Parkinson sygdom og progressionen fra milde kognitive vanskeligheder til demens

v. Malene Flensborg Damholdt:
Jeg er involveret i flere projekter hvor progressionen fra milde kognitive vanskeligheder til demens ved Parkinson’s sygdom undersøges. Her er fokus særligt at identificere (bio)markører der er relateret til denne udvikling samt overordnet få et større indblik i hvorledes kognitive, psykiatriske, neurologiske symptomer opstår og udvikles over tid ved personer med Parkinson’s sygdom.

Social kognition og fordomme

v. Malene Flensborg Damholdt:
Jeg er involveret i flere projekter hvor vi i forskellige eksperimentelle set-ups med sociale robotter undersøger social kognition samt opståelsen/vedligeholdelsen af sociale fordomme/bias. 

Motoriske symptomer og smerte hos patienter med Parkinsons

v. Andrea Søndergaard Poulsen:
Følgende tekst kan tilføjes om projektet: ”Påvirkning af motorikken er et af de vigtigste symptomer ved Parkinsons sygdom, og op til 95% af mennesker med denne sygdom har smerter, hvilket ofte har betydelig indvirkning på livskvalitet. Levodopa er den mest udbredte behandling af motoriske symptomer i Parkinsons, og dertil har den positiv virkning på patienters smerter. Men effekten af levodopa aftager ofte efter nogle år. Derfor er udgangspunktet for min forskning at undersøge, hvordan vi kan optimere levodopas effekt på motoriske symptomer og smerte i patienter med Parkinsons sygdom. I mine undersøgelser samarbejder jeg med forskere fra bl.a. Aarhus Universitetshospital. Formålet med min forskning er at give os en bedre forståelse af, hvordan vi fremadrettet kan forbedre behandlingstilbud til patienter med Parkinsons sygdom.”

Psykologiske og neurobiologiske mekanismers bidrag til lindring af kroniske smerter.

v. Ina Skyt:
Studier i raske forsøgspersoner viser, at psykologiske faktorer såsom forventninger og emotioner kan virke smertelindrende via frigivelse af endorfiner. Formålet med mit PhD projekt er at undersøge, hvorvidt psykologiske faktorer kan lindre kroniske smerter samt hvilke neurotransmittersystemer der medierer denne effekt.   

Smertemodulering ved brug af auditive input

v. Sigrid Juhl Lunde:
Adskillige studier viser, at musik har en positiv indvirkning på smerte. Vi ved dog ikke ret meget om, hvorfor musik virker smertelindrende. Mit PhD-projekt har derfor til formål at specificere, hvilke psykologiske og neurobiologiske mekanismer der ligger til grund for den smertelindrende effekt af auditive input.

Placebo and/or pain

v. Lene Vase Toft:
I am head of a neuroscientific research group at the Department of Psychology and Behavioural Sciences, Aarhus University, Denmark. I collaborate with several world-leading laboratories on placebo and/or pain in DK (e.g., the Danish Pain Research Center), in Europe (e.g., the Department of Neuroscience, Turin, Italy) and in the USA (e.g., Harvard Medical School). My group has specified the magnitude of placebo and nocebo effects in pain and we have identified that placebo effects exist across nociceptive, idiopathic, and neuropathic pain conditions. We have specialized in investigating placebo effects in chronic pain conditions and we have shown that especially expectations and desires contribute to these placebo effects whereas release of neurotransmitters like endogenous opioid and dopamine does not seem to be involved. 

Currently, I have 5 overall lines of research:
1) Placebo effects in pharmacological treatment of chronic pain patients,
2) Placebo effects in psychological treatment of chronic pain patients,
3) Placebo effects in complementary treatment of acute pain patients, e.g., acupuncture and music,
4) Placebo effects across CNS disorders e.g. Alzheimers disease and Parkinsons disease, 5) Psychological, pharmacological and genetic prediction for individualized treatment and adverse events. I have supervised 7 PhD students as main supervisor and 15 PhD students as co-supervisor

Den smertelindrede effekt af deep brain stimulation hos patienter med Parkinsons sygdom

V/Sophie Kjær:

Studier har vist, at en stor del af patienter med Parkinsons sygdom oplever smerter i deres dagligdag, hvilket både kan påvirke sværhedsgraden af deres symptomer og deres livskvalitet. Mit PhD-projekt har derfor til formål at undersøge den smertelindrende effekt af deep brain stimulation, som allerede bruges i behandlingen af de motoriske symptomer i sygdommen.

Brugen af audiovisuelle interventioner, herunder virtual reality, til smertehåndtering hos patienter med leddegigt

V/Johanne Marie Berg Thøgersen:

Brug evt. følgende beskrivelse af projektet: ”Leddegigt er en udbredt kronisk autoimmun sygdom, der ofte påvirker den enkeltes livsudfoldelse og livskvalitet betydeligt. Omkring 50% af leddegigtpatienter oplever kroniske, vedvarende smerter, der er vanskelige at behandle med konventionelle metoder. Der er derfor et udtalt behov for effektive, nonfarmakologiske behandlingsformer til behandling af denne patientgruppe. I samarbejde med forskere og klinikere fra Klinik for Led- og Bindevævssygdomme på Aarhus Universitetshospital undersøger jeg i min forskning, hvordan virtual reality kan anvendes til at lindre smerter og øge selvforvaltningen hos patienter med leddegigt. Formålet med denne viden er at forbedre den måde, hvorpå vi undersøger effekten af virtual reality interventioner og at forbedre de etablerede behandlingstilbud til patienter med kroniske gigtsmerter.

Bevidsthed og psykiske funktioner undersøgt med fMRI

v. Klaus B. Bærentsen:
Projektets formal er at belyse det neurobiologiske grundlag for bevidsthedsdannelse, perception, kognition og emotion. Herunder studeres fMRI scanning af bevidste oplevelser under meditation, under almindelig afslapning og ved perception af filmede situationelle handlingsforløb. Specifikt søges identificeret og udviklet  metoder til analyse og karakteristik af hjerneprocesser, som har deres grundlag i teorier om komplekse dynamiske selvorganiserende systemer.

Neurale, kognitive og adfærdsmæssige risikofaktorer for og effekter af problematisk rusmiddelbrug.

Projektet udarbejdes i et samarbejde mellem  Mette Buhl Callesen og bl.a. Kristine Rømer Thomsen og Mads Uffe Pedersen. Det er et longitudinelt studie omkring unges brug af rusmidler, særligt cannabis og alkohol, som undersøger neurale, kognitive og adfærdsmæssige risikofaktorer for og effekter af problematisk rusmiddelbrug.       

Søvn

v. Ali Amidi:
Det gennemgående tema i min forskning omhandler forholdet mellem sygdom, hjernen og kognition blandt kliniske populationer. Særligt har jeg været interesseret i at undersøge neurokognitive forandringer efter kræft og kræftbehandling, samt at udforske mulige underliggende neurofysiologiske årsagssammenhænge (strukturel MRI) og rehabiliteringstiltag. I de seneste år har jeg desuden forsket i søvn- og døgnrytmeforstyrrelser efter kræft og kræftbehandling, samt mulige interventioner til behandlingen af disse. 

Insomni og musik  

v. Kira Vibe Jespersen:
Min forskning fokuserer primært på musik og søvn. Jeg interesserer mig for søvn og søvnløshed (insomni) både blandt den generelle befolkning samt blandt specifikke grupper som flygtninge med PTSD og ældre med demens. Jeg har forsket i effekten af musik til forbedring af søvnproblemer gennem kliniske studier og også studeret ændringer i hjernens organisering ved længerevarende søvnløshed. I et bredere perspektiv er jeg optaget af, hvordan musik påvirker vores krop, hjerne og følelser, og hvordan vi kan bruge denne viden i et sundhedsperspektiv.

Migræne

v. Simple Futarmal Kothari 
Recently, there has been great progress in the development of migraine treatments, especially preventive treatments. On the other hand, there are also increasing discussions on anti-migraine trials for how the true value of treatment effects should be assessed. To resolve this problem, we will develop and assess an improved method for testing the efficacy of new drugs that is able to account for the complex relationship between drug and placebo responses.