Behandling af socialangst hos unge



Baggrund

Unge med social angst oplever angst i sociale situationer og kan derfor have svært ved at sige noget i timerne i skolen, holde fremlæggelser, stille spørgsmål, møde nye mennesker, deltage i smalltalk, tale i telefon eller spise foran andre. Social angst kan blandt andet være forbundet med øget skolefravær, faglige og sociale problemer i skolen, ensomhed og udfordringer med venskaber. Derudover har unge med social angst ofte en høj grad af komorbiditet, især med andre angstlidelser, depressive lidelser, samt i nogle tilfælde problemer med misbrug. Der mangler fortsat mere viden om hvilke behandlingsformer, der er mest effektive til unge med social angst. Formålet med forskningsprojektet er at undersøge effekten af kognitiv adfærdsterapeutisk gruppebehandling til unge med social angst. 


Metode

Først undersøgte vi undersøgte en diagnose-specifik kognitiv adfærdsterapeutisk gruppeterapi i et feasibility studie. Her var formålet at undersøge, om behandlingen var anvendelig og praktisk gennemførlig. Dernæst undersøgte vi effekten af den samme diagnose-specifikke gruppebehandling i et ventelistekontrolleret design. Her sammenlignede vi behandlingen med en mere traditionel kognitiv adfærdsterapeutisk gruppebehandling, der minder om den klassiske Cool Kids behandling. I denne undersøgelse deltog 90 unge. Fælles for alle unge var, at social angst var deres primære problematik. De unge deltog sammen med deres forældre i gruppebehandlingen. Derudover indsamlede vi viden om deres trivsel og symptomer gennem spørgeskemaer og interviews. Dette foregik både før behandlingsforløbet, efter behandlingsforløbet samt 3 måneder efter endt behandlingsforløb.  


Resultater fra forskningsprojektet

Forskningsprojektet er nu afsluttet, og resultaterne er blevet analyseret og publiceret i videnskabelige artikler. Du kan finde de relevante forskningsartikler om projektet her på siden. Vi arbejder fortsat med projektets data og er i gang med yderligere analyser, som danner grundlag for nye forskningsartikler. Nye publikationer vil løbende blive tilføjet, efterhånden som de udkommer.


Effekt af diagnose-specifik og generisk kognitiv adfærdsterapi

Resultaterne viste, at diagnose-specifik kognitiv adfærdsterapeutisk gruppebehandling er en anvendelig behandlingsform for unge med social angst, som også var tilfredse med behandlingen.

I den diagnose-specifikke behandling arbejdede de unge målrettet med nogle af de mekanismer, der kan være med til at vedligeholde social angst. Det drejede sig blandt andet om at mindske selvfokuseret opmærksomhed, sikkerhedsadfærd og bekymringer, der kan opstå efter sociale situationer (post-event rumination).

Vi sammenlignede den diagnose-specifikke kognitiv adfærdsterapeutiske gruppebehandling med generisk kognitiv adfærdsterapeutisk gruppebehandling (den traditionelle Cool Kids-behandling). Her fandt vi, at de unge med social angst havde lige stor gavn af begge behandlingsformer. Begge behandlinger førte til signifikante forbedringer over tid i forhold til symptomer på social angst og depression samt mistrivsel i hverdagen.


Unge med svær social angst kan også have gavn af kognitiv adfærdsterapeutisk gruppebehandling

Et andet vigtigt fund var, at de unge, som ved behandlingsstart havde de mest udtalte symptomer på social angst og i høj grad benyttede sikkerhedsadfærd (eksempelvis undgik øjenkontakt eller talte med lav stemme), oplevede den største reduktion i deres symptomer på social angst efter behandlingen.

Dette resultat peger på, at selv unge med svær social angst og omfattende brug af sikkerhedsadfærd kan have stor gavn af kognitiv adfærdsterapeutisk gruppebehandling. Det understreger samtidig, at graden af social angst ikke nødvendigvis bør være en hindring for at tilbyde den unge et kognitiv adfærdsterapeutisk gruppeforløb.

Vi undersøgte også, om en række andre faktorer havde betydning for behandlingseffekten. Det drejede sig blandt andet om de unges alder og køn, omfanget af skolefravær, graden af depressive symptomer samt forældrenes mentale helbred.

Resultaterne viste, at ingen af disse faktorer havde sammenhæng med behandlingseffekten. Det tyder således på, at unge med social angst kan have gavn af kognitiv adfærdsterapeutisk gruppebehandling på tværs af alder og køn og uanset graden af skolefravær, depressive symptomer eller forældrenes mentale helbred.