, at alvorlige eller tiltagende symptomer kan kræve sundhedsfaglig vurdering. Hvis flere aktører er involveret, kan det være relevant at skabe sammenhæng i støtten med personens samtykke.