Karakteristik af non-respondere

Karakteristik af non-respondere

Undersøgelsen er afsluttet og projektets data er bearbejdet. 

Baggrund

I vores tredje undersøgelse ønskede vi at se nærmere på, hvad der karakteriserer non-respondenterne til KAT-behandling. Vi inkluderede de samme børn som i den ovenfor beskrevne undersøgelse, altså 106 børn der havde gennemført et Cool Kids behandlingsforløb.

Metode

I første del af undersøgelsen sammenlignede vi med kvantitative metoder de børn, der havde haft god effekt af behandlingen, med de børn der ikke responderede på behandlingen. Vi fandt frem til, at sammenlignet med de børn, der havde haft god effekt af behandlingen, havde signifikant flere af de børn, der ikke responderede på behandlingen, socialfobi som primær diagnose eller en komorbid affektiv lidelse. Børn med socialfobi som primær diagnose havde 7 gange større risiko for ikke at respondere på behandlingen, og børn med en komorbid affektiv lidelse havde 4 gange større risiko for ikke at respondere på behandlingen end de resterende børn. Før starten af behandlingen var der imidlertid ikke forskel mellem respondenter og non-respondenter på sværhedsgraden af børnenes angst. Vi bekræftede altså i denne undersøgelse resultaterne fra den ovenfor beskrevne multicenterundersøgelse.

Behov for individuelt tilpasset behandling

I den anden kvalitative del af undersøgelsen havde vi særlig fokus på familierne til de børn, der havde socialfobi eller komorbid affektiv lidelse. Det drejede sig om i alt 15 børn, hvoraf 6 havde en primær socialfobidiagnose, 4 havde en komorbid affektiv lidelse, og 5 havde begge dele. Familierne blev interviewet 3 måneder efter, de havde afsluttet behandlingen med henblik på at udforske, hvordan de havde oplevet behandlingen, og hvad de mente kunne have spillet ind på, at barnet ikke havde opnået en tilfredsstillende effekt af behandlingen. De samme familier indgik også i den tidligere beskrevne undersøgelse, men i denne undersøgelse blev andre sider af interviewene analyseret. Overordnet var konklusionen på interviewene, at familierne til børnene både med socialfobi og med komorbid affektiv lidelse oplevede vanskeligheder med gruppeformatet. De socialfobiske børn følte sig evalueret i gruppen med de andre børn og nervøse for, hvad de andre børn syntes om dem. Forældre til børnene med komorbid affektiv lidelse oplevede, at gruppeformatet bevirkede, at terapeuterne ikke havde tilstrækkelig tid til at fokusere på deres særlige behov.

Konklusion

Konklusionen på denne undersøgelse kunne altså være, at særligt børn med socialfobi og med en komorbid affektiv lidelse kunne have brug for et mere individuelt tilpasset KAT behandlingsforløb.

Ansvarshavende forskere

Mikael Thastum

Professor Psykologisk Institut

Publikationer

Sortér efter: Dato | Forfatter | Titel