På CEBU – Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet – deltager vi i et internationalt forskningssamarbejde med 11 klinikker i forskellige lande. Projektet kaldes The Genes for Treatment (GxT) Study og har til formål at undersøge, hvilken rolle genetiske, demografiske og kliniske faktorer spiller for effekten af kognitiv adfærdsterapi (KAT) til behandling af angstlidelser hos børn og unge. Der er kommet disse to studier ud af det internationale samarbejde:

Studie 1

Dette studie omfattede 1.519 børn og unge med angstlidelser, som modtog kognitiv adfærdsterapi i forskellige former – fx gruppebehandling, individuel terapi og biblioterapi. 124 af deltagerne kom fra CEBU. Børnene blev undersøgt før og efter behandlingen samt op til et år efter.

Studiet viste, at behandlingstype, alder og køn ikke havde betydning for, hvor godt børnene fik det. KAT virkede altså lige godt for både drenge og piger, yngre og ældre børn, og uanset om behandlingen var individuel eller i gruppe. Børn med socialfobi havde dog dårligere effekt af behandlingen end børn med andre angstlidelser. Det tyder på, at de måske har behov for mere målrettet behandling, fx med fokus på sociale færdigheder. Børn med andre psykiske vanskeligheder – som fx depression eller adfærdsproblemer – havde også sværere ved at blive helt fri af angst, men der var tegn på, at de fik det bedre over tid.

Forældrenes psykiske trivsel havde ikke betydning for barnets bedring lige efter behandlingen, men børn af forældre med højt stress- og angstniveau havde mindre fremgang i månederne efter. Det peger på, at støtte til forældrene – fx i form af ekstra sessioner eller hjælp til egen trivsel – kan forbedre barnets behandlingseffekt.

Studiet viser, at KAT generelt virker godt, men at nogle børn – især dem med socialfobi eller komorbide lidelser – har behov for mere specialiseret hjælp.

Studie 2

Det andet studie, som omfattede næsten 1.500 børn og unge, undersøgte, hvad der kendetegner dem, der ikke har tilstrækkelig effekt af behandlingen. 86 af deltagerne kom fra CEBU.

Forskerne fandt, at nogle børn stadig havde angst lige efter behandlingen, mens andre fik tilbagefald senere. En tredje gruppe havde angst efter behandlingen, men blev symptomfri i løbet af det følgende år.

Studiet viste, at børn med svær angst, flere diagnoser, socialfobi og ældre børn havde større risiko for ikke at få det bedre. Det samme gjaldt, hvis moderen havde psykiske vanskeligheder. Desuden viste det sig, at gruppebehandling ikke var lige så effektiv for de børn, der havde sværere symptomer.

Studiet peger på, at man allerede før behandlingen kan få en idé om, hvilke børn der har brug for ekstra støtte. Det kan hjælpe fagpersoner med at tilpasse behandlingen bedre og måske opdage tidligt, hvis et barn ikke responderer som forventet.