Parkinson sygdom og progressionen fra milde kognitive vanskeligheder til demens

v. Malene Flensborg Damholdt:
Jeg er involveret i flere projekter hvor progressionen fra milde kognitive vanskeligheder til demens ved Parkinson’s sygdom undersøges. Her er fokus særligt at identificere (bio)markører der er relateret til denne udvikling samt overordnet få et større indblik i hvorledes kognitive, psykiatriske, neurologiske symptomer opstår og udvikles over tid ved personer med Parkinson’s sygdom.

Social kognition og fordomme

v. Malene Flensborg Damholdt:
Jeg er involveret i flere projekter hvor vi i forskellige eksperimentelle set-ups med sociale robotter undersøger social kognition samt opståelsen/vedligeholdelsen af sociale fordomme/bias. 

Motoriske symptomer og smerte hos patienter med Parkinsons

v. Andrea Søndergaard Poulsen:
Følgende tekst kan tilføjes om projektet: ”Påvirkning af motorikken er et af de vigtigste symptomer ved Parkinsons sygdom, og op til 95% af mennesker med denne sygdom har smerter, hvilket ofte har betydelig indvirkning på livskvalitet. Levodopa er den mest udbredte behandling af motoriske symptomer i Parkinsons, og dertil har den positiv virkning på patienters smerter. Men effekten af levodopa aftager ofte efter nogle år. Derfor er udgangspunktet for min forskning at undersøge, hvordan vi kan optimere levodopas effekt på motoriske symptomer og smerte i patienter med Parkinsons sygdom. I mine undersøgelser samarbejder jeg med forskere fra bl.a. Aarhus Universitetshospital. Formålet med min forskning er at give os en bedre forståelse af, hvordan vi fremadrettet kan forbedre behandlingstilbud til patienter med Parkinsons sygdom.”

Smertemodulering ved brug af auditive input

v. Sigrid Juhl Lunde:
Adskillige studier viser, at musik har en positiv indvirkning på smerte. Vi ved dog ikke ret meget om, hvorfor musik virker smertelindrende. Mit PhD-projekt har derfor til formål at specificere, hvilke psykologiske og neurobiologiske mekanismer der ligger til grund for den smertelindrende effekt af auditive input.

Placebo og/eller smerte
v. Lene Vase Toft:

Jeg leder en neurovidenskabelig forskningsgruppe ved Institut for Psykologi og Adfærdsvidenskab, Aarhus Universitet. Jeg samarbejder med flere verdensledende forskningsmiljøer inden for placebo og/eller smerte – både i Danmark (f.eks. Dansk Smerteforskningscenter), i Europa (f.eks. Institut for Neurovidenskab, Torino, Italien) og i USA (f.eks. Harvard Medical School).

Min forskningsgruppe har kvantificeret omfanget af placebo- og noceboeffekter ved smerte og påvist, at placeboeffekter findes på tværs af nociceptive, idiopatiske og neuropatiske smertetilstande. Vi har specialiseret os i at undersøge placeboeffekter ved kroniske smertetilstande, og vores forskning har vist, at særligt forventninger og ønsker bidrager til placeboeffekten, mens frigivelse af neurotransmittere som endogene opioider og dopamin ikke ser ud til at spille en væsentlig rolle.

Aktuelt arbejder jeg med fem overordnede forskningslinjer:

1. Placeboeffekter ved farmakologisk behandling af kroniske smertepatienter
2. Placeboeffekter ved psykologisk behandling af kroniske smertepatienter
3. Placeboeffekter ved komplementær behandling af akutte smertepatienter, f.eks. akupunktur og musik
4. Placeboeffekter på tværs af sygdomme i centralnervesystemet, f.eks. Alzheimers og Parkinsons sygdom
5. Psykologiske, farmakologiske og genetiske prædiktorer for individualiseret behandling og bivirkninger

Jeg har været hovedvejleder for 7 ph.d.-studerende og medvejleder for 15 ph.d.-studerende.

Den smertelindrede effekt af deep brain stimulation hos patienter med Parkinsons sygdom

V/Sophie Kjær:

Studier har vist, at en stor del af patienter med Parkinsons sygdom oplever smerter i deres dagligdag, hvilket både kan påvirke sværhedsgraden af deres symptomer og deres livskvalitet. Mit PhD-projekt har derfor til formål at undersøge den smertelindrende effekt af deep brain stimulation, som allerede bruges i behandlingen af de motoriske symptomer i sygdommen.

Migræne

v. Simple Futarmal Kothari 

Der er for nylig sket store fremskridt i udviklingen af migrænebehandlinger, især inden for forebyggende behandling. Samtidig er der stigende debat om, hvordan man i migrænestudier bedst vurderer den reelle effekt af behandlingerne. For at imødegå denne udfordring vil vi udvikle og afprøve en forbedret metode til at teste effektiviteten af nye lægemidler – en metode, der tager højde for det komplekse samspil mellem lægemiddel- og placeboeffekter.

Rygmarvsstimulering

v. Christina Emborg

Kronisk smerte rammer 20% af danskere og har store konsekvenser for patienters livskvalitet. Kronisk smerte er både kompleks og kan være svær at behandle med medicin. En type ikke-medicinsk behandling der bruges mod kronisk smerte er rygmarvsstimulation. Ved at implantere elektroder i rygmarven benytter behandlingen elektriske impulser til at stimulere nerverne og dette kan lindre kroniske smerter for nogle patienter. Forskningen og afprøvningen af behandlingen er på nuværende tidspunkt primært finansieret af industrien, herunder fabrikanterne af stimulations-apparaterne. Den nyeste uafhængige forskning på området viser, at der er stor tvivl om behandlingens reelle effekt og virkningsmekanismer. Forskningen afspejler dog ikke nødvendigvis behandlingens effekt i klinisk praksis. For første gang afprøver dette studie virkningen af rygmarvsstimulation med en ny velkontrolleret og klinisk relevant forskningsmetode. Forskningsdesignet undersøger den smertelindrende virkning specifikt af rygmarvsstimulation, når den er adskilt fra andre faktorer i omgivelserne, eksempelvis forventninger. Studiet har særligt fokus på, at undersøgelsen er repræsentativ i klinisk praksis og undersøger derfor de patienter, der modtager behandlingen. Projektet gør det muligt at afdække behandlingseffekten præcist, så behandlingen ikke gives unødigt og gives med den bedst mulige effekt for patienter.

Studiet støttes af Danmarks Frie Forskningsfond.

Bevidsthed og psykiske funktioner undersøgt med fMRI

v. Klaus B. Bærentsen:
Projektets formal er at belyse det neurobiologiske grundlag for bevidsthedsdannelse, perception, kognition og emotion. Herunder studeres fMRI scanning af bevidste oplevelser under meditation, under almindelig afslapning og ved perception af filmede situationelle handlingsforløb. Specifikt søges identificeret og udviklet  metoder til analyse og karakteristik af hjerneprocesser, som har deres grundlag i teorier om komplekse dynamiske selvorganiserende systemer.

Neurale, kognitive og adfærdsmæssige risikofaktorer for og effekter af problematisk rusmiddelbrug.

Projektet udarbejdes i et samarbejde mellem  Mette Buhl Callesen og bl.a. Kristine Rømer Thomsen og Mads Uffe Pedersen. Det er et longitudinelt studie omkring unges brug af rusmidler, særligt cannabis og alkohol, som undersøger neurale, kognitive og adfærdsmæssige risikofaktorer for og effekter af problematisk rusmiddelbrug.       

Søvn

v. Ali Amidi:
Det gennemgående tema i min forskning omhandler forholdet mellem sygdom, hjernen og kognition blandt kliniske populationer. Særligt har jeg været interesseret i at undersøge neurokognitive forandringer efter kræft og kræftbehandling, samt at udforske mulige underliggende neurofysiologiske årsagssammenhænge (strukturel MRI) og rehabiliteringstiltag. I de seneste år har jeg desuden forsket i søvn- og døgnrytmeforstyrrelser efter kræft og kræftbehandling, samt mulige interventioner til behandlingen af disse. 

Insomni og musik  

v. Kira Vibe Jespersen:
Min forskning fokuserer primært på musik og søvn. Jeg interesserer mig for søvn og søvnløshed (insomni) både blandt den generelle befolkning samt blandt specifikke grupper som flygtninge med PTSD og ældre med demens. Jeg har forsket i effekten af musik til forbedring af søvnproblemer gennem kliniske studier og også studeret ændringer i hjernens organisering ved længerevarende søvnløshed. I et bredere perspektiv er jeg optaget af, hvordan musik påvirker vores krop, hjerne og følelser, og hvordan vi kan bruge denne viden i et sundhedsperspektiv.