Professor i neurovidenskabelig psykologi. Jeg har en ph.d.-grad i psykologi (2006) og en doktorgrad i medicin (2018), begge fra Aarhus Universitet. Derudover er jeg visiting professor ved bl.a. Harvard Medical School, USA.
Fokusområde: Jeg forsker i psykologiske og neurobiologiske mekanismer, der er involveret i placebo- og noceboeffekter på tværs af lidelser i centralnervesystemet så som smerte, Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom. Jeg undersøger disse mekanismer i forhold til farmakologisk behandling og ikke-farmakologisk behandling som f.eks. operationer, dyb hjernestimulering, rygmarvsstimulering, psykoterapi, musik, akupunktur, fysioterapi og dyreassisteret terapi.
Forskningsstøtte: Min forskning har opnået støttet fra Lundbeckfonden, Danmarks Frie Forskningsfond, Aarhus Universitets Forskningsfond, Innovationsfonden, National Institute of Health, Innovative Medicine Initiative og International Network Programme, Danish Agency for Science, Technology and Innovation.
Derudover støttes flere projekter af Trygfonden og Parkinsonforeningen.
Publikationer og outreach: Jeg har mere end 100 peer-reviewed internationale publikationer, og min forskning er publiceret i toneangivende tidsskrifter som The Lancet, The British Medical Journal, The Lancet Neurology, JAMA Psychiatry og Psychotherapy and Psychosomatics. Min forskning er bl.a. omtalt i internationale medier som The New York Times, Der Spiegel og The Sydney Morning Herald, og jeg holder ofte oplæg ved internationale konferencer som the World Congress of Pain.
PURE profil
Postdoc ved PN Research Lab, Neurovidenskabelig Forskningsenhed
Fokusområder: Mine primære forskningsområder omfatter non-farmakologisk behandling af smerte og placeboeffekter ved smerte med fokus på bagvedliggende psykologiske og neurobiologiske mekanismer.
Baggrund for forskning: Omkring 20% af den danske befolkning lider af og lever med smerter. Eftersom der på verdensplan ses et stigende antal smertepatienter og en voksende opioid-krise i form af overforbrug og afhængighed af opioid-præparater, er der et udtalt behov for non-farmakologiske, komplementære metoder til smertebehandling. Helt afgørende for disse metoder - som eksempelvis musik og dyreassisteret terapi - er, at de ikke medfører risiko for bivirkninger, som de gængse medicinske behandlinger gør. Samtidig er der behov for mere stringente undersøgelsesmetoder, der kan dokumentere effekten af disse behandlinger. I samarbejde med forskere fra blandt andet Center for Music in the Brain og Harvard Medical School undersøger jeg derfor specifikke og non-specifikke komponenter i komplementær smertebehandling med henblik på at specificere, hvordan de påvirker vores oplevelse af smerte og underliggende neurobiologi.
Ph.d.-studerende ved PN Research Lab, Neurovidenskabelig Forskningsenhed
Fokusområder: Min forskning beskæftiger sig primært med de negative effekter af informeret samtykke, og hvordan disse medieres og modereres af patientens forventninger, læge-patientforholdet og andre kontekstfaktorer.
Baggrund for forskning: Informeret samtykke er en essentiel grundsten i behandler-patientrelationen samt patientens fundamentale ret. Forskning tyder dog på, at den information, som patienter får om en behandling for at kunne give informeret samtykke til denne, faktisk kan øge risikoen for oplevelsen af bivirkninger efterfølgende. Det betyder, at behandleren ved at respektere patientens ret til informeret samtykke potentielt forårsager patienten unødig skade. Da dette er et relativt nyt forskningsområde, er vores viden om de negative effekter af informeret samtykke stadig sparsom. I samarbejde med forskere fra blandt andet Maryland University, University of Toledo og Aarhus Universitetshospital undersøger jeg derfor, hvor meget information om bivirkninger den generelle befolkning ønsker, samt hvor stor indflydelse information om bivirkninger har på forekomsten af bivirkninger i forbindelse med hjerteoperationer. Dette med henblik på at afdække, hvordan vi i klinisk praksis bedst minimerer noceboeffekten af informeret samtykke.
Ph.d.-studerende v. PN Research Lab, Neurovidenskabelig Forskningsenhed
Fokusområder: I min forskning beskæftiger jeg mig primært med, hvordan man kan optimere behandling af motoriske symptomer og smerte i patienter med Parkinsons sygdom.
Baggrund for forskning: Påvirkning af motorikken er et af de vigtigste symptomer ved Parkinsons sygdom, og op til 95% af mennesker med denne sygdom har smerter, hvilket ofte har betydelig indvirkning på livskvalitet. Levodopa er den mest udbredte behandling af motoriske symptomer i Parkinsons, og dertil har den positiv virkning på patienters smerter. Men effekten af levodopa aftager ofte efter nogle år. Derfor er udgangspunktet for min forskning at undersøge, hvordan vi kan optimere levodopas effekt på motoriske symptomer og smerte i patienter med Parkinsons sygdom. I mine undersøgelser samarbejder jeg med forskere fra bl.a. Aarhus Universitetshospital. Formålet med min forskning er at give os en bedre forståelse af, hvordan vi fremadrettet kan forbedre behandlingstilbud til patienter med Parkinsons sygdom.
Ph.d.-studerende ved PN Research Lab, Neurovidenskabelig Forskningsenhed
Fokusområder: Min primære forskning omfatter brugen af audiovisuelle interventioner, herunder virtual reality, til smertehåndtering hos patienter med leddegigt.
Baggrund for forskning: Leddegigt er en udbredt kronisk autoimmun sygdom, der ofte påvirker den enkeltes livsudfoldelse og livskvalitet betydeligt. Omkring 50% af leddegigtpatienter oplever kroniske, vedvarende smerter, der er vanskelige at behandle med konventionelle metoder. Der er derfor et udtalt behov for effektive, nonfarmakologiske behandlingsformer til behandling af denne patientgruppe. I samarbejde med forskere og klinikere fra Klinik for Led- og Bindevævssygdomme på Aarhus Universitetshospital undersøger jeg i min forskning, hvordan virtual reality kan anvendes til at lindre smerter og øge selvforvaltningen hos patienter med leddegigt. Formålet med denne viden er at forbedre den måde, hvorpå vi undersøger effekten af virtual realiy interventioner og at forbedre de etablerede behandlingstilbud til patienter med kroniske gigtsmerter.