Caseformuleringsbaseret kognitiv adfærdsterapi

 Caseformuleringsbaseret kognitiv adfærdsterapi

Undersøgelsen er afsluttet og projektets data er bearbejdet. 

Baggrund

De fleste børn med angstlidelser har god effekt af kognitiv adfærdsterapi (KAT). Der er dog stadig en gruppe børn, der ikke bliver fri af deres angstlidelse efter behandlingen. Det er vigtigt at få viden om, hvordan disse børn kan hjælpes.

Metode

I undersøgelsen deltog 14 børn og unge, som ikke havde haft tilstrækkeligt gavn af Cool Kids behandlingen. Forældrene deltog også i behandlingen. Børnene og deres forældre fik ekstra behandling, efter de havde deltaget i et Cool Kids forløb. Behandlingen var baseret på de samme principper som Cool Kids behandlingen, altså kognitiv adfærdsterapi. Mens behandlingen i Cool Kids foregik i grupper og havde et relativt fast forløb, var den ekstra behandling med individuelle familier. Der var derfor bedre mulighed for at tilpasse behandlingen til de særlige udfordringer og vanskeligheder, som det enkelte barn og dets forældre havde.

Mere specifikt undersøgte vi effekten af individualiseret caseformuleringsbaseret kognitiv adfærdsterapi (KAT) for børn og unge med angstlidelser, som ikke havde haft nok udbytte af manualbaseret KAT (Cool Kids programmet). Børnene var mellem 9 og 17 år gamle. Ud af de 106 børn og unge, der blev undersøgt 3 måneder efter Cool Kids behandlingen, blev 24 klassificeret som non-respondenter (altså som børn, der ikke var blevet fri af deres angst). Otte af disse børn led mest af andre problemer end angst, som f.eks. spiseforstyrrelse, og blev derfor henvist til behandling andre steder. Fjorten ud af de 16 resterende non-respondenter, som havde en angstlidelse som deres største problem, accepterede tilbuddet om at modtage yderligere behandling i form af individuel KAT familieterapi. Behandlingen varede i gennemsnit 11 sessioner, og var rettet mod det enkelte barns og families særlige vanskeligheder.

Resultater

Efter behandlingen var 9 af børnene (64 %) klassificeret som respondenter (dvs. de var fri af deres sværeste angstdiagnose), og 6 (43 %) var fri af alle deres angstdiagnoser. Tre måneder efter afslutningen af behandlingen havde 11 af børnene (79 %) haft stor gavn af behandlingen, og 9 (64 %) havde ikke længere en angstdiagnose. Børnenes og mødrenes besvarelser på forskellige spørgeskemaer viste store positive effekter af behandlingen, både i form af mindre angst hos børnene, og i form af at børnene kunne mange flere ting efter behandlingen, fordi angsten ikke længere greb ind i deres dagligdag i samme grad som før. Spørgeskemabesvarelserne viste også, at der var sket yderligere bedring tre måneder efter behandlingens afslutning, og at behandlingens effekt var vedligeholdt et år efter behandlingens afslutning.

Den overordnede konklusion af undersøgelsen er, at et ekstra behandlingstilbud kan hjælpe 65 – 75 % af de børn, der ikke har nok udbytte af Cool Kids behandlingen, af med deres angst. De gode resultater varer ved et år efter, behandlingen er afsluttet.

Konklusion

Sammenfattende viser resultaterne altså, at non-respondenter til manual-baseret KAT for børn og unge med angstlidelser kan hjælpes gennem yderligere KAT tilpasset hvert enkelt families behov.

Resultaterne er vigtige på flere måder. De fleste af non-respondenterne til Cool Kids forløbet syntes, at de havde haft meget gavn af behandlingen, men også at de havde behov for mere hjælp. Resultaterne af undersøgelsen tyder derfor på, at en såkaldt stepped-care model for behandling af børn med angstlidelser kunne være et hensigtsmæssigt offentligt tilbud. I en stepped-care model tilbydes alle børn med angstlidelser først den relativt billige manualbaserede behandling. De, der ikke har tilstrækkelig gavn heraf, tilbydes herefter et mere intensivt individuelt behandlingsforløb.

Ansvarshavende forskere

Mikael Thastum

Professor Psykologisk Institut

Publikationer