Når personer står over for livstruende eller kroniske sygdomme, oplever de ofte en bred vifte af psykologiske reaktioner. Disse reaktioner kan påvirkes af sygdommens karakter, personlige mestringsstrategier, social støtte og tidligere psykiske helbredstilstand. De mest almindelige psykologiske reaktioner omfatter depression og angsttilstande. En lang række forskningsprojekter ved EPoS har fokuseret på at afdække omfanget og risikofaktorer for disse problemstillinger samt at udvikle og evaluere effekten af forskellige psykologiske behandlinger.  

Forskere ved EPoS har f.eks. etableret en landsdækkende kohorte af danske kvinder behandlet for brystkræft og har fulgt denne kohorte gennem en årrække. Resultaterne har vist en forhøjet forekomst af depression [1] og posttraumatiske stress-reaktioner [2] samt frygt for tilbagefald i et betydeligt omfang, selv adskillige år efter afsluttet primær behandling (kontakt: Bobby Zachariae; Søren Christensen; Maja O’Connor). Da sådanne psykiske reaktioner kan influere på såvel fysisk helbred som generel livskvalitet, har forskere ved EPoS gennem en årrække arbejdet på at identificere og afprøve virksomme og potentielt omkostningseffektive behandlinger. 

Ved EPoS har vi således undersøgt effekten af såkaldt ”expressive writing intervention” (EWI) på angst og depression blandt kvinder behandlet for brystkræft i samarbejde med forskere fra bl.a. Mount Sinai School of Medicine i New York [3]. EWI er en kort intervention, hvor deltagerne bliver bedt om at skrive om deres tanker og følelser omkring en belastende oplevelse, fx en kræftdiagnose (kontakt: Bobby Zachariae). I andre projekter har vi undersøgt effekten af såkaldt mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBCT) på angst og depression blandt personer behandlet for hhv. brystkræft og prostatakræft. I dette projekt blev behandlingen leveret via et internetbaseret program, som vi havde udarbejdet i samarbejde med Internetpsykiatrien ved Karolinska Institutet i Stockholm [4] (kontakt: Eva Nissen).  

En særligt belastende udfordring for mange tidligere kræftpatienter er frygt for tilbagefald af kræftsygdommen, som kan have en yderst negativ indvirkning på personens livskvalitet og daglige funktion. I samarbejde med kollegaer fra University of Sydney, Australien har vi udviklet og afprøvet en gruppe-baseret udgave af ConquerFear, en kort psykologisk behandling, der er særligt målrettet frygt for tilbagefald af kræft [5] (kontakt: Mia O’Toole; Bobby Zachariae). De positive resultater betyder, at behandlingsprogrammet i dag anvendes på en række af Kræftens Bekæmpelses rådgivningscentre. 

Når en person rammes af alvorlig sygdom, er det ikke kun personen selv, der oplever det som belastende, men også de nærmeste pårørende – særligt de med omsorgsopgaver. Ved EPoS har vi undersøgt effekten af såkaldt emotionsreguleringsterapi på psykiske symptomer blandt pårørende til patienter i behandling for bl.a. lunge og mavetarmkræft. Udover de forventede direkte positive effekter på de pårørendes trivsel viste resultaterne en indirekte positiv effekt på kræftpatienternes livskvalitet [6] (kontakt: Mia O’Toole; Bobby Zachariae).     

Udover de enkelte projekter har vi ved EPoS gennemført en lang række såkaldte metastudier (systematiske reviews med metaanalyse), hvor vi har vurderet den samlede dokumentation for en række behandlinger. F.eks. har vi afdækket hvilke typer af psykologiske behandlinger, der er mest effektive til behandling af frygt for tilbagefald af kræft [7] (kontakt: Mia O’Toole; Bobby Zachariae). I et andet metastudie har vi vurderet alle studier, der direkte har sammenlignet effekten af klassisk kognitiv adfærdsterapi og mindfulness-baseret terapi på depression og fandt, at effekterne af de to terapiformer var sammenlignelige [8] (kontakt: Bobby Zachariae; Eva Nissen) 

Mens forskningen således peger på, at der foreligger en række effektive behandlinger, består en særlig udfordring i at få identificeret de personer, som har behov for hjælp, og sørge for at de får det rette behandlingstilbud. EPoS samarbejder her med Dansk Center for Brystkræftsenfølger (DCCL) (www.brystkraeftsenfoelger.dk) om at følge personer behandlet for brystkræft med en mobil-app mhp på at screene brystkræftoverlevere for psykiske og fysiske senfølger og rådgive om relevante tiltag. Sammen med DCCL og to andre nationale senfølgecentre samarbejder forskere ved EPoS om at udarbejde nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af bl.a. angst og depression blandt personer behandlet for kræft (kontakt: Bobby Zachariae) 

De ovenfor beskrevne projekter er alle blevet gennemført med støtte fra eksterne fonde, først og fremmest Kræftens Bekæmpelse. 

Søvn er afgørende for både fysisk og mental sundhed og understøtter en lang række processer af betydning for helbredet, herunder kognitiv funktion, immunsystemet og følelsesmæssig regulering. Søvn af utilstrækkeligt omfang og kvalitet kan føre til problemer som træthed, dårlig koncentration, svækket immunforsvar og en øget risiko for en række kroniske sygdomme som hjertesygdomme, diabetes og depression. En række forskningsprojekter ved EPoS har derfor fokuseret på søvnvanskeligheder. 
 
Mange nuværende og tidligere kræftpatienter oplever søvnproblemer i form af insomni, dvs. vanskeligheder med at falde i søvn og opretholde søvnen i løbet af natten med konsekvenser for deres daglige funktion og velbefindende. I en stor kohorte af kvinder behandlet for brystkræft har vi således fundet over halvdelen oplever betydelige søvnproblemer, ikke kun umiddelbart efter behandlingen [1] men også adskillige år efter afsluttet behandling [2] (kontakt: Bobby Zachariae). 

Mens sovemedicin fortsat er den behandling, de fleste tilbydes, anbefales langtidsbrug af sovemedicin ikke pga. bivirkninger og uhensigtsmæssige følgevirkninger. Den anbefalede førstelinjebehandling er derimod kognitiv adfærdsterapi for insomni (CBTI), som har vist sig virksom med langtidsholdbare effekter. Udfordringen er imidlertid at hjælpe alle med insomni, ikke mindst pga. omkostninger ved personligt leveret behandling og mangel på erfarne terapeuter. Ved EPoS arbejder vi derfor med at undersøge brugen af digitalt leveret CBTI.  I denne forbindelse har vi testet effekten af digital CBTI på søvnforstyrrelser blandt danske kvinder behandlet for brystkræft [3, 4]. I et systematiske review med metaanalyse har vi endvidere bekræftet, at CBTI er den bedst dokumenterede behandling af søvnforstyrrelser blandt nuværende og tidligere kræftpatienter [5, 6]. I en anden metaanalyse har vi dokumenteret, at elektronisk og personligt leveret CBTI generelt har sammenlignelige effekter [7] (kontakt: Bobby Zachariae; Ali Amidi, Sofie Knutzen).  

På baggrund af dette arbejde har vi udarbejdet HVIL®, en mobil-baseret app til levering af CBTI, som vi aktuelt afprøver i en række projekter med forskellige målgrupper og forskellige samarbejdspartnere, herunder patienter med kroniske smerter og søvnproblemer og patienter, der henvender sig til egen læge med søvnproblemer (Kontakt: Bobby Zachariae; Morten Lopdrup). 

Forskning peger på, at kræft og kræftbehandling kan bidrage til at forstyrre døgnrytmen med konsekvenser for træthed og søvn. På EPoS udforsker vi derfor betydningen af døgnrytmeforstyrrelser for udviklingen af træthed og andre negative symptomer [8], bl.a. i forbindelse med behandling med immunterapi (kontakt: Louise Strøm). Døgnrytmen reguleres først og fremmest af balancen mellem lys og mørke, og vi har derfor gennemført en række projekter, der undersøger effekten af lysbehandling på kræftrelateret træthed og søvn [9]. Derudover undersøger vi i et kommende projekt effekten af døgnrytmeterapi (lys, aktivitet, timing af måltider) mod træthed blandt personer behandlet for bryst- og prostatakræft (kontakt: Ali Amidi; Lisa Wu; Louise Strøm).  

Smerter er en hyppig senfølge blandt nuværende og tidligere kræftpatienter og kan have en betydelig negativ indflydelse på deres livskvalitet, arbejdsevne og daglige funktion. For flere af disse smerters vedkommende gælder det, at der mangler effektive medicinske behandlinger, og ved EPoS har vi derfor gennem en årrække fokuseret på forskningsprojekter, der afdækker forekomsten af og risikofaktorer for kræftrelaterede smerter, samt hvordan man kan afhjælpe disse smerter med psykologiske behandlingsteknikker. 

Forskning ved EPoS peger på, at smerter blandt nuværende og tidligere kræftpatienter er et ofte overset problem i sundhedsvæsenet [1]. F.eks. viser resultater fra vores landsdækkende kohorte af kvinder behandlet for brystkræft, at hver femte kvinde fortsat har hyppige smerter 7-9 år efter afsluttet primær behandling [2]. Et andet projekt med kvinder behandlet for brystkræft har desuden vist, at sådanne brystkræftrelaterede smerter er forbundet med øget forekomst af andre symptomer, først og fremmest træthed og søvnforstyrrelser [3] (kontakt: Bobby Zachariae). 

Grundet vanskelighederne med at behandle disse smerter medikamentelt, ikke mindst de såkaldte neuropatiske smerter, er det vigtigt at afprøve effekten af andre typer af smertebehandling, herunder psykologiske behandlinger. Et metastudie af forskellige psykologiske behandlinger af brystkræftrelaterede smerter gennemført ved EPoS pegede bl.a. på, at nyere psykologiske behandlinger som mindfulness-baserede terapier kunne være relevante at udforske yderligere [4]. Forskere ved EPoS har derfor undersøgt effekten af såkaldt mindfulness-baseret kognitiv terapi på smerter efter behandling for brystkræft [5]. Resultaterne pegede ikke alene på en god effekt af behandlingen men også, at behandlingen var omkostningseffektiv og efterfølgende var forbundet med nedsat forbrug af sundhedsydelser i behandlingsgruppen, sammenlignet med kontrolgruppen [6] (kontakt: Bobby Zachariae; Mia O’Toole). Mens psykologisk behandling således viste sig effektiv til behandling af smerter i denne patientgruppe, ved man ikke præcis hvilke behandlingskomponenter, der er mest effektive, og om man kan optimere behandlingen ved at udelade bestemte komponenter. I et projekt ved EPoS arbejder vi derfor med at undersøge hvilken kombination af behandlingselementer fra nyere såkaldte ”tredje-bølge” psykologiske behandlinger (f.eks. mindfulness-baseret terapi og acceptance and commitment therapy (ACT)) er den mest effektive og mindst ressourcekrævende [7] (kontakt: Cecilie Buskbjerg, Mia O’Toole).  

I forbindelse med udviklingen af effektive psykologiske smertebehandlinger er det væsentligt at afdække de bagvedliggende psykologiske mekanismer, som bidrager til at vedligeholde smerter. Forskere ved EPoS har således deltaget forskellige projekter, der undersøger sådanne mekanismer. F.eks. peger resultaterne på, at såkaldte katastrofetanker om smerte er forbundet øget smerteintensitet [8], og at en betydelig del af effekten af mindfulness-baseret kognitiv terapi på smerter blandt kvinder behandlet for brystkræft er forbundet med en reduktion af sådanne katastrofetanker [9]. Andre projekter udforsker, hvordan hhv. negative og positive følelser påvirker smerte [10] (kontakt: Mia O’Toole; Bobby Zachariae).   

På baggrund af erfaringerne fra smerteforskningen deltager forskere ved EPoS endvidere sammen med Dansk Center for Brystkræftsenfølger (DCCL) (www.brystkraeftsenfoelger.dk) og andre kræftforskere og behandlere i arbejdet med at udarbejde nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af en række senfølger efter kræft, herunder kræftrelaterede smerter (kontakt: Bobby Zachariae) 

Kognitive vanskeligheder efter kræft og kræftbehandling 

Begrebet ”kemohjerne” eller kemotåge anvendes ofte af kræftpatienter og kræftoverlevere og henviser til oplevelsen af kognitive vanskeligheder i form af hukommelses- og koncentrationsbesvær under og efter kræftbehandling. Selvom problematikken har været beskrevet i forskningslitteraturen siden 1970’erne, er det først indenfor det seneste årti, at problematikken for alvor er blevet anerkendt.  

På EPoS har vi siden 2009 gennemført en lang række prospektive observationsstudier med det formål at afdække forekomsten og sværhedsgraden af kognitive vanskeligheder efter kræft og kræftbehandling. Disse forskningsundersøgelser er gennemført i en lang række forskellige patientpopulationer, der omfatter både CNS- (patienter med en hjernetumor) og non-CNS-kræftformer, såsom testikel-, bryst, og prostatakræft. (kontakt: Ali Amidi, Lisa Wu). Vores forskergruppe har således stor ekspertise i neuropsykologisk udredning i en forskningsmæssig kontekst [1-11]  

I flere af de ovennævnte undersøgelser har vi desuden brugt nyere hjernescanningsmetoder som MRI til at undersøge nogle af de underliggende neurobiologiske forhold der potentielt kan forklare de kognitive vanskeligheder. Her har vi særligt brugt strukturel MRI til at undersøge eventuelle påvirkninger af specifikke kræftbehandlinger på hjernen struktur. Vores undersøgelser har blandt andet vist at nogle kemostoffer kan forårsage ændringer i hjernen netværk. Derudover har vi også gennemført en række systematiske reviews og metanalyser indenfor dette område [10-12] (kontakt: Ali Amidi; Cecilie Buskbjerg, Bobby Zachariae) 

Ét af de grundlæggende spørgsmål i dette forskningsfelt omhandler, hvorvidt det er kræftsygdommen i sig selv eller den systemiske behandling, der forårsager de kognitive vanskeligheder, eller om det i højere grad skyldes de psykologiske reaktioner som en kræftsygdom ofte afstedkommer. Samlet set har vores forskning på EPoS bl.a. været med til at etablere at både kræftsygdommen samt dens behandling udgør signifikante risikofaktorer for kognitive forstyrrelser.   

På EPoS forsker vi derudover også i, hvordan de kognitive vanskeligheder, som mange kræftoverlever oplever, kan afhjælpes eller behandles. Vi har bl.a. testet digitale hjernetræningsværktøjer blandt brystkræftpatienter, som dog har vist forholdsvis små effekter som selvstændig behandling [13]. I igangværende projekter undersøger vi derfor, hvorvidt en helhedsorienteret neurorehabilitering med inddragelse af pårørende er en mere effektiv tilgang til behandling af de kognitive vanskeligheder [14] (Kontakt: Lisa Wu, Cecilie Buskbjerg) 

Endelig ønsker vi i nuværende og fremtidige studier at undersøge, hvordan forskellige symptomer efter en livstruende sygdom som kræft kan påvirke hinanden. F.eks. ved man at mange patienter efter deres behandlingsforløb både oplever søvnproblemer og kognitive vanskeligheder. Derfor er det nærliggende at undersøge, hvorvidt man målrettet kan behandle ét symptom (f.eks. søvn) og samtidig få effekt på et andet (kognition) (kontakt: Ali Amidi). Andre igangværende projekter undersøger kognitiv funktion under og efter immunterapi (kontakt: Josefine Danielsen) 

De ovenfor beskrevne projekter er alle blevet gennemført med støtte fra eksterne fonde, først og fremmest Kræftens Bekæmpelse. 

• Amidi, A., et al., Changes in cognitive functions and cerebral grey matter and their associations with inflammatory markers, endocrine markers, and APOE genotypes in testicular cancer patients undergoing treatment. Brain Imaging Behav, 2017. LINK 
• Amidi, A., et al., Changes in Brain Structural Networks and Cognitive Functions in Testicular Cancer Patients Receiving Cisplatin-based Chemotherapy. Journal of the National Cancer Institute, 2017. 109(12). LINK 

I arbejdet med kræftområdet og sundhedspsykologien bredt set, er man i kontakt med mange pårørende. En del af disse bliver også pårørende til patienter, der dør af sygdom. Sorgen efter en nærtståendes død, kan være svær at komme igennem. Derfor forsker vi ved EPoS i samarbejde med Enhed for Sorgforskning også i sorgreaktioner, herunder både naturlig og kompliceret sorg.  

I dag forstås sorgprocessen ofte ud fra to-proces-modellen, der beskriver en vekslen mellem at have fokus på tabet (tabsorienteret proces) og at tilpasse sig til livet uden den afdøde (reetablerende proces). Et forskningsprojekt ved enheden peger dog på, at to-proces-modellen ikke nødvendigvis afspejler efterladtes oplevelse. Resultaterne viser blandt andet, at der ikke er pauser fra sorgen, og at processerne overlapper mere end tidligere antaget. Dertil fremhæver resultaterne, at sorg kan forstås som en læringsproces, hvor også tiden spiller en afgørende rolle [1]. (Kontakt Lene Larsen, Maja O’Connor) 

Efterladte kan også opleve sorgen mere vedvarende, intens og smertefuld end hvad der ses i en adaptiv, naturlig sorgproces. Vores forskning estimerer, at cirka 5-10% af efterladte har symptomer på forlænget sorglidelse, der er inkluderet i diagnosesystemet ICD-11 og DSM-5-TR [2]. I den forbindelse er der i forskningsprojekter ved Enhed for Sorgforskning og EPoS blevet udviklet og valideret et spørgeskema samt et struktureret klinisk interview for bedre at kunne identificere efterladte med forlænget sorglidelse [3]. (Kontakt Maja O’Connor)  

I arbejdet med efterladte er det også væsentligt at afdække risikofaktorer for forlænget sorglidelse. Forskning ved Enhed for Sorgforskning og EPoS har f.eks. undersøgt risikofaktorer forbundet med tabssituationen samt personlige og relationelle faktorer [4, 5]. (Kontakt Christina Buur Steffensen) 

Viden om og redskaber til at identificere forlænget sorglidelse hos efterladte er afgørende for, at disse efterladte kan modtage den rette hjælp. Forskning peger på, at især kognitiv adfærdsterapi kan være effektivt i behandlingen af forlænget sorg [6]. (Kontakt Katrine B. Komischke-Konnerup) 

Læs mere om ovenstående forskning her: https://psy.au.dk/forskning/forskningscentre-og-klinikker/enhed-for-sorgforskning 

• Lene Holm Larsen, Lisbeth Hybholt & Maja O’Connor (31 May 2024): Lived experience and the dual process model of coping with bereavement: A participatory research study, Death Studies, https://doi.org/10.1080/07481187.2024.2355244

En bruger- eller patientcentreret tilgang til kommunikation fremmer tillid, øger patienttilfredsheden og forbedrer behandlingsresultater. Ved at fokusere på patientens behov, bekymringer og præferencer motiveres patienter til aktiv deltagelse i deres behandling, hvilket fører til mere præcise diagnoser og bedre efterlevelse af behandlingsplaner. Denne tilgang indebærer desuden et øget fokus på de emotionelle og eksistentielle aspekter af sygdom og helbred, hvilket bidrager til patientens og de pårørendes generelle velbefindende. Betydningen af kvalitet i kommunikationen mellem sundhedspersonale og patienter er således et centralt tema inden for sundhedspsykologisk forskning og praksis. 

Medarbejdere ved EPoS har i en årrække været involveret i bestræbelser på at øge fokus på betydningen af kommunikation i sundhedsvæsenet. Medarbejdere har eksempelvis været involveret i at introducere kommunikation som et centralt aspekt for kvalitet i det danske sundhedsvæsen [1] Forskere ved EPoS har endvidere taget initiativ til en række forskningsprojekter om kommunikation. I et omfattende projekt af 454 konsultationer i et ambulatorium på en kræftafdelingen fandt vi, at når patienterne oplevede en øget grad af patientcentreret kommunikation fra lægens side, oplevede de samtidig positive ændringer i angst og depressive symptomer samt øget grad af kræft-relateret ”self-efficacy”, dvs. større tiltro til egen evne til at håndtere udfordringerne ved kræft og kræftbehandling [2]. 

Disse fund er bekræftet af senere undersøgelser [3] og har foranlediget undersøgelser af, om man ved systematisk træning af sundhedspersonale i kommunikation kan opnå større patienttilfredshed og færre psykiske og fysiske symptomer. I et projekt med kræftsygeplejersker og 413 kræftpatienter rekrutteret før og efter, at sygeplejerskerne havde deltaget i Lægeforeningens kursus i kommunikation, fandt vi dog ingen klare effekter af kursusdeltagelse [4]. Mulige forklaringer kunne være, at sygeplejerskerne, der deltog, i forvejen var gode til kommunikation, eller at lægekursets indhold ikke passede til sygeplejersker (kontakt: Bobby Zachariae). 

Aktuelle projekter omfatter et samarbejde med australske kollegaer om at undersøge effekten af et e-læringsprogram, der træner onkologer i at kommunikere med patienter, der oplever frygt for tilbagefald af kræft (kontakt: Eva Nissen). I andet aktuelt projekt undersøges, hvorvidt man kan øge den medicinstuderendes empatiske evner gennem en række kommunikative øvelser med patienter eller skuespillere, der spiller patienter. Empati er et vigtigt aspekt ved patientcentreret kommunikation, og undersøgelser tyder på, at der er sammenhæng mellem medicinstuderendes grad af empati og udbrændthed (burnout) [5]. 

Flere medarbejdere ved EPoS har undervist læger og medicinstuderende i kommunikation, og for at kunne vurdere ændringer i deres oplevede kommunikationsfærdigheder har vi udviklet og valideret et spørgeskemainstrument (SEPCQ), der måler lægens eller den medicinstuderendes tiltro til sin evne til at interagere med patienterne på en patientcentreret måde [6]. Instrumentet er blevet oversat til flere sprog, f.eks. engelsk, fransk og tysk, og er blevet tilpasset andre faggrupper, f.eks. sygeplejersker (kontakt: Bobby Zachariae). 

• Amtsrådsforeningen, et al., Patientens møde med sundhedsvæsenet - De mellemmenneskelige relationer - anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet. 2003, Århus: Kvalitetsafdelingen i Århus Amt.  
• Zachariae, R., et al., Association of perceived physician communication style with patient satisfaction, distress, cancer-related self-efficacy, and perceived control over the disease. Br J Cancer, 2003. 88(5): p. 658-65. LINK 
• Cairns, P., A.E. Isham, and R. Zachariae, The association between empathy and burnout in medical students: a systematic review and meta-analysis. BMC Med Educ, 2024. 24(1): p. 640. LINK 
• Rask, M.T., et al., Effects of an intervention aimed at improving nurse-patient communication in an oncology outpatient clinic. Cancer Nurs, 2009. 32(1): p. E1-11. LINK 

Sundhedspsykologi omhandler samspillet mellem krop og psyke, som kropslige årsager til mentale tilstande, sundheds- og sygdomsadfærd, og psykologiske interventioner ved fysisk sygdom. 

Sundhedspsykologisk forskning dækker over en række områder fra behandlingsindsatser og evalueringer til eksperimentel og epidemiologisk forskning. Men blandt de vigtigste opgaver for den sundhedspsykologiske forskning er at undersøge forhold, som har betydning for mennesker med fysiske lidelser og deres behandling. Med jævne mellemrum får vi forespørgsler, om vi vil indgå i forskningssamarbejde med udgangspunkt i udfordringer og spørgsmål fra praksis. 

Forskere fra EPOS har gennemført en lang række projekter med samarbejdspartnere fra aktører i Sundhedsvæsenet, hvor problemstillinger fra den kliniske virkelighed har dannet udgangspunkt for et forskningsprojekt.  

Vi har f.eks. gennemført undersøgelser af smerter under ægudtagning ved fertilitetsbehandling og siden om den psykologiske interventionsform Expressive writing har effekt på psykologisk belastning hos par i fertilitetsbehandling [1, 2].  

I samarbejde med Komitéen for Sundhedsoplysning har vi evalueret effekten af Lær at tackle- patientuddannelsesprogrammerne for kronisk smerte [3], langtidssygemeldte og personer med angst og depression [4]. Efterfølgende har vi i samarbejde med Komitéen udviklet et program særligt rettet til kræftpatienter. 

I andre af disse mangeartede projekter har vi har undersøgt så forskellige ting som effekten af mindfulness behandling ved KOL [5], effekten af såkaldt energihealing [6, 7], patientstyrede indlæggelser i psykiatrien [8], sygeplejerskers karriereskift [9], mindfulness og naturterapi [10] og kræftpatienters oplevelse af COVID-19 epidemiens betydning for kvaliteten af kræftbehandlingen [11].  

Vi er altid åbne for samarbejde om sundhedspsykologiske projekter og har stor forskningsmetodisk ekspertise inden for en række områder. (Kontakt Mimi Mehlsen; Bobby Zachariae)