Den terapeutisk orienterede bruger ser psykedeliske stoffer som et redskab til at arbejde med psykiske problemer, traumer eller fastlåste mønstre. LSD og psilocybinsvampe bliver omtalt som en slags “analytiske værktøjer”, der kan åbne for underbevidst materiale, som det ellers er svært at komme i kontakt med. Idealet er en rolig setting, ofte i hjemmet eller i en terapilignende ramme, gerne med en erfaren hjælper (”trip sitter”) eller en terapeut til stede. Udfordrende psykiske oplevelser forstås ofte som konfrontationer med det svære, der på sigt kan være helende, hvis man tør gå igennem dem. Denne brugerprofil har ofte en kritisk distance til den etablerede psykiatri, der fremstilles som langsom eller utilstrækkelig.

Det er vigtigt at skelne mellem undergrundsterapeuter/selvbehandling og godkendt psykedelisk terapi. Terapi uden for godkendte kliniske sammenhænge kan i nogle tilfælde indebære svingende dosis, manglende screening, fravær af akut beredskab og begrænset opfølgning.

I samtalen kan den professionelle undersøge, hvad personen håbede at få ud af oplevelsen, hvad der faktisk skete, og om oplevelsen har ført til bedring, forvirring, nye risici eller behov for faglig opfølgning.