Ufrivillige (involuntære) selvbiografiske erindringers ukontrollerbare karakter har udgjort en væsentlig hindring for eksperimenterende undersøgelser. Selv om Hermann Ebbinghaus allerede i 1885 i verdens første bog om eksperimentel forskning i den menneskelige hukommelse beskrev ufrivillige bevidste erindringer som en grundlæggende form for hukommelse, har senere hukommelsesforskere som regel set bort fra sådanne erindringer. George Miller, en af skaberne af den kognitive psykologi kaldte dem endda “den fuldstændige antitese til alt, hvad vi har lært at betegne som videnskabeligt”, fordi en videnskabsmand, der studerer dem, ville være “uden mulighed for at registrere det, han ønsker at undersøge, men blot må vente og håbe på, at det usandsynlige indtræffer” (Miller, 1962, p. 180). Det er imidlertid lykkedes os at udvikle et eksperimentelt paradigme, hvor det – for første gang – har været muligt at kontrollere og forudsige aktiveringen af ufrivillige erindringer på grundlag af eksperimentelle manipulationer ved indkodningen, dvs. da erindringerne blev dannet. Vi har herved påvist, at ufrivillige erindringer kan fremkaldes i laboratoriet, og at de opstår som følge af en høj grad af cue-diskriminerbarhed, dvs. foranlediget af en klart diskriminerbar udløsende omstændighed (et “cue”), som er knyttet til og fremkalder erindringerne. Et cue har høj diskriminerbarhed, hvis det er knyttet til blot en enkelt hændelse (f.eks. en sang, man kun har hørt én gang), mens et cue, som er knyttet til mange hændelser (f.eks. en sang, som man har hørt ved mange lejligheder), har lav diskriminerbarhed og derfor sandsynligvis ikke vil kunne fremkalde en erindring om én bestemt lejlighed. Dette princip er velkendt fra eksisterende forskning fra traditionelle hukommelsesforsøg baseret på ordlister, men har ikke tidligere været anvendt i undersøgelser af ufrivillige selvbiografiske erindringer. I det virkelige liv sikrer princippet, at vi ikke konstant drukner i ufrivillige erindringer, fordi det kun er relativt få omstændigheder, der har en tilstrækkeligt høj diskriminerbarhed til at udløse – aktivere – en erindring. Mekanismen optimerer desuden sandsynligheden for, at den aktiverede erindring vil indeholde information, som er relevant for den foreliggende situation, fordi aktiveringen er betinget af en overlapning af distinkte træk.

I tillæg til den laboratoriebaserede eksperimentelle forskning fortsætter vi med forskellige former for naturalistiske studier, hvor vi undersøger forekomsten og prævalensen af ufrivillige og frivillige (bevidste) erindringer i dagligdagen. Denne forskning har blandt andet vist, at ufrivillige selvbiografiske erindringer forekommer mindst lige så hyppigt som erindringer, der genkaldes bevidst, at de afhænger af bestemtecuesog ofte dukker op i bevidstheden i situationer, hvor man ikke er koncentreret. Vores forskning har endvidere påvist en betydelig individuel variation for så vidt angår erindringernes hyppighed, og det er et af vores mål at undersøge de demografiske og dispositionelle sammenhænge bag denne variation.