Børnesundhedspsykologiske projekter

Undersøgelsen er afsluttet og projektets data er bearbejdet.

Baggrund

Vores forståelse og håndtering af børns kroniske smerter er blevet markant ændret og forbedret i løbet af det sidste halve århundrede. Kroniske smerter er smerter, som vedbliver, som oftest mere end tre måneder. Forekomsten af kroniske smerter hos børn og unge er høj. Juvenilidiopatisk artrit (JIA) også kaldet børnegigt er en kronisk smerte diagnose, og smerterne i forbindelse med sygdommen skyldes betændelsestilstand i leddene. Både psykologiske, sociale og biologiske faktorer indvirker på smerteoplevelsen hos børn med gigt.

Det overordnede formål med vores studier har været dels at undersøge biopsykosociale faktorer, som kan have en indvirkning på smerteoplevelsen hos børn med JIA, samt i hvilken en psykologisk indsats kunne være brugbart i forhold til at lette hverdagen for børn med gigt.

Metode

Vi har udført en række studier med fokus på smerter hos børn med gigt. Studierne har blandt andet fokuseret på, hvordan børnene håndterer smerter, og hvordan dette indvirker på deres smerter. Vi har ligeledes lavet studier, som har undersøgt i hvilket omfang børn med gigt oplever smerter i hverdagen, samt i hvilken grad sygdommen indvirker på børnenes smertetærskel. Sluttelig har vi udviklet et kognitivt adfærdsterapeutisk program, som er blevet evalueret i en venteliste-kontrolleret undersøgelse, hvor børn og deres forældre deltog i seks sessioner med gruppeterapi. Arbejdshæfter for dette program kan downloades nedenfor.

Resultater

I flere undersøgelser har vi undersøgt sammenhængen mellem måden at håndtere smerter på og så oplevelsen af smerterne. Undersøgelserne finder, at der er en sammenhæng mellem distraktion og færre smerter, sådan at de børn, som oftere brugte distraktion som strategi, havde færres smerter. Omvendt fandt vi, at børn med flere smerter oftere havde katastrofetanker om deres smerter.

I en undersøgelse omhandlende børn med gigts smertetærskel, fandt vi, at børn med gigt havde en markant lavere smertetærskel end raske børn, også i områder af kroppen, som normalt ikke er påvirket af sygdommen. Disse fund tyder på, at JIA ændrer smerte perceptionen og forårsager en lavere smertetærskel hos børn med gigt.

I en undersøgelse, hvor fokus var på de daglige smerter hos børn med gigt, fandt vi, at størstedelen af børnene havde velkontrolleret sygdom og få smerter. Men for en mindre gruppe af børnene oplevede de daglige smerter i flere uger. Dette selv om deres sygdom var i bedring. Mere fokus på smertehåndtering er derfor nødvendigt for denne gruppe af børn.

I undersøgelsen, hvor vi sammenlignede børn, som havde deltaget i gruppeterapi med børn på venteliste fandt vi, at sammenlignet med børnene på ventelisten, oplevede børnene efter behandlingen øget livskvalitet, reduktion i angstniveau og katastrofetanker om smerte, samt forbedring i adaptive smerte kognitioner. Der var ingen forskel mellem grupperne i forhold til smerteniveau og funktionsniveau, når der blev kontrolleret for sygdomsaktiviteten i analyserne. Terapiprogrammets gennemførlighed blev understøttet af en lav frafaldsrate og et højt niveau af rapporteret tilfredshed med behandlingen, samt at programmets troværdighed efter første session blev ratet højt.

Konklusion

Disse undersøgelser fremhæver vigtigheden af at have fokus på smerter hos børn med gigt, da en gruppe af børnene fortsat oplever smerter trods god respons på medicineringen i forhold til gigtaktiviteten i ledden. Undersøgelser fremhæver ligeledes, at det er vigtigt at inkorporere en biopsykosocial tilgang til børn med gigt, da ikke blot biologiske faktorer, men også sociale og psykologiske faktorer har en indvirkning på børnenes smerter. 

Ansvarshavende forskere

Mikael Thastum

Professor Psykologisk Institut

Publikationer

Sortér efter: Dato | Forfatter | Titel

Smerter