En ny diagnose for forlænget sorglidelse (FSL) blev offentliggjort i WHO’s ICD-11, som træder i kraft verden over i 2022. Ca. 10% af alle voksne efterladte skønnes at have FSL. Uden udredning og eventuel efterfølgende behandling kan disse problemer blive kroniske.
Vi mangler validerede instrumenter, der kan identificere ICD-11 FSL, så klinikere og forskere kan opspore efterladte med FSL pålideligt og korrekt, samt iværksætte den mest hjælpsomme intervention, hvor det er påkrævet.
For at imødekomme dette behov vil vi udvikle, afprøve og validere en skala til selv-rapportering og det første strukturerede kliniske interview til identificering af ICD-11 FSL, så disse er klar til brug i klinik og forskning i takt med, at ICD-11 rulles ud verden over i 2022. Projektet er støttet af Tryg Fonden og foregår i et samarbejde mellem Enhed for Sorgforskning, Det Nationale Sorgcenter, Psykiatrien i Region Midtjylland og The Traumatic Stress Clinic ved Professor Richard A. Bryant, Sydney.
Reference: O’Connor, M., Larsen, L., Joensen, B. V., Boelen, P. A., Maccallum, F., Komischke-Konnerup, K., & Bryant, R. A. (2020). Valid ICD-11 PGD Scales and Structured Clinical Interviews Needed. Frontiers in Psychology, 11, [1120]. doi.org/10.3389/fpsyg.2020.01120