Forståelser af og oplevelser med forlænget sorglidelse

Forskningsprojekt: Forståelser af og oplevelser med forlænget sorglidelse


Velkommen

Her kan du læse om forskningsprojektet
Forståelser af og oplevelser med forlænget sorglidelse”

Baggrund 

At betegne en tilstand som en psykisk lidelse har vidtrækkende konsekvenserbåde for de mennesker, det vedrører, for det omkringliggende støtte- og behandlingssystem og for samfundet som helhed. 

Diagnosen forlænget sorglidelse er for nylig blevet indført som en selvstændig psykiatrisk diagnose for vedvarende og behandlingskrævende sorgreaktioner. Diagnosen forventes at kunne bidrage til at identificere og tilbyde relevant hjælp til en gruppe mennesker, som hidtil i nogle tilfælde har stået uden for sundhedsvæsenetenten grund af manglende diagnosticering eller fejldiagnosticering. 

trods af en voksende forskningslitteratur med fokus symptomer og behandlingsinterventioner er den levede og oplevede dimension af forlænget sorglidelse fortsat relativt underbelyst. Der mangler fortsat en dybere forståelse af, hvad der karakteriserer sorg som forstyrret eller behandlingskrævende – et komplekst og mangefacetteret spørgsmål. 

Med afsæt i anerkendelsen af diagnosen undersøger dette projekt disse spørgsmål gennem tre indgange: en empirisk, en teoretisk og en konceptuel. 

 

Projektets formål 

Projektet har to overordnede formål: 

  1. At belyse oplevelsen af forlænget sorglidelse
    Projektet undersøger, hvordan efterladte, der vurderes at opfylde kriterierne for forlænget sorglidelse, beskriver og oplever deres sorg. Formålet er at skabe en nuanceret forståelse af, hvad der kendetegnerdenne form for sorg i et erfaringsperspektiv. 

  1. At undersøge grundlaget for diagnosen forlænget sorglidelse
    Projektet analyserer de teoretiske og begrebslige antagelser, der ligger til grund for at definere sorg som en selvstændig psykiatrisk lidelse. Her undersøges det, hvordan forståelser af psykisk lidelse, diagnostik og sorg har bidraget til etableringen af diagnosen, samt hvilke implikationer dette medfører. 

Publikationer og resultater 

Projektet indgår som en del af en ph.d.-afhandling, der forventes afsluttet i foråret 2027. Resultaterne vil blive publiceret løbende i videnskabelige tidsskrifter, med den første artikel udgivet i 2024. 

Når publikationerne er offentligt tilgængelige, vil der blive opdateret med links her Enhed for Sorgforsknings hjemmeside. 

Kontakt 

Hvis du ønsker at høre mere om projektet, er du velkommen til at kontakte ph.d.-studerende
Lars Petter Bergsmark mail: lpbergsm@psy.au.dk