Forord

AF TORSTEN KOLIND

En ny indsats skal forebygge og mindske alkoholbrug samt fremme trivsel blandt de ældste elever i folkeskolen

En ny indsats til at forebygge og mindske alkoholbrug samt fremme trivsel blandt elever i folkeskolens udskolingsklasser er blevet afprøvet og ser ud til at virke efter hensigten. Indsatsen er baseret på neuropsykologisk forskning, og fokus er på at støtte de unge i at gøre en positiv forskel for andre.

AF KRISTINE RØMER THOMSEN, NATASCHA HARESKOV JENSEN OG SARAH W. FELDSTEIN EWING

En behandlingsmetodes effekt afhænger af virkeligheden, den implementeres i

At implementere behandlingsmetoder i virkelige omgivelser kan være vanskeligt. En ny metode, som i sig selv kan være svær at udføre, skal tilpasses omgivelserne, som kan passe mere eller mindre godt sammen med metoden. Implementering af en metode kan således få stor betydning for, hvordan metoden fungerer i praksis. I denne artikel sættes fokus på, hvilke faktorer vi kan skele til for at sikre god implementering både i forskningsprojekter og i forhold til implementering af øvrige behandlingstiltag.

Af SIDSEL HELENA KARSBERG, KIRSTEN SØNDERGAARD FREDERIKSEN OG KARINA BERTHU ELLEGAARD SKOV

CRAFT – et tilbud til pårørende til personer med et alkohol- eller stofproblem, der samtidig er nølende overfor behandling.

At være pårørende til et menneske med alkohol- eller stofafhængighed er ofte præget af uforudsigelighed og følelser af magtesløshed, skam og frustration. Denne artikel handler om, hvordan det er at være pårørende, og hvilke tilbud for hjælp der findes. Der vil blive gået i dybden med tilbuddet CRAFT.

AF ANETTE SØGAARD NIELSEN

KENDTE LIV: Interview med Christina Rosendahl ”Jeg har stadig brug for kontrol – det ligger bare helt dybt”

Christina Rosendahl har skabt en film om afhængighedens anatomi i en familie, hvor alkohol påvirker alle relationer. Dynamikkerne oplevede hun selv som barn. Og da hendes egen familie så filmen, valgte de at gå i familieterapi igen. 

AF LISE MØLLER SCHILDER

Rusmiddelforbrug under graviditet set med fagpersoners øjne

Mange kvinder med rusmiddelforbrug opdager først sent, at de er blevet gravide, og kommer derfor senere i svangreomsorg. Her arbejder fagpersonerne med kvinden om at skabe et familieliv, hvor rusmidlerne ikke fylder. Mange af disse kvinder lykkes med det, om end det er hårdt og kræver et tæt samarbejde med fagpersonerne. 

Af LINE HELLAND BOELSKIFTE

Psykiatriske socialsygeplejersker arbejder med at skabe sammen-hængende forløb for socialt udsatte patienter og hjælper deres kollegaer med viden

Socialsygeplejersker er en kendt funktion på de somatiske sygehuse, men hvordan med psykiatrien? Siden 2022 har der været ansat socialsygeplejersker i Region Hovedstadens Psykiatri. Artiklen beskriver, hvordan funktionen ser ud her, og hvilke patienter socialsygeplejerskerne her arbejder med.

Af KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN, ANNE SEMBERLUND, TEIS AMUNDSEN, SIMONE ØSTERGAARD, CHARLOTTE VALKONEN og PHILIP HUNT

Mod Vesterbro, på sporet af afviste asylansøgere

Den åbne stofscene på Vesterbro i København huser mange stofbrugere, herunder afviste asylansøgere. Eftersom lovgivningen prioriterer sociale og sundhedsmæssige tilbud til danske borgere og registrerede migranter, rammes afviste asylansøgere af usikkerhed og ekstra marginalisering, fordi de ikke er målgruppe for disse tilbud.

AF ARASH SETOODEH, ESBEN HOUBORG OG BIRGITTE THYLSTRUP

Brug af opioider har alvorlige og langvarige konsekvenser for de unge, der bliver afhængige 

Brugen af opioider har fået stor opmærksomhed i medier og politisk de senere år. I artiklen ser vi nærmere på fire undersøgelser, der dels belyser udbredelsen af opioider og dels de unges egne fortællinger om at bruge opioider såsom tramadol eller oxycodon. 

AF MAJ NYGAARD-CHRISTENSEN, BIRGITTE THYLSTRUP, ESBEN HOUBORG, LOTTE VALLENTIN-HOLBECH, MORTEN HESSE, KRISTINE RØMER THOMSEN OG MADS UFFE PEDERSEN

ESSAY

Fulde kvinder er ikke rigtige kvinder

Da coronanedlukningerne tvang mig til at revidere mit forhold til alkohol kom jeg i berøring med en skam så dyb, at det virkede tillokkende bare at drikke videre. Og jeg savnede nogen at spejle mig i. Vi mangler en samtale om kvinders gråzonedruk og den kønnede skam, som den drikkende kvinder bærer på.

AF ANNA VON SPERLING

Ny tværfaglig rusmiddel-behandleruddannelse skal styrke stof- og alkoholbehandlingen i Danmark

I september var der opstart på den nye Diplomuddannelse i rusmiddelbehandling – en uddannelse der er udviklet på baggrund af en vidensindsamling, som har afdækket uddannelsesbehov i praksisfeltet. Som noget helt nyt, samler den alkohol- og stofområdet med fokus på at fremme tværprofessionaliteten, gennem praksisorienteret undervisning.

Af HANNE DAM, LOTTE BUNDGAARD BJERRE OG METTE LAURIDSEN

Depressionsramte søger bort fra konventionel behandling og mod psykedelisk terapi

Depressionsramte patienter, der ikke har oplevet stort nok udbytte af behandlingen i det offentlige danske sundhedsvæsen, søger undertiden mod psykedelisk terapi. Her oplever flere, at de bliver mødt af en mere nær relation til deres behandler, hvilket de føler har manglet i tidligere tilbud.

AF SOPHIA KRUSELINNE

LSD vender tilbage som medicin og selv-terapi, nu med forsigtighed og ny optimisme

"En helt unik egenskab ved psykedeliske stoffer er, at indtagelse af blot en enkelt psykedelisk dosis har langvarige effekter på fx. personlighed i form af større 'åbenhed' og lindring af depressive symptomer. Vi kender ikke andre lægemidler, der så gennemgribende er i stand til at ændre hjernen i en positiv retning." Citat Gitte Moos Knudsen, Professor i neurobiologi, dr.med, Rigshospitalet og Københavns Universitet i et 'Et Psykedelisk Danmark'.

AF ALEX FRANK LARSEN

På egen krop og sjæl – rusmiddelbrugeres erfaring og perspektiv

Kenneth Stubkjær: Ensomheden og smerten kan ikke ses udenpå

Han er en god dreng i skolen. Senere får han kærester, tager uddannelse, har forskellige jobs og spiller amatørteater. Men inden i Kenneth Stubkjær er der et mørke, der skal holdes væk.

AF MARIANNE BÆKBØL

Ildsjælene:

Nanna Holm - opsøgende gademedarbejder i Slagelse: "Min vigtigste funktion er at være et nærværende mennesket"

’Ildsjælene’ er en artikelserie, hvor der i hvert nummer af STOF vil være et portræt af en medarbejder, der brænder helt særligt igennem i sit arbejde på rusmiddelfeltet.

AF LISE MØLLER SCHILDER

Forord

Stemmer

AF KARINA LUISE ANDERSEN

Følelsen af samhørighed er et vigtigt element for effekt af gruppebehandling for rusmiddelafhængighed

Gruppebehandling tilbydes på mange af landets rusmiddelcentre, og effekten i forhold til individuel behandling har ofte været diskuteret. En gennemgang af den eksisterende forskning viser dog, at der er nogle fordele ved gruppebehandling, men at mange faktorer er afgørende for effekten.

AF SIDSEL HELENA KARSBERG

Det vil gøre en forskel, hvis vi får nationale retningslinjer til udredning og behandling for unge med samtidig psykisk lidelse og rusmiddelproblemer

Danmark har ikke nogen nationale retningslinjer for udredning og behandling til unge med samtidig psykisk lidelse og rusmiddelproblemer. Hvis man på et tidspunkt skal i gang med at lave nogle sådanne, vil man blandt andet kunne hente inspiration fra Norge, Australien og USA, hvor der findes retningslinjer.

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN, BIRGITTE THYLSTRUP, LEI BLANDING JOBE OG SIDSEL SCHRØDER

Der er brug for et centralt koordineret netværk af RED LIV-trænere, hvis opioid-overdoser skal stoppes

Opioid-overdoser er et alvorligt problem i Danmark, men der er opnået gode erfaringer med det såkaldte RED LIV-program, som har til formål at uddanne stofbrugere og mennesker omkring dem i brugen af livreddende behandling ved overdoser. RED LIV er dog konstant truet på sin eksistens. Der er behov for en centralt styret indsats.

AF HENRIK THIESEN, BIRGITTE THYLSTRUP OG MORTEN HESSE

Essay:

LSD-JOURNAL 1962

AF MALENE RAVN

På kanten af sundhedssystemet: Der er stigende interesse for psykedelisk terapi til flere forskellige formål

Både danske og internationale forskere er aktuelt ved at undersøge brug af psykedeliske stoffer til behandling af PTSD og andre psykiske lidelser. Interessen findes dog ikke kun i forskningskredse. Undergrundsterapi med psykedeliske stoffer vinder frem, og nogle af de mere erfarne behandlere oplever forandringer i, hvad klienterne efterspørger.

AF MARGIT ANNE PETERSEN

Risici ved rusmiddelbrug er afhængigt af øjnene, der ser

Risici ved rusmiddelbrug fokuserer ofte på negative sundhedsmæssige konsekvenser, men hvad der opfattes som risici, varierer, afhængigt af hvem man er, og hvilken situation man befinder sig i. Det er vigtigt at få indsigt i forskellige perspektiver for at kunne udvikle rette forebyggelses- og behandlingstiltag.

AF SIF INGIBERGSDOTTIR MOGENSEN, OLGA JUUL ERIKSEN, OSKAR ENGHOFF, MARGIT ANNE PETERSEN, BIRGITTE THYLSTRUP OG JONAS STRANDHOLDT BACH

Thor giver stemme til voksne børn, der er vokset op i et hjem med rusmiddelproblemer

Mere end 1500 fortællinger om at vokse op i et hjem med rusmiddelproblemer har givet Instagramprofilen ‘Creating a Voice’ en stemme i debatten om, hvordan samfundet bedst hjælper børn, der har forældre med rusmiddelproblemer. Thor Allentoft er manden bag ’Creating af Voice’.

AF NANNA STÆRMOSE

Alle mennesker har en livshistorie – den skal vi interessere os for, hvis velfærdssystemets hjælp skal have effekt

I en ny bog introduceres begrebet ’relationel velfærd’, som skal ændre fokus for, hvordan mennesker hjælpes i velfærdssystemet. Det afgørende udgangspunkt for relationel velfærd er, at mennesker med behov for hjælp selv skal have lov til at være med til at definere, hvad deres udfordringer er, og hvilke løsninger de har brug for.

AF HELLE ØBO

På egen krop og sjæl – rusmiddelbrugeres erfaring og perspektiv

Anders Lind Thorning: Alkohol gjorde mig træt af mig selv

Næsten hver weekend stod den på fest og druk med venner og skolekammerater. Drikkekonkurrencer, øl og shots i lange baner. Men på et tidspunkt blev prisen for festerne for høj, selvværdet var i bund, og han opsøgte behandling. Nu er det sport, ny kæreste og et godt job, der tager al Anders’ tid.

AF MARIANNE BÆKBØL

”Det her sted er trygt og roligt for dit sind”
Omsorgscenter Eirsgaard modtager mennesker, der er hjemløse, som bliver udskrevet fra hospitalet, eller som har andre sundhedsproblemer, og som ellers skulle opholde sig på gaden i skrøbelig tilstand. Hvis beboerne har stof- eller alkoholproblemer, er de stadig velkomne.  Alle passer godt på stedet, der har vist sig at være en økonomisk gevinst for samfundet.

AF LISE MØLLER SCHILDER

At få behandlet sine traumer via kropsterapi kan være vejen ud af afhængighed

Mennesker, der har været udsat for traumer, har større sandsynlighed end andre for at udvikle afhængighed af rusmidler. Det taler for behandling af traumer som en afgørende del af rusmiddelbehandling. Symptomer på traumer er forstyrrelser af kroppens sanser, og psykoterapi med fokus på kroppens reaktioner kan derfor være hjælpsomt.

AF MAJA FROMMELT OG BENJAMIN JENSEN

Ildsjælene:

Anne-Camilla Nielskov – direktør i ’Fri af Misbrug’

’Ildsjælene’ er en artikelserie, hvor der i hvert nummer af STOF vil være et portræt af en medarbejder, der brænder helt særligt igennem i sit arbejde på rusmiddelfeltet.

AF KARINA LUISE ANDERSEN

Forord

Hinanden

AF KARINA LUISE ANDERSEN

Gruppesamtaler var med til at reducere gymnasieelevers druk

'Dit valg' er en sundhedsfremmende indsats til at nedbringe fuldskabsorienteret druk og relaterede negative konsekvenser blandt unge. Indsatsen er afprøvet på et gymnasie, og samtaler med grupper af unge medvirkede til, at flere af eleverne begyndte at tænke mere over deres drikkevaner, og en del drak mindre alkohol.

At besidde stoffer nær et stofindtagelsesrum skal ikke forfølges af politiet, men stofbrugere er usikre på, hvornår politiet behandler dem som kriminelle

Når man taler om muligheden for at indføre afkriminalisering af besiddelse af stoffer, er det vigtigt at inddrage erfaringer fra stofbrugere. Deres hverdagsoplevelser med, hvordan politiet opfatter og behandler dem, giver afgørende indsigter i konsekvenserne af det at blive betragtet som en kriminel borger grundet eget stofbrug.

AF ESBEN HOUBORG, TOBIAS KAMMERSGAARD, KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN, NANNA KAPPEL OG LOUISE CHRISTENSEN

Substitutionsbehandling i eget miljø frem for på behandlingscenter er til stor gavn for udsatte stofbrugere

Substitutionsbehandling har dokumenterede positive effekter for stofbrugere, og såkaldt fremskudt behandling, dvs. behandling i eget miljø, er et vigtigt bidrag til at mindske skader hos udsatte stofbrugere. Det viser de første evalueringer af en ordning med fremskudt behandling, som blev etableret i København under COVID-19-pandemien.

AF ESBEN HOUBORG, MAJ NYGAARD-CHRISTENSEN, NICOLAY TORP, KATHARINA MAIKEN KRISTENSEN, MIRIAM BJÖRKLUND, CHRISTINE KAYA

Overlappende faktorer mellem psykisk sårbarhed og rusmiddelbrug er komplekse

Rusmiddelbrug og psykisk sårbarhed hænger ofte sammen, men komplekse faktorer er afgørende for, om – og hvordan – der er en sammenhæng. En øget forståelse for de fælles genetiske, neurale, personlige og miljømæssige faktorer kan føre til bedre behandling for mennesker med samtidig rusmiddelafhængighed og psykisk lidelse.

AF SIDSEL HELENA KARSBERG, BIRGITTE THYLSTRUP, MARGIT ANNE PETERSEN OG MORTEN HESSE

Kendte Liv:

"De sidste tyve år har virkeligt været svære"

Filmproducer Emilie Brandt er datter af de kendte modeskabere Erik og Margit Brandt. Et jetsetpar, som levede drømmene ud med modeimperium og et spændende liv med vilde fester og kendte venner. Men Erik Brandt var ikke kun en dygtig og flamboyant forretningsmand. Han var også en far med et alvorligt alkoholproblem.

Essay:

Følelsernes dæmoni

AF LOUISE JUHL DALSGAARD

Ny psykologibog har fokus på at forstå mennesket bag afhængigheden

Hvilken funktion har rusmiddelbruget for et menneske med afhængighed af rusmidler, og kan man holdes ansvarlig for egen afhængighed? Dette og meget andet diskuterer fem psykologer i en ny bog, som henvender sig til alle, der oplever mennesker med afhængighed i deres hverdag. Denne artikel beskriver væsentlige pointer fra bogen.

AF HELLE KJÆR, BIRGITTE THYLSTRUP OG ERIC ALLOUCHE

Skadesreduktion pr. postordre gør en landsdækkende forskel for stofbrugere

Det startede med breve med rent injektionsudstyr sendt fra stofbrugere i hovedstaden til venner i resten af landet. I dag er ’Skadesreduktion på kasse’ et landsdækkende, gratis postordretilbud drevet af Brugernes Akademi.

AF JANNET VAN DER VEEN

Forudindtagethed om rusmiddelproblemer kan præge nogle medarbejderes tilgang til beboerne på botilbud for voksne med sindslidelser

På botilbud for voksne med sindslidelser har mange beboere rusmiddelproblemer. Undersøgelser viser, at personalets opfattelse af beboernes problemer med rusmidler indimellem er formet af implicitte antagelser og forforståelser. Det er vigtigt, at disse opfattelser erstattes af indsatser baseret på faglig tilgang.

AF SIDSEL BUSCH, JULIE RAHBÆK MØLLER OG NANNA SCHMIDT

Nye typer euforiserende stoffer dukker løbende op i Danmark

Rapporten ’Nye psykoaktive stoffer’ i Danmark kaster lys over indholdet i de mange euforiserende tabletter, pulvere og væsker, der dukker op på det danske marked for illegale stoffer. Her får du et sammendrag af de seneste tendenser.

AF MOGENS JOHANNSEN OG KARI GRASAASEN

På egen krop og sjæl – rusmiddelbrugeres erfaring og perspektiv

Asta-Maries brug af rusmidler eskalerede i psykiatrien, da hun var kun 14 år

Som 14-årig blev Asta-Marie Lyager indlagt i psykiatrien med depression og blev medicineret med antidepressiva og benzodiazepiner på højeste voksendosis. Det medvirkede til at eskalere hendes brug af rusmidler fra alkohol og cannabis til afhængighed af benzodiazepiner og opioider. Først tre år senere mødte hun en rusmiddelbehandler, der kunne hjælpe hende effektivt og varigt ud af rusmiddelproblemerne.

AF MARIANNE BÆKBØL

Fagpersoner kan opleve sig fanget mellem systemet og mennesket med behov for hjælp

Når fagpersoner skal hjælpe mennesker, der er socialt udsatte, kan de opleve at være fanget mellem krav og kategoriseringer for hjælp fra systemet på den ene side og forventningerne fra mennesket med behov for hjælp på den anden. Fagpersonen oplever at være i 'udspændthed' mellem de to yderpunkter.

AF LISE HAUERSLEV NORDESTGAARD OG CHARLOTTE VANGE LØVSTAD

Udsatte gravide med et rusmiddelforbrug har behov for en tidlig, fleksibel og tværgående indsats

Social- og Boligstyrelsen har samlet viden om, hvordan man minimerer risikoen for skader på fosteret gennem en koordineret, tværsektoriel indsats til udsatte gravide kvinder, som har et rusmiddelforbrug. Denne viden indgår i en ny beskrivelse til fagpersoner i fx kommuner og psykiatri om den aktuelt bedste viden på området.

AF HELLE ROTBØLL RANDLØV

Hvad mennesker med alkoholproblemer oplever som god alkoholbehandling, er ikke nødvendigvis det samme som det, de nationale retningslinjer foreskriver

Ikke nødvendigvis at være afholdende, at kunne opnå håb samt at kunne adressere sine sårbarheder var blandt svarene, da jeg som sygeplejerske satte mig for at undersøge, hvad mennesker i alkoholbehandling oplever som god behandling.

AF TANJA DUE KROGH MADSEN

Københavns storbyfestkultur har muligvis påvirket forbruget af illegale rusmidler blandt unge i de omkringliggende kommuner

Unge i nogle kommuner omkring København, bl.a. Gentofte, har et højere forbrug af illegale rusmidler end unge i resten af landet. Forskning viser ikke, om stærk købekraft som resultat af det høje indkomstniveau i Gentofte, der er landets rigeste kommune, spiller ind. Et svar kan også være, at Gentofte har hovedstadens storbyfestkultur som nabo.

AF MARIANNE BÆKBØL

Ildsjælene:

Michael Lodberg Olsen – social iværksætter og initiativtager til Antidote Danmark, Fixelancen, Café Dugnad m.fl.

’Ildsjælene’ er en artikelserie, hvor der i hvert nummer af STOF vil være et portræt af en medarbejder, der brænder helt særligt igennem i sit arbejde på rusmiddelfeltet.

AF KARINA LUISE ANDERSEN

Forord

Ulighed

AF KARINA LUISE ANDERSEN

Ulighed i velfærdssamfundet: Det kræver overskud for de mest udsatte mennesker at få den rette hjælp

Velfærdssystemet er komplekst og kræver overskud og ressourcer at navigere i. Noget, som de mest udsatte mennesker i vores samfund ofte ikke har. Ofte er det tilfældigheder og enkelte individer, der er afgørende for, om udsatte mennesker får den hjælp, de har ret til og behov for.

AF MAJ NYGAARD-CHRISTENSEN OG JOSEFINE TORNTOFT GAMSGAARD

Der mangler viden og efteruddannelse om ældre udsatte rusmiddelbrugere med behov for pleje

I hjemmeplejen og på plejehjem findes ældre mennesker med rusmiddelproblematikker, som personalet savner specialiseret viden om for at kunne hjælpe. Det drejer sig bl.a. om komplekse sundhedsudfordringer, som disse ældre mennesker kan have, og om, at arbejdet med de ældre indebærer en række etiske og praktiske dilemmaer.

AF BAGGA BJERGE, JONAS STRANDHOLDT BACH OG JOHANNE KORSDAL SØRENSEN

Ulighed er et centralt emne i dansk rusmiddelforskning

Konsekvenser af ulighed i samfundet kan ses i mange sammenhænge, når man beskæftiger sig med rusmiddelforskning, bl.a. rusmiddelbrug, -distribution, -policy, -behandling og -forebyggelse. Til trods for at Danmark er et af de mest lige lande i verden, er ulighed stadig en kritisk faktor, der påvirker mange mennesker.

AF JONAS STRANDHOLDT BACH, MARGIT ANNE PETERSEN, JEANETT BJØNNESS, SIRI MØRCH PEDERSEN, SIF INGIBERGSDOTTIR MOGENSEN, KIRSTEN SØNDERGAARD FREDERIKSEN, THOMAS FRIIS SØGAARD OG BIRGITTE THYLSTRUP

Stofbrugeres adgang til og brug af skadesreducerende hjælp uden for storbyerne er ikke lige stor over hele landet

Der findes forskellige skadesreducerende tilbud til stofbrugere i de fleste danske kommuner uden for de største byer. Men i hvilket omfang stofbrugere benytter sig af og har adgang til tilbuddene, varierer dog. Det skaber ulighed i brugen af skadesreducerende hjælp som fx heroinbehandling og livreddende overdosisbehandling.

Essay:

De skæve børn

AF SEBASTIAN BUNE

Reportage:

Sådan binder socialoverlægen sundhedsvæsnet sammen for socialt udsatte patienter

Socialoverlægen er en ny funktion i Region Hovedstaden, som skal få kasserne i sundhedsvæsnet til at passe sammen, så de bedre kan rumme socialt udsatte mennesker. STOF fulgte socialoverlæge Mathilde Pihl Badse over to dage på Bispebjerg Hospital.

AF LISE MØLLER SCHILDER

I nye indsatser hjælper politiet personer, der sigtes eller mistænkes for spiritus- eller narkotikakørsel, i kontakt med den kommunale rusmiddelrådgivning

Et pilotprojekt gav anledning til, at politiet i løbet af et år spurgte knap 1.900 spiritus- og narkotikabilister, om en rusmiddelrådgiver fra kommunen måtte ringe dem op og tilbyde vejledning og hjælp. Cirka hver fjerde tog imod politiets håndsrækning, og rådgiverne lykkedes med at få kontakt til knap 70 procent heraf.

AF LOTTE VALLENTIN-HOLBECH, SIDSEL SCHRØDER OG KRISTINE RØMER THOMSEN

På egen krop og sjæl – rusmiddelbrugeres erfaring og perspektiv

Kaos er en livsbetingelse, som rusmiddelbehandling skal forholde sig til, mener Kurt Kyed

Kurts mangeårige erfaring med rusmidler har lært ham, at vi bør fokusere mere af indsatsen på at hjælpe folk med at navigere i kaos frem for at få dem til at tro, at de kan få orden på kaos. For kaos er et konstant menneskeligt grundvilkår.

AF MARIANNE BÆKBØL

Adgangen til relevante sundhedstilbud er svært begrænset for mennesker med samtidig psykisk lidelse og rusmiddelproblemer

Konsekvenserne af social ulighed i behandlingen af mennesker med samtidige rusmiddelproblemer og psykiske lidelser kan føre til øget risiko for kronisk sygdom og tidlig død, forringelse af livskvalitet samt følelse af stigmatisering. Flere målrettede initiativer i regionerne kan begrænse uligheden i adgangen til behandling.

Relationsarbejde er et betydningsfuldt element i socialsygeplejerskers arbejde med socialt udsatte rusmiddelbrugeres sundhed

Socialsygeplejersker er brobyggere mellem udsatte mennesker og sundhedssystemet. En stor del af deres arbejde går ud på at skabe tillidsfulde og nærværende relationer til de mennesker, de skal hjælpe, bl.a. udsatte rusmiddelbrugere. Relationsarbejdet har en afgørende værdi, når der skal arbejdes med rusmiddelbrugernes sundhed.

Fagpersoners opfattelse af, hvilken hjælp der er den rette, kan betyde, at mennesker i udsathed ikke modtager den hjælp, de selv oplever at have brug for

Forskere fra VIA University College har undersøgt betydningen af fagpersoners relationsarbejde i et bofællesskab for mennesker i udsathed med rusmiddelproblemer. Indimellem gik forståelsen af – og dermed tilliden til – hinanden skævt. Den hjælp, fagpersonerne tilbød, var ikke nødvendigvis den hjælp, beboerne oplevede at have brug for.

Ny fagbog om mennesker med samtidig psykisk lidelse og rusmiddelproblemer giver fagpersoner viden, som har manglet

Fagpersoner, der arbejder med mennesker med psykisk lidelse og rusmiddelproblemer, får med ny fagbog et solidt vidensberedskab til en styrket tværfaglig indsats. Det kan bidrage til bedre liv og til at mindske den ulighed i sundhed, der ofte rammer mennesker med komplekse problemstillinger.

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN, SIDSEL BUSCH, SIGNE WEGMANN DÜRING, LEI BLANDIN JOBE, SOLVEJ MÅRTENSSON, METTE KRONBÆK OG JONATHAN LED LARSEN

Ildsjælene:

Nina Brünés - faglig koordinator for socialsygeplejerskerne i Region Hovedstaden

’Ildsjælene’ er en artikelserie, hvor der i hvert nummer af STOF vil være et portræt af en medarbejder, der brænder helt særligt igennem i sit arbejde på rusmiddelfeltet.

AF KARINA LUISE ANDERSEN

Forord

Forandring

AF KARINA LUISE ANDERSEN

Der er stigende bekymring blandt socialarbejdere for yngre udsatte grønlænderes forbrug af hårde stoffer

Socialarbejdere oplever, at udsatte unge med grønlandsk baggrund har et forbrug af rusmidler, der adskiller sig fra forældregenerationens ved ofte at bestå af kokain og heroin frem for alkohol og cannabis. Socialarbejderne frygter bl.a., at gruppens brug af hårde rusmidler og dertilhørende risikoadfærd kan sprede sig til øvrige udsatte med grønlandsk baggrund i Danmark.

AF BAGGA BJERGE OG MAJ NYGAARD-CHRISTENSEN

Pushere, narkohajer, dødens købmænd – eller mennesker, der sælger illegale rusmidler?

Ord som pusher, narkohaj eller dødens købmænd er blandt de betegnelser, som ofte bruges om personer, der sælger illegale rusmidler. Men verden er ikke så simpel som gode eller onde mennesker, og der er brug for en mere nuanceret og mindre dæmoniserende forståelse af mennesker, der sælger illegale rusmidler.

AF THOMAS FRIIS SØGAARD

Det er vigtigt at inkludere LGBT+-personers oplevelser, når man taler om seksuelt samtykke blandt unge under alkoholberuselse

Debat og viden om unges oplevelser med seksuelt samtykke i forbindelse med alkoholberuselse handler ofte om heteroseksuelle relationer. Men det er afgørende at inkludere oplevelser og perspektiver fra flere seksualiteter og kønsidentiteter for at sikre et dækkende billede af danske unges adfærd og oplevelser i nattelivet.

AF EVANGELIA KOUSOUNADI KNOUNTSEN

Det kan være svært at være en positiv rollemodel som ældre gymnasieelev for de yngre, når det at drikke sig fuld er normen

I en gymnasiekultur, hvor indtag af store mængder alkohol er normen, kan det være vanskeligt for ældre elever at skulle være rollemodeller i en sundhedsfremmende indsats og opfordre til at drikke mindre. Det viser resultaterne af en procesevaluering af ’Gymnasier Fuld af liv’ – en forskningsbaseret indsats, der skal få gymnasieelever til at drikke mindre.

Kendte Liv: 

"Jeg ville for alt i verden ikke være far på den samme måde, som min egen far var"

TV-vært og skuespiller Timm Vladimir har aldrig frygtet, at han skulle få alkoholproblemer, ligesom hans far havde. Til gengæld har han været bange for, om han kunne finde ud af at være en god far, fordi hans egen far havde svigtet.

AF KARINA LUISE ANDERSEN

Essay:

Syv hvide år

AF MATHILDE WALTER CLARK

På Psykiatrisk Center Sct. Hans kan mennesker med dobbeltdiagnose blive udskrevet til et litteraturfællesskab 

På afd. M på Psykiatrisk Center Sct. Hans har patienter, som både har psykisk lidelse og rusmiddelproblemer – også kaldet dobbeltdiagnose – haft mulighed for at gå på forfatterskole efter endt behandling. Erfaringerne viser, at skolen giver en følelse af at høre til, en god hverdag og håb og mod på fremtiden. 

AF SIDSEL BUSCH OG JAKOB B. PREISLER

Når unge helt ned til 13 år bruger illegal receptpligtig medicin, kræver det noget andet af behandlingsindsatsen, end der tilbydes nu

Gennem de seneste år har rusmiddelbehandlingssteder til unge i Aarhus, København og Odense set flere og flere unge helt ned til 13-14-årsalderen med et problematisk brug af illegal receptpligtig medicin som for eksempel Tramadol og Xanax. Det er særdeles bekymrende, og p.t. er der ikke tilstrækkelig viden eller behandlingsmuligheder til denne målgruppe.

AF JANNIE LANGBALLE BLENSTRUP PEDERSEN, METTE CLAUSEN, TORBEN VANGSTED, JAKOB ØRNBERG OG SUSANNE PIHL HANSEN

I Island er man begyndt at tænke stofbrug mere som et folkesundhedsproblem end et strafferetsligt

I kølvandet på offentlig debat om illegale stoffer er der de seneste år sket et paradigmeskifte i Island i tilgangen til stofbrug i samfundet. I stedet for primært at være tænkt som noget, der skal håndteres med kontrol og straf, bliver stofbrug i stigende grad tænkt som et folkesundhedsproblem.

AF HELGI GUNNLAUGSSON

På egen krop og sjæl – rusmiddelbrugeres erfaring og perspektiv

Rikke fik et chok, da hun gik ind ad døren på rusmiddelcentret

Første gang Rikke Pedersen åbnede døren til rusmiddelcentret for at komme i alkoholbehandling, følte hun, hun blev mødt af triste lokaler, dårlig stemning og en uvidende behandler. Og fik lyst til at vende om.

AF MARIANNE BÆKBØL

Peer-medarbejdere i socialpsykiatrien kan gavne arbejdet med mennesker med samtidige rusmiddelproblemer og psykisk lidelse

Et socialpsykiatrisk projekt fra Socialstyrelsen har haft som mål at skabe de rette betingelser for motivation til forandring hos mennesker med rusmiddelproblemer og psykisk lidelse, bl.a. ved at vise, at drømmen om et andet liv er realistisk. Kerneelementet i projektet har været at ansætte mennesker med egne levede erfaringer.

Udsatte stofbrugere føler sig dømte i blikket fra resten af samfundet. Men i stofindtagelsesrummet oplever de mindre skam

Samfundet og dets borgere ser ofte på stofbrugere på gaden med et stigmatiserende blik. Sådan opleves det af stofbrugerne, som gemmer sig selv og deres stofbrug i byens skygger. Stofindtagelsesrummet bliver derfor for mange et fristed, hvor mennesket bag stofbruget kan finde ro og værdighed.

AF NIKOLAJ MØRK THORSEN

På Kofoeds Skole er rygerummet et otte meter højt kunstværk

På Kofoeds Skole på Amager skal der være plads til at kunne rumme udsatte menneskers tobaksrygning. Derfor har kunstnerduoen Randi & Katrine skabt kunstværket ’Kofoeds cigar’, som får kunst, tobaksrygning og mennesker i udsatte positioner smeltet sammen i en højere enhed.

AF ROBERT OLSEN

Ildsjælene:

Line Seier Madsen – leder og chefredaktør af ’Outsideren’

’Ildsjælene’ er en artikelserie, hvor der i hvert nummer af STOF vil være et portræt af en medarbejder, der brænder helt særligt igennem i sit arbejde på rusmiddelfeltet.

AF KARINA LUISE ANDERSEN

Forord

Miljø

AF KARINA LUISE ANDERSEN

Fra risiko til mulighed: At kende socialt udsatte stofbrugeres miljø er afgørende for at kunne hjælpe dem

Udsatte stofbrugere i København lever i risikofyldte miljøer. Det er vigtigt at kende de sociale, politiske og materielle faktorer i miljøer, der belaster stofbrugere, for at kunne hjælpe dem. Mindst lige så afgørende for hjælpen er det dog at forstå, hvilke ressourcer og muligheder der kan skabes i lokalmiljøet.

AF ESBEN HOUBORG

Medarbejderne i velfærdssystemet ser sig nødsaget til at lave ’systemskabt ekstra arbejde’ for at hjælpe udsatte stofbrugere

Hvis udsatte stofbrugere skal have den hjælp fra velfærdssystemet, som de har brug for og ret til, oplever medarbejderne, at de må udføre ekstra arbejde for at overkomme systemskabte barrierer. Fx dokumentations- og fremmødekrav, som stofbrugerne har svært ved at leve op til.

AF KRISTIAN R. FAHNØE

Kvinder, som lever på den åbne stofscene, ser seksuelle overgreb som en selvfølge i deres liv

Kvinder på den åbne stofscene i København oplever vold og overgreb, hvilke de ser som selvforskyldte på grund af deres livsstil og adfærd. Selvom de er klar over, at de lever et særligt udsat liv, betragter de det som deres eget ansvar og op til egen formåen, om de udsættes for overgreb eller ej.

AF METTE KRONBÆK, KAMILLA WINTHER OG LOTTE IWANOUW

Unge bruger lattergas som rusmiddel på mange forskellige måder

Blandt myndigheder og politikere har der de senere år været stigende bekymring for unges brug af lattergas som rusmiddel. En undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning viser, at unge bruger lattergas på mange forskellige måder med deraf følgende forskellige grader af risiko for skader.  

AF VIBEKE A. FRANK, ELSE-MARIE ELMHOLDT OG MARIA DICH HEROLD

Mange forhold i familien spiller ind på, hvordan børn af forældre med rusmiddelproblemer klarer sig i livet

Et ph.d.-projekt har afdækket, at forældres rusmiddelproblemer har betydning for deres børns afgangseksamen i folkeskolen samt for starten af børnenes voksenliv, bl.a. ift. om børnene er uden for uddannelses- og arbejdssystemet, får fysiske og psykiske problemer eller ender i kriminalitet.

AF KIRSTEN SØNDERGAARD FREDERIKSEN

KENDTE LIV: 

”Vi vidste, at hvis vi ikke stod sammen om det her, så var løbet kørt”

Da skuespiller Peter Myginds ældste søn, Julius, fik problemer med stoffer og alkohol, var det afgørende for Peter, at han og hans hustru, Lise Mühlhausen, var enige om, hvordan de skulle hjælpe deres søn. Den fælles tilgang til håndteringen af sønnens krise var med til at styrke deres ægteskab. 

AF KARINA LUISE ANDERSEN

FOTOESSAY:

Birgitte og Jørgen – en kærlighedshistorie

AF MIKKEL HØRLYCK

Der findes skadesreducerende tilbud til stofbrugere landet over, men det varierer, hvor omfattende en hjælp der tilbydes 

En ny kortlægning undersøger udbredelsen af skadesreducerende tilbud til stofbrugere uden for de største byer. Kortlægningen viser, at der findes mange skadesreducerende tilbud landet over, men at der er variation i, hvilken hjælp der tilbydes, bl.a. ift. tiltag som sprøjteudleveringsordninger og uddannelse i brugen af Naloxon.

AF EMIL BORGSELIUS, ESBEN HOUBORG OG VIBEKE A. FRANK

Nogle af cannabisplantens indholdsstoffer kan muligvis bruges til at behandle cannabisafhængighed blandt unge

Cannabisbrug er mest udbredt blandt unge, og de er særligt sårbare overfor potentielle skadelige virkninger, bl.a. fordi deres hjerner stadig er under udvikling. Derfor bør vi sikre, at flere unge, der har et skadeligt brug af cannabis, får hjælp i tide. Indholdsstoffer fra cannabisplanten kan muligvis bruges til at hjælpe de unge.

AF KRISTINE RØMER THOMSEN OG BIRGITTE THYLSTRUP

Arbejde og aktivitet giver udviklingsmuligheder og socialt fællesskab for mennesker med rusmiddelafhængighed

Mennesker i rusmiddelbehandling har behov for sociale aktiviteter, som kan give motivation og støtte i fasen til at blive fri af afhængighed, fx arbejdstræning. Men for at vejen væk fra afhængighed og ud i arbejdslivet skal være realistisk, skal den opleves som meningsfyldt. Særligt er det vigtigt at føle sig accepteret.

AF BJØRNAR BLAALID

På egen krop og sjæl – rusmiddelbrugeres erfaring og perspektiv:

Det handler om at styrke unges tro på, at de er gode nok, som de er

For 10 år siden tågede han rundt på klubberne i København på kokain. I dag er Julius Mygind forfatter til flere bøger til unge og holder foredrag landet rundt for at tale med unge om livet og om rusmidler.

AF MARIANNE BÆKBØL

Brugere af Kirkens Korshærs varmestue i Holstebro har indspillet musik om hjerterum og fællesskab

Kirkens Korshærs Varmestue i Holstebro har i samarbejde med musiker og sangskriver Rasmus Johansen fra Fly udgivet et musikalbum. Sangene handler om ’det skjulte samfund’, lidt for mange bajere og kyllinger, om ensomhed og udsathed, men også om fællesskab og hjertevarme.

AF JONAS STRANDHOLDT BACH

Historisk er erindringsbøger skrevet af stofbrugere et forsøg på at få samfundet til at forstå, hvem stofbrugere er

Mennesker, der bruger stoffer, opfattes ofte som moralsk tvivlsomme karakterer. Der har dog gennem tiden været stofbrugere, der ved at skrive deres erindringer har forsøgt at ændre dette. Erindringsbøgerne kan læses som en måde at forklare sig selv på for det omgivende samfund og forsone egne erfaringer med samfundets normer.

AF JONAS DEMANT

Ildsjælene:

Annbritt Jørgensen – medstifter af Skraldecaféen i Aarhus

’Ildsjælene’ er en artikelserie, hvor der i hvert nummer af STOF vil være et portræt af en medarbejder, der brænder helt særligt igennem i sit arbejde på rusmiddelfeltet.

AF KARINA LUISE ANDERSEN

Forord

Perspektiv

AF KARINA LUISE ANDERSEN

Naloxon og stofindtagelsesrum i Vejle: Forebyggelse af skader og dødsfald hos stofbrugere er på den lokalpolitiske dagsorden 

I Vejle Kommune har man valgt at indføre både stofindtagelsesrum og livreddende kurser blandt stofbrugere for at forebygge og reducere skader og dødsfald forårsaget af overdoser. Det har været en prioritet på den lokalpolitiske dagsorden at øge trygheden for byens stofbrugere samt borgere generelt.

AF CAMILLA FELTENDAHL, ESBEN HOUBORG OG VIBEKE ASMUSSEN FRANK

Unge søger information om psykedeliske stoffer på internettet, hvor en overvejende positiv holdning til stofferne dominerer

Interessen for at bruge psykedeliske stoffer blandt unge stiger. En del unge finder viden og råd om stofferne på internettet for at undgå skader, men de anbefalinger, de finder online, er ofte forskelligartede og kan være svære at navigere i, især for sårbare unge.

AF MARGIT ANNE PETERSEN, SØREN HOLM, OSKAR ENGHOFF OG MORTEN HESSE

Rusmidler spiller en rolle for nogle unge, der sugardater. De efterspørger fordomsfri hjælp

Der mangler viden om unge, der sugardater, og om, hvilken rolle rusmidler spiller i deres tilværelse med sugardating. Derfor undersøger Center for Rusmiddelforskning sammenhængen mellem rusmidler, afhængighed og sugardating med fokus på, hvilken hjælp der bedst egner sig til de unge, der fx sugardater i bytte for rusmidler.

AF JEANETT BJØNNESS OG MARIE HØJLUND BRÆMER

Tager man mest amfetamin i provinsen? Følg de nyeste tal fra den danske stofovervågning

I rapporten ”Narkotika på Gadeplan” får du et overblik over de ulovlige stoffer, som politiet hvert år beslaglægger i Danmark. Du kan læse, hvordan kvaliteten af stofferne udvikler sig, og se de geografiske forskelle. Hvis du løbende vil holde dig opdateret, viser en ny hjemmeside aktuelle tal og fakta.

AF CHRISTIAN LINDHOLST OG KARI GRASAASEN

Kendte Liv:

”Jeg er jo vokset op som én af dem, jeg kalder ’the lost boys’ – de fortabte drenge fra alkoholiserede hjem”

I filmen ’Druk’ spiller skuespiller Thomas Bo Larsen en mand, der dør som konsekvens af sit store alkoholforbrug. I virkelighedens verden gik det heldigvis anderledes for Thomas Bo Larsen selv, som for otte år siden stoppede med det forbrug af alkohol, kokain og benzodiazepiner, som havde præget det meste af hans voksne liv.

AF KARINA LUISE ANDERSEN

Essay:

Tankestrøm fra afdelingen

AF SIDSEL ANA WELDEN

Seksuelt samtykke kan være svært at kommunikere for unge. Alkohol og køn spiller en rolle

Unge er vant til at tale om seksuelt samtykke og har nogle klare idéer om, hvad samtykke betyder, og hvordan det kommunikeres. Men derfor er samtykke alligevel ikke altid ”nemt” eller føles som et frit valg, fordi mange faktorer, bl.a. alkohol og køn, komplicerer situationen. Og nogle gange ender det så slemt som voldtægt.

AF EVANGELIA KOUSOUNADI KNOUNTSEN

Alkohol er med til at komplicere unge mænds forståelse af egne og andres seksuelle grænser

Alkoholberuselse og seksuelle krænkelser blandt unge hænger ofte sammen, og selvom det oftest er unge kvinder, der udsættes for seksuelle krænkelser i nattelivet, oplever unge mænd også uklare grænser og ubehagelige hændelser i nattelivet.

AF MARGIT ANNE PETERSEN, SOFIE BORUP, SIDSEL SCHRØDER, ALEXANDRA BOGREN OG GEOFFREY HUNT

Substitutionsbehandling på gadeplan giver større lighed i behandling for socialt udsatte stofbrugere

Socialt udsatte stofbrugere, som modtager substitutionsmedicin for deres afhængighed, har ofte svært ved at håndtere de krav, der stilles for udlevering af medicinen, fx stabilt fremmøde. Rusmiddelbehandling København har derfor etableret fremskudt substitutionsbehandling, hvor stofbrugerne bliver mødt på deres egne præmisser.

AF SIV SCHJØLL BERGE

Behandling med lægeordineret heroin er en succes, men mangler udviklingsperspektiver og politisk interesse

Behandling med lægeordineret heroin (diacetylmorphin) har eksisteret i Danmark siden 2010. Der er argumenter for og imod, at behandlingen skal udvikles og udvides med fx en tag-hjem-ordning, men der er mange dilemmaer samt hensyn at tage, både til stofbrugerne og samfundet.

AF SARAH HANSEN

To frivillige mentorer hjalp Mikkel med at starte livet helt forfra efter fængslet

Røde Kors’ mentorordning hjælper tidligere indsatte med at finde deres ben i livet uden for fængslet. Mentorerne gavner også samfundet økonomisk, påpeger professor, som har undersøgt ordningen.

AF LISE MØLLER SCHILDER

På egen krop og sjæl – rusmiddelbrugeres erfaring og perspektiv:

Smerten og skammen dominerede hendes liv

Da Karima Bouylud gik i skole, ville hun være ligesom de andre i klassen. Det vil hun stadigvæk, og derfor drikker hun alkohol en gang imellem, også selvom hun tidligere havde et misbrug. Trods 10 år fri af misbruget er det dog fortsat tvingende nødvendigt for hende at holde styr på genstandene og ikke blive alt for fuld. I hvert fald hvis hun vil holde selvhadet på afstand.

AF MARIANNE BÆKBØL

Fuck-hjerne-bjørnen får Williams far til at spise piller

I ’Dit Rum’ i Glostrup kan børn op til og med 15 år få hjælp til at tale om, at mor eller far drikker for meget eller tager stoffer. Selv helt små børn har gavn af at få kendskab til familiens rusmiddelproblemer – i børnehøjde. Foreløbigt har flere end 400 børn og deres familier fået hjælp.

AF METTE DAMGAARD SØRENSEN

Det sociale frikort giver udsatte mennesker mere frihed til at kunne vælge selv

Det sociale frikort, som giver udsatte mennesker mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit om året uden at blive trukket i offentlige ydelser, har eksisteret siden 2019. ’Socialt Frikort Vesterbro’ har arbejdet med at udfolde frikortet i praksis, og de første år har givet mange erfaringer. 

AF JONATHAN KJÆR JENSEN

Ildsjælene:

Connie Mørck – udviklingssygeplejerske ved Fonden Novavi

’Ildsjælene’ er en artikelserie, hvor der i hvert nummer af STOF vil være et portræt af en medarbejder, der brænder helt særligt igennem i sit arbejde på rusmiddelfeltet.

AF KARINA LUISE ANDERSEN

Forord

Udsathed

AF KARINA LUISE ANDERSEN

Udsatte unge udnyttes til narkokriminalitet

Et konkurrencepræget stofmarked og mere krævende stofsalgsmetoder er nogle af de faktorer, som kombineret med øget marginalisering og ulighed i samfundet gør, at nogle udsatte unge udnyttes af erfarne kriminelle til at begå narkokriminalitet.

AF THOMAS FRIIS SØGAARD

'Mere bekymret for hr. og fru Danmark' - Udsatte mennesker med stofproblemer eller hjemløshed trak på erfaringer fra det marginaliserede liv for at komme igennem covid-19-krisen

Under nedlukningen af landet under covid-19-krisen blev udsatte mennesker betegnet som en særlig risikogruppe. På nogle områder har udsatte dog vist sig at have særlig erfaring med at klare udfordringer og forandringer i hverdagen, som de kunne trække på i forhold til at klare coronasituationen. 

AF MAJ NYGAARD-CHRISTENSEN OG SIRI MØRCH PEDERSEN

Recoveryorienteret indsats i Odense Kommune vil skabe de rette betingelser for forandring og skadesreduktion til mennesker med samtidigt rusmiddelproblem og psykisk lidelse

Et projekt fra Socialstyrelsen afprøves bl.a. i Odense Kommune og tager udgangspunkt i at skabe de rette prioriteringer i tilgangen til mennesker med dobbeltdiagnose ved at bevidstgøre både medarbejdere, rusmiddelbrugere og pårørende om, hvordan rusmiddelbrug og psykiske vanskeligheder påvirker hinanden.

AF JANNE METTE RICHTER

I gadefodbold er man ikke 'socialt udsat' eller 'afhængig'. Der er man 'fodboldspiller'

Socialt udsatte og mennesker med rusmiddelproblemer kan ofte føle, at de ikke hører til i samfundet. At de er uden for, og at de ikke har social støtte til at kunne komme ud af afhængighed eller andre problemer. En aktivitet som gadefodbold, der handler om at være fælles om andet end rusmidler, kan her have stor betydning.

AF BJØRNAR BLAALID

Reportage:

I fodboldfællesskabet 'OMBOLD' kan man være den, man er - også når man kæmper med hjemløshed eller misbrug

NGO'en OMBOLD er et fodboldfællesskab, som kan rumme udsatte mennesker, der har svært ved at passe ind i Foreningsdanmark, fordi de kæmper med hjemløshed, misbrug eller andre problemer. Mange af spillerne oplever, at de gennem spillet og det positive fællesskab får en stærkere selvfølelse af, hvem de er, og hvad de kan.

AF LISE MØLLER SCHILDER

Holstebro Kommune og Regionspsykiatrien Vest samarbejder om omsorgspladser som alternativ til psykiatrisk indlæggelse

Samarbejdsprojektet 'Midlertidig Psykiatrisk Omsorgsplads og Fra Zoneindsats til Samstemt forløb' er en situationsbetinget omsorgsindsats. Fokus er fleksibilitet, hastighed og smidighed, så de mest udsatte mennesker kan tilbydes hjælp, når og hvor den behøves.

AF CECILIA RAND

Kendte liv:

"Jeg kunne ikke lide varemærket som ham den sjove, men jeg følte ikke, jeg kunne være andet"

At han brugte doping under sin tid som professionel cykelrytter, har Jesper Skibby for længst erkendt offentligt. Senere kom også en fortælling om et stort forbrug af benzodiazepiner og to selvmordsforsøg til. Det handlede alt sammen om at forsøge at dæmpe frygten for ikke at være god nok.

AF KARINA LUISE ANDERSEN

Essay:

Misbrugerens evige dilemma

AF KARIMA BOUYLUD

Ligesom hos mange andre musikere er stoffer og alkohol, mennesker og skæbner omdrejningspunktet i den amerikanske sanger Craig Finn's sangskrivning

Den amerikanske musiker Craig Finn har igennem 25 år skrevet sangtekster om karakterer, der tager stoffer, drikker, slås, går ned med flaget og prøver at komme op igen. I efteråret 2021 spillede han koncert i Danmark, og jeg mødte ham til en snak om hans tekstunivers om de mennesker i USA, som kæmper på bunden af samfundet.

AF JONAS STRANDHOLDT BACH

Da værestederne måtte lukke ned pga. COVID-19, skabte Landsforeningen af Væresteder digitale fællesskaber, som særligt én gruppe socialt udsatte fik stor gavn af

Et digitalt værested, to digitale feriecamps og en hel masse digitale sportsaktiviteter er opstået pga. coronaens ankomst til Danmark, og det har vist én ting: Digitale fællesskaber bør vær en mulighed for en stor gruppe socialt udsatte mennesker, der normalt lever isolerede i deres hjem.

AF CECILIE AAGAARD

I Odense vil vi gerne passe på hinanden med en ny forebyggende netværksindsats, som skal stoppe overdosisdødsfald

Odense Kommune har indgået et samarbejde med forebyggelsesprojektet Antidote Danmark om at reducere antallet af dødsfald og skader som følge af overdosis med opioider. Målet er via en netværksindsats at gentænke forebyggelse for stofbrugere.

AF ANETTE SØGAARD NANCKE

På egen krop og sjæl - rusmiddelbrugeres erfaring og perspektiv:

Politikere og forældre må tage større ansvar for unges druk

I folkeskolerne bliver der advaret om hash og andre stoffer, mens risici ved alkohol nærmest ikke bliver berørt, selvom alkohol ofte er 'gateway drug' til andre rusmidler og endda mere skadelig end stoffer, mener Christian Riis Jensen, 27 år, der omtaler sig selv om tørlagt alkoholiker.

AF MARIANNE BÆKBØL

"Man kan sagtens være ung her ... hvis man altså er lidt kreativ" - Hash og alkohol har betydning, når unge mænd i små byer gerne vil finde rum til at være unge

I de små byer oplever de unge, at der ikke findes mange steder, de kan mødes om et fællesskab, når man ikke længere er barn og heller ikke rigtigt er voksen endnu. Derfor kommer alkohol og hash til at skabe grundlag for en måde at mødes på for nogle unge mænd i lokalsamfundene.

AF OLGA ERIKSEN 

Jeg skrev speciale på universitetet om terapeutisk brug af ayahuasca i Danmark og valgte at prøve det på egen krop

Som kandidatstuderende på psykologistudiet på Aarhus Universitet valgte jeg at skrive speciale om den terapeutiske brug af ayahuasca i Danmark. Efter at interviewet ayahuasca-brugere om deres oplevelser besluttede jeg senere selv at prøve stoffet. Dette til trods for at brugen af ayahuasca potentielt er ulovligt.

AF LUKAS GAARDEN

Ildsjælene:

Vivien Abrahamsen - børne- og ungebehandler ved Fonden Novavi

’Ildsjælene’ er en artikelserie, hvor der i hvert nummer af STOF vil være et portræt af en medarbejder, der brænder helt særligt igennem i sit arbejde på rusmiddelfeltet.

AF KARINA LUISE ANDERSEN