Udviklingspsykologi

Vi forsker i menneskets psykiske udvikling gennem hele livet, fra undfangelse til alderdom. Vi laver studier af børns kognitive udvikling, hvor vi undersøger, hvor meget små børn faktisk erindrer. Desuden beskæfiger vi os med par- og familietrivsel.



Forskningsenheder


Mere om fagområdet

Kerneproblematikker i udviklingspsykologien er f.eks. udviklingsbegrebet; arv/miljø, stabilitet og forandring over tid; det universelle vs. det kontekstuelle og tværkulturelle: kontinuert vs. diskontinuert udvikling; generel vs. domæne-specifik udvikling.

Vi forsker i emotionel udvikling, tilknytning og temperament; social-kognitiv udvikling, f.eks. theory of mind, moraludvikling, selv og identitet; intelligensudvikling, også i voksenlivet; sprogudvikling; kognitiv udvikling; perceptuel og motorisk udvikling; biologisk udvikling; udvikling af køn; udvikling af personlighed; parforhold, familiedannelse og forældreskab; spædbørn og småbørns udvikling samt det sene voksenlivs personlighedsudvikling og psykologiske udfordringer.