Mikrodosering bruges ofte om indtagelse af meget små mængder af psykedeliske stoffer, typisk LSD eller psilocybin, med forventning om bedre humør, fokus, kreativitet, social lethed eller produktivitet. Brugeren søger typisk ikke hallucinationer eller en egentlig psykedelisk oplevelse.

Nogle brugere beskriver mikrodosering som en måde at fastholde eller arbejde videre med oplevede indsigter og læring. For andre kan mikrodosering være en første tilgang til psykedeliske stoffer, fordi den opleves som mindre voldsom eller risikofyldt. Mikrodosering anvendes også af nogle som selvbehandling af hovedpinelidelser, særligt migræne og klyngehovedpine. Disse formål er især beskrevet gennem brugernes egne erfaringer, og en behandlingseffekt er endnu ikke tilstrækkeligt dokumenteret.

Forskningen i mikrodosering er blandet. Selvrapporterede studier finder ofte positive erfaringer, men kontrollerede studier peger på, at forventninger og placeboeffekter kan spille en betydelig rolle. Det betyder ikke, at brugernes erfaringer er ligegyldige, men at årsagerne til de oplevede effekter kan være svære at fastslå.

I samtaler kan det være relevant at spørge til motiv, hyppighed, oplevede fordele, bivirkninger, funktion i hverdagen og om mikrodosering bruges som selvbehandling for psykiske vanskeligheder uden faglig støtte.

Selvom mikrodosering typisk beskrives som en meget lav dosis uden egentlig rus, er det ikke uden mulige risici. Nogle kan opleve uro, søvnproblemer, hovedpine, irritabilitet, hjertebanken eller øget ængstelighed. Der kan også være en mulig hjerte-kar-mæssig opmærksomhed, fordi psykedeliske stoffer kan påvirke puls og blodtryk, og fordi der teoretisk har været rejst spørgsmål om, hvorvidt hyppig og langvarig påvirkning af bestemte serotoninreceptorer kan have betydning for hjerteklapperne. Det er ikke afklaret, om almindelig mikrodosering indebærer en reel risiko på dette område, men det taler for forsigtighed ved hyppig brug over længere tid, særligt hos personer med hjertesygdom, forhøjet blodtryk eller hjertebanken.

Der kan også være en risiko for, at mikrodosering bruges som selvbehandling af psykiske vanskeligheder uden faglig støtte. For personer med psykisk sårbarhed, bipolar lidelse, psykotiske symptomer, hjerte-kar-sygdom eller brug af psykofarmaka bør mikrodosering give anledning til en sundhedsfaglig vurdering.