Par-tjek er et forebyggende tilbud til par. Med et Par-tjek kan parret ”tage temperaturen” på, hvordan det står til i deres parforhold på nuværende tidspunkt.
I samarbejde med en Par-tjek vejleder undersøger parret deres styrker og udfordringer, og modtager feedback herpå.
Forløbet i et Par-tjek er:
1) en individuel udfyldelse af et online spørgeskema om parforholdet forud for mødet med vejlederen
2) en fælles undersøgelsessamtale med en Par-tjek vejleder i 1½ time
3) en fælles feedbacksamtale ca. en uge efter undersøgelsessamtalen med en Par-tjek vejleder i 1½ time
4) udlevering af en personlig feedback-rapport ved feedbacksamtalen, som parret selv kan arbejde videre med derhjemme
Par-tjek er et forskningsbaseret koncept udviklet af Center for Familieudvikling og Aarhus Universitet i samarbejde med professor James Cordova fra Clark Universitet i USA.
… for at styrke jeres parforhold i tide og over tid.
Undersøgelser, der følger par over tid, tyder på, at tilfredsheden med parforholdet har en naturlig tendens til at falde som årene går[1],[2]. I en nyere dansk befolkningsundersøgelse fra 2015 fandt man, at omkring hver 5. dansker (18 %) aktuelt levede med betydelige vanskeligheder og utilfredshed i deres parforhold, og at 14 % havde oplevet en alvorlig parforholdskrise alene inden for det seneste år[3]. Samtidig ender over halvdelen (50,8 %) af danske ægteskaber i skilsmisse ifølge Danmarks Statistik (2016).
Kun ganske få par søger hjælp eller søger hjælp meget sent
Selvom det ser ud til, at det er almindeligt at opleve vanskeligheder i perioder af parforholdet, viser både danske og amerikanske undersøgelser, at par ofte ikke søger professionel hjælp til deres parforholdsvanskeligheder, eller at de søger hjælp flere år efter, at problemerne er opstået3, [4]. Forskning har også vist, at jo længere tid, par venter med at søge hjælp, desto større kan vanskelighederne vokse sig, hvilket mindsker sandsynligheden for, at parterapi kan have en positiv effekt på parforholdet[5],[6].
Par-tjek som en gave til parforholdet
I sundhedssektoren har man længe vidst, at man kan forebygge tandproblemer ved løbende at give sine tænder opmærksomhed og pleje og vedligeholde dem. Vi ved, at det samme faktisk gør sig gældende for vores parforhold[7]. Det forebyggende ved et Par-tjek består i, at man løbende holder sig opdaterede på hinanden og sit parforhold, og at man fastholder opmærksomheden på, hvordan man kan bruge sine styrker og håndtere sine vanskeligheder i parforholdet, inden de vokser sig for store. Det giver derfor god mening at passe godt på sit parforhold i tide med regelmæssige Par-tjek. På den måde er Par-tjek en vigtig gave til parforholdet.
Både et stort dansk og to store amerikanske studier har fundet positive effekter af to årligt tilbagevendende tjek af parforholdet (Par-tjek)7,[8]. De par, der modtog et eller flere Par-tjek, oplevede en stigning i både deres parforholdstilfredshed, følelsesmæssige nærhed, intimitet, gensidige opmærksomhed og accept af hinanden. Effekterne af Par-tjek var på samme niveau som andre forebyggende indsatser for par[9].
Desuden tyder forskning på, at Par-tjek både gavner de par, som i forvejen har det godt, men også de par, som oplever større vanskeligheder[10].
Med Par-tjek er der skabt et tilbud til par, som med jævne mellemrum har lyst til at ”tjekke temperaturen” i deres forhold og genaktivere de processer, der styrker nærhed og stabilitet. I ovenstående danske studie blev effekten af Par-tjek undersøgt ved at deltagerne gennemførte to Par-tjek med et års mellemrum. Men vi mangler stadig viden om, hvilken virkning, Par-tjek har over længere tid. I et nyt ph.d.-forskningsprojekt fra Aarhus Universitet tilbydes i samarbejde med Center for Familieudvikling et tredje opfølgende Par-tjek til en del af de par, som deltog i ovenstående danske studie. Ved at følge disse par over en 5-årig periode undersøges den langvarige effekt af Par-tjek på parforholdstilfredsheden og andre vigtige områder af parforholdet.
Hvis du vil vide mere om Par-tjek, er her en række forslag til relevante kilder:
1 | Folder om Par-tjek https://familieudvikling.dk/wp-content/uploads/2017/05/A5_folder_par-tjek_deltager_enkelt-side.pdf |
2 | Hjemmeside med omfattende information om Par-tjek og om Center For Familieudvikling, der var med i udviklingen af Par-tjek |
3 | Videoklip med et par, der fik et Par-tjek i forbindelse med det store danske studie af Par-tjek. Fra Nyhederne 27. januar, 2017, TV2 Østjylland: ”Lisbeth og Ole til Par-tjek: Der må ikke gå leverpostej i den” https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/et-aarligt-partjek-foer-problemerne-kan-redde-dit-parforhold |
4 | Interview med et af de par, der deltog i det store danske studie af Par-tjek. Artikel fra Kristligt Dagblad, 25. juli 2015: ”Ægtepar: Vores parforhold havde brug for et servicetjek” |
5 | Kort beskrivelse fra et par om deres første oplevelser med Par-tjek |
6 | Hjemmeside fra Aarhus Universitet BSS om det store danske studie af Par-tjek, 6. januar 2017 http://bss.au.dk/om-aarhus-bss/nyheder/vis/artikel/et-aarligt-par-tjek-forbedrer-parforholdet/ |
7 | Kort artikel om det store danske studie af Par-tjek, DR.dk den 16. januar 2016. ”Ny forskning: Parforholdet bliver bedre, når det får et service-eftersyn.” |
8 | Bog med overskuelig teori om vigtige faktorer i et parforhold samt konkrete værktøjer til at passe på sit parforhold: Mattias Stølen Due ”Pas på parforholdet – mens I stadig elsker hinanden” https://www.familieudvikling.dk/shop/pas-paa-parforholdet-mens-i-stadig-elsker-hinanden/ |
[1] Doss, B. D., Rhoades, G. K., Stanley, S. M., & Markman, H. J. (2009). The effect of the transition to parenthood on relationship quality: An 8-year prospective study. Journal of Personality and Social Psychology, 96(3), 601-619.
[2] Huston, T. L., Caughlin, J. P., Houts, R. M., Smith, S. E., & George, L. J. (2001). The connubial crucible: Newlywed years as predictors of marital delight, distress, and divorce. Journal of Personality and Social Psychology, 80(2), 237-252.
[3] Trillingsgaard, T., Sørensen, T., K., & Fentz, H. N., (submitted) Help-seeking behaviors among Danish couples.
[4] Beach, S. R., Arias, I., & O'Leary, K. D. (1986). The relationship of marital satisfaction and social support to depressive symptomatology. Journal of Psychopathology and Behavioral Assessment, 8(4), 305-316.
[5] Baucom, D. H., & Hoffman, J.A. (1986) The effectiveness of marital therapy: Current status and application to the clinical setting. I: N. S. Jacobsen & A. S. Gurman (Red.) Clinical handbook of marital therapy (s. 597-620). New York, NY: Guilford Press.
[6] Snyder, D. K., Mangrum, L. F., & Wills, R. M. (1993). Predicting couples' response to marital therapy: A comparison of short- and long-term predictors. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 61(1), 61-69.
[7] Trillingsgaard, T., Fentz, H. N., Hawrilenko, M., & Cordova, J. V. (2016). A randomized controlled trial of the marriage checkup adapted for private practice. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 84(12), 1145-1152.
[8] Cordova, J. V., Fleming, C. J. E., Morrill, M. I., Hawrilenko, M., Sollenberger, J. W., Harp, A. G., . . . Wachs, K. (2014). The marriage checkup: A randomized controlled trial of annual relationship health checkups. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 82(4), 592-604.
[9] Fawcett, E. B., Hawkins, A. J., Blanchard, V. L., & Carroll, J. S. (2010). Do premarital education programs really work? A meta-analytic study. Family Relations, 59(3), 232-239.
[10] Cordova, J. V., Scott, R. L., Dorian, M., Mirgain, S., Yaeger, D., & Groot, A. (2005). The marriage checkup: An indicated preventive intervention for treatment-avoidant couples at risk for marital deterioration. Behavior Therapy, 36(4), 301-309