Vi udbyder online introduktion i TEM og MapPlan til medarbejdere i de rusmiddelbehandlingscentre, som anvender – eller gerne vil anvende – redskaberne i deres behandlingstilbud. MapPlan dækker over afdækningsskemaerne UngMap og VoksenMap, som anvendes i starten af behandlingsforløb. TEM står for Trivsels- og Effektmonitorering og er et redskab, der understøtter samtaleforløb.
Kurserne sigter særligt efter at klæde nye brugere på til at anvende behandlingsredskaberne i praksis, men alle brugere er velkomne.
Vi udbyder kurserne to gange årligt.
Undervisningen er introducerende og målrettet nye brugere af systemet. Den primære målgruppe er behandlere og ledere i behandlingscentre, der allerede anvender systemerne. Deltagelse er også relevant, hvis du er nysgerrig på, hvordan systemerne fungerer, og om det kunne være en idé at implementere i jeres institution.
Kurset i TEM består af en times online gennemgang af, hvordan programmet virker og tankerne bag samtaleredskabet.
Kurset i MapPlan består af 2 timers online undervisning med en introduktion til redskabet, grundbegreber og det tekniske. Desuden gennemgås, hvordan redskabet er bygget op, hvor der er fokus på interviewet, fortolkning, tilbagemelding og behandlingsplanlægning.
Alle skal deltage med deres egen computer, så der er mulighed for at lave grupper/breakout rooms. Der er derfor ikke mulighed for at deltage i grupper fra en samlet videoforbindelse.
i TEM
Næste kursus afvikles onsdag 21. januar 2026 fra kl. 11.00 - 12.00 og kræver tilmelding via dette link.
Deadline for tilmelding: onsdag 14. januar 2026, kl. 12.00.
Link til Teams fremsendes torsdag 15. januar 2026.
i MapPlan
Næste kursus afvikles onsdag 21. januar 2026 fra kl. 9.00 - 11.00 og kræver tilmelding via dette link.
Deadline for tilmelding: onsdag 14. januar 2026, kl. 12.00.
Link til Teams fremsendes torsdag 15. januar 2026.