Den rette hjælp til efterladte med autisme
Dennis: Sorgen er forskellig, den er jo aldrig den samme. Den sorg der var, da min veninde døde, var en sorg. Den sorg der var, da min farmor døde, det var en anden sorg. Så det er forskelligt, og man agerer også forskelligt fra episode til episode.
Det handler om på en eller anden måde at skræddersy, hvilke tilbud er de rette for mig. Altså, hvilken hjælp jeg skal have. Det handler om, at man skal skræddersy den rette hjælp til én – i stedet for bare én hjælp.
Den rette forståelse for autisme hos fagprofessionelle
Dennis: generelt, når man underviser mennesker med handikaps, altså mennesker med særlige behov, så er det også rigtigt vigtigt, at man har uddannelsen til det. Det er rigtigt vigtigt, at man har fagligheden med. Det er svært at finde psykologer, der har autismeerfaring – det er der nogle, der har, men de koster så også i dyre domme.
Refleksioner om hvordan sorg påvirker efterladte med autisme, og hvordan man skaber mere viden herom
Dennis: Hvordan sorg påvirker mennesker med autisme i forhold til mennesker uden autisme - det er en rigtig svær ting, fordi man ikke ved nok om det i samfundet. Jeg ved, at der findes professorer ovre i USA, Norge og Sverige, som har forsket i autisme i flere år, og som har skrevet tidsskrifter om det. Jeg ved også, at der findes en hel masse konferencer om autisme, og der tænker jeg faktisk, at det kunne være relevant at få sådan en snak op om sorg og autisme og få andre eksperter til at byde ind. Jeg ved, hvordan det påvirker mig, men så er der sikkert også eksperter, som ved, hvad der skal til, tænker jeg.
Savner du, at viden om sorg hos efterladte med autisme bliver mere udbredt?
Dennis: Ja, også generelt i befolkningen. Det er jo ikke noget, vi snakker om til dagligt. Vi prøver jo på at få det lidt på afstand. Vi vil jo helst ikke snakke om døden, fordi vi har det jo lige så godt – kan vi ikke bare leve vores liv, men det kommer på et tidspunkt til os. Livet er jo kun til låns, som man siger.
At forberede sig på dødsfald i fremtiden
Dennis: Jeg tror, det er en rigtig god ting at forberede sig mentalt og psykisk, inden min bedstefar skal herfra. Men også fysisk, så man er klar til at gå det i møde. Gå det i møde, så man kan være klar til det. Det er ligesom, hvis du skal holde et foredrag, så er det rigtigt vigtigt, at du forbereder dig. Det er rigtigt vigtigt at være forberedt, fordi hvis man er ekstra forberedt, så er jeg sikker på, at man er stærkere til at stå imod det fremfor at være skrøbelig. Det handler også om at forebygge nogle ting. Det er jo en god idé allerede nu at begynde at stifte bekendtskab med sorg, høre nogle folk fortælle om deres sorg, og om hvordan de kom igennem sorgen. Deltage i nogle caféaftener ved sorgforeninger, begynde at lære nogle teknikker, læse nogle ting og høre, hvad andre fortæller. Begynde at melde sig ind i nogle sorgfællesskaber, fordi på et tidspunkt, så bliver det min tur. Vi skal igennem det allesammen. Der er jo ikke nogen, der kan sige, hvor mange gange vi skal miste, men det skal vi – det er jo en del af livet.
Kan man nogensinde være klar til at miste?
Dennis: Nej, det kan man ikke. Jeg tror bare, det er rigtigt vigtigt, at man snakker om det, fordi vi snakker ikke så meget om sorg. Vi snakker jo ikke om det dér med at miste – på en eller anden måde.
Har du nogle råd eller tanker, som du gerne vil dele med andre efterladte med autisme?
Dennis: Det er okay at undre sig over det, og det er okay at stille spørgsmål - stille spørgsmål til sig selv. Er det virkelig sådan, det er, og hvorfor. Tag ned på gravstedet – jeg ved godt, det er sværere sagt end gjort. Det tager længere tid at omstille mig på grund af min autisme, altså at omstille hjernen kognitivt. Det tager længere tid. For nogen kan det tage længere tid at omstille sig til andre ting. Altså, for eksempel, hvis dit møde bliver aflyst, eller aftalen bliver ændret – det skal du også omstille dig til, så skal du have din omstillingsevne – det er jo også den, der er med til ligesom at afgøre, hvordan du forholder dig til sorgen. Forestillingsevnen hos autister er ikke særlig god. Det der med at forestille sig ting, som ikke er sket endnu. Det kan man ikke.