Velkommen

Her kan du læse om forskningsprojektet:

Livet med sorgen: Vi ønsker at undersøge, hvor godt gruppebaseret versus individuel kognitiv adfærdsterapi virker mod komplicerede sorgreaktioner hos ældre efterladte samt gennem hvilke forandringsmekanismer terapien virker.

Baggrund

Ældre er den aldersgruppe der hyppigst oplever at miste en nærtstående person. I Danmark mistede næsten 16.000 ældre deres ægtefælle i 2019. Sorg er en hel naturlig reaktion på tabet af en elsket person. Med tiden finder de fleste efterladte en måde at leve livet med sorgen.

En mindre andel af efterladte vil udvikle komplicerede og længerevarende sorgreaktioner præget af mere intense og vedvarende sorgsymptomer end ved naturlige sorgreaktioner. Komplicerede sorgreaktioner kan komme til udtryk som forskellige, og nogle gange overlappende, smertefulde psykiske reaktioner. Det kan være psykiske reaktioner såsom depression, angst, posttraumatisk stress og forlænget sorglidelse. Forskning viser, at netop denne gruppe af efterladte kan have gavn af psykologisk behandling for at finde en måde at leve livet med sorgen, uden at den bliver altoverskyggende.

Tidligere forskning har vist, at kognitiv adfærdsterapi, også kaldet CBTgrief, er en virksom psykologisk behandling til efterladte personer med komplicerede sorgreaktioner.

Imidlertid mangler der forskning i effekten af CBTgrief hos ældre i almindelige kliniske praksisser. Ligeledes mangler der viden om, hvorvidt der er forskel mellem gruppebaseret og individuelt leveret behandling. Derudover er der brug for at vide mere om, hvad det er der forandrer sig, når efterladte oplever gavn af psykologisk behandling som CBTgrief, samt om der er bestemte grupper af efterladte der har særlig gavn af CBTgrief.

Projektets formål

Med henblik på at blive klogere på, hvordan vi bedst kan hjælpe ældre efterladte med komplicerede sorgreaktioner er projektets formål at undersøge:

1. Er der forskel mellem individuel og gruppebaseret behandling i målet om at kunne reducere komplicerede sorgreaktioner og øge generel trivsel?
2. Er gruppebaseret behandling mere omkostningseffektiv end individuel leveret behandling?
3. Hvordan leder terapien til forandring i komplicerede sorgreaktioner?
4. Er der bestemte grupper af efterladte, hvor terapien er mest effektiv?

Hvem kan deltage?

Man kan deltage hvis man:

• er ældre efterladt over 65 år, som har mistet en partner eller ægtefælle for mere end seks måneder siden.
• oplever klinisk relevante, funktionsnedsættende symptomer på én eller flere typer af komplicerede sorgreaktioner (forlænget sorglidelse, depression, angst eller posttraumatisk stress) vurderet ud fra spørgeskemaer.
• har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne få gavn af behandlingen og udfylde spørgeskemaer.
• har mulighed for at transportere sig til Det Nationale Sorgcenters klinik i København, hvor terapien foregår.

Der er bestemte omstændigheder, som kan stå i vejen for, at man profiterer af behandlingen. Personer, som er 1) for dårligt kognitivt fungerende (f.eks. lider af Alzheimers demens), 2) lider af svær psykopatologi (f.eks. skizofreni, psykose, personlighedsforstyrret), 3) primært lider af misbrugsrelaterede problematikker eller 4) er akut selvmordstruet, kan derfor ikke deltage i behandlingen og forskningsprojektet.

Hvor kan jeg læse mere om forskningsprojektets resultater?

Projektets videnskabelige fund forventes at blive publiceret i løbet af år 2025. Når de videnskabelige publikationer er færdige og offentliggjorte, vil du kunne finde links til publikationerne her på Enhed for Sorgforsknings hjemmeside.