PN Research Lab er en gruppe af tværfaglige forskere, der undersøger problemstillinger i krydsfeltet mellem psykologi, medicin og neurovidenskab. Vi forsker primært i samspillet mellem psykologiske, neurologiske og biologiske faktorer, herunder særligt placebo- og noceboeffekter.
Vi undersøger psyko-neuro-biologiske sammenhænge på tværs af lidelser i centralnervesystemet, herunder blandt andet kronisk smerte, Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom, samt på tværs af farmakologiske og ikke-farmakologiske interventioner som operationer, dyb hjernestimulation, rygmarvsstimulation, akupunktur, psykoterapi, musik, hypnose, dyreassisteret terapi og extended reality (XR).
Gruppen ledes af Lene Vase, professor i neurovidenskabelig psykologi, cand.psych., ph.d. i psykologi og dr.med.
Projekterne finansieres blandt andet af Lundbeckfonden og Danmarks Frie Forskningsfond.
Professor i neurovidenskabelig psykologi. Jeg har en ph.d.-grad i psykologi (2006) og en doktorgrad i medicin (2018), begge fra Aarhus Universitet. Derudover er jeg visiting professor ved bl.a. Harvard Medical School, USA.
Fokusområde: Jeg forsker i psykologiske og neurobiologiske mekanismer, der er involveret i placebo- og noceboeffekter på tværs af lidelser i centralnervesystemet så som smerte, Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom. Jeg undersøger disse mekanismer i forhold til farmakologisk behandling og ikke-farmakologisk behandling som f.eks. operationer, dyb hjernestimulering, rygmarvsstimulering, psykoterapi, musik, akupunktur, fysioterapi og dyreassisteret terapi.
Forskningsstøtte: Min forskning har opnået støttet fra Lundbeckfonden, Danmarks Frie Forskningsfond, Aarhus Universitets Forskningsfond, Innovationsfonden, National Institute of Health, Innovative Medicine Initiative og International Network Programme, Danish Agency for Science, Technology and Innovation.
Derudover støttes flere projekter af Trygfonden og Parkinsonforeningen.
Publikationer og outreach: Jeg har mere end 100 peer-reviewed internationale publikationer, og min forskning er publiceret i toneangivende tidsskrifter som The Lancet, The British Medical Journal, The Lancet Neurology, JAMA Psychiatry og Psychotherapy and Psychosomatics. Min forskning er bl.a. omtalt i internationale medier som The New York Times, Der Spiegel og The Sydney Morning Herald, og jeg holder ofte oplæg ved internationale konferencer som the World Congress of Pain.
PURE profil
Forskningsfokus: Min forskning omhandler primært kliniske forsøg ved smertetilstande, særligt migræne, med fokus på placeboforskning og udvikling af nye metoder til mere præcise estimater af lægemidlers virkning samt undersøgelse af de komplekse interaktioner mellem lægemiddel- og placeboreaktioner. Andre forskningsområder inkluderer orofacial smerte og hovedpinesygdomme, neurorehabilitering, sensorimotorisk funktion, hjernestimulation og odontologi til personer med særlige behov.
Baggrund: Randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) betragtes som guldstandarden i udvikling og afprøvning af nye lægemidler – også mod migræne. I et RCT sammenlignes typisk et aktivt lægemiddel med en inaktiv placebo. Nyere forskning har imidlertid påpeget, at nogle af de grundlæggende antagelser bag RCT’er kan være fejlagtige, hvilket kan føre til fejlvurderinger af lægemidlets reelle effekt – især i tilfælde med høje placeboresponser. Dette kan medføre, at lovende nye lægemidler ikke formår at overgå placebo i kliniske forsøg og dermed fejlagtigt vurderes som ineffektive.
Der er for nyligt sket betydelige fremskridt i udviklingen af migrænebehandlinger – særligt inden for forebyggende behandling. Samtidig er der opstået øget debat om, hvordan behandlingseffekter i migrænestudier bør vurderes. For at adressere denne udfordring vil vi udvikle og afprøve en forbedret metode til evaluering af nye lægemidlers effektivitet, som tager højde for det komplekse samspil mellem lægemiddel- og placeboeffekter.
Adjunkt ved PN Research Lab, Neurovidenskabelig Forskningsenhed
Fokusområder: Mine primære forskningsområder omfatter non-farmakologisk behandling af smerte og placeboeffekter ved smerte med fokus på bagvedliggende psykologiske og neurobiologiske mekanismer.
Baggrund for forskning: Omkring 20% af den danske befolkning lider af og lever med smerter. Eftersom der på verdensplan ses et stigende antal smertepatienter og en voksende opioid-krise i form af overforbrug og afhængighed af opioid-præparater, er der et udtalt behov for non-farmakologiske, komplementære metoder til smertebehandling. Helt afgørende for disse metoder – som eksempelvis musik og dyreassisteret terapi – er, at de ikke medfører risiko for bivirkninger, som de gængse medicinske behandlinger gør. Samtidig er der behov for mere stringente undersøgelsesmetoder, der kan dokumentere effekten af disse behandlinger. I samarbejde med forskere fra blandt andet Center for Music in the Brain og Harvard Medical School undersøger jeg derfor specifikke og non-specifikke komponenter i komplementær smertebehandling med henblik på at specificere, hvordan de påvirker vores oplevelse af smerte og underliggende neurobiologi.
Fokusområder: Min forskning beskæftiger sig primært med patienter med svære kroniske smerter, som behandles via rygmarvsstimulering. Jeg undersøger, hvordan patienternes forventninger om behandlingseffekt påvirker deres oplevelse af behandlingen.
Baggrund for forskning: Rygmarvsstimulering er en behandling, der anvendes i klinisk praksis til patienter med svære kroniske smerter, som har udtømt andre behandlingsmuligheder. Behandlingen, der involverer implantering af en elektrode i rygmarven, er forbundet med flere risici, herunder infektion og elektrodevandring. Eksisterende forskning, der bekræfter effekten af behandlingen, er primært sponsoreret af industrien, f.eks. producenterne af stimuleringsapparaterne. Det er derfor nødvendigt at undersøge effekten af behandlingen nærmere i et placebo-kontrolleret studie. I samarbejde med klinikere og forskere fra bl.a. Aarhus Universitetshospital undersøger jeg bl.a., hvordan forventninger om behandlingseffekt spiller sammen med oplevet effekt hos patienter, der modtager rygmarvsstimulering som behandling. Foruden at gøre os klogere på effekten af rygmarvsstimulering vil undersøgelsen bidrage med indsigter i, hvem behandlingen virker for, hvilke mekanismer der ligger bag, og på hvilke fysiologiske og psykologiske parametre behandlingen er effektiv.
Ph.d.-studerende ved PN Research Lab, Neurovidenskabelig Forskningsenhed
Fokusområder: Min forskning beskæftiger sig primært med de negative effekter af informeret samtykke, og hvordan disse medieres og modereres af patientens forventninger, læge-patientforholdet og andre kontekstfaktorer.
Baggrund for forskning: Informeret samtykke er en essentiel grundsten i behandler-patientrelationen samt patientens fundamentale ret. Forskning tyder dog på, at den information, som patienter får om en behandling for at kunne give informeret samtykke til denne, faktisk kan øge risikoen for oplevelsen af bivirkninger efterfølgende. Det betyder, at behandleren ved at respektere patientens ret til informeret samtykke potentielt forårsager patienten unødig skade. Da dette er et relativt nyt forskningsområde, er vores viden om de negative effekter af informeret samtykke stadig sparsom. I samarbejde med forskere fra blandt andet Maryland University, University of Toledo og Aarhus Universitetshospital undersøger jeg derfor, hvor meget information om bivirkninger den generelle befolkning ønsker, samt hvor stor indflydelse information om bivirkninger har på forekomsten af bivirkninger i forbindelse med hjerteoperationer. Dette med henblik på at afdække, hvordan vi i klinisk praksis bedst minimerer noceboeffekten af informeret samtykke.
Ph.d.-studerende ved PN Research Lab og Neurovidenskabelig Forskningsenhed
Forskningsfokus: Min forskning omhandler primært smerter hos personer med Parkinsons sygdom og hvordan man kan optimere evaluering af effekten af farmakologiske behandlinger.
Baggrund: Mange personer med den neurodegenerative lidelse Parkinsons sygdom oplever smerte. Forskning viser konsekvent, at smerter er mere udbredt hos personer med Parkinsons sygdom sammenlignet med den generelle befolkning. Smerte i Parkinsons sygdom er forbundet med betydelige konsekvenser herunder øget forekomst af depression, angst og lav livskvalitet. Dog mangler der forskning om smerte i Parkinsons sygdom. Eksempelvis er der kun begrænset kvalitative studier af, hvordan patienter med Parkinsons sygdom oplever deres smerter og smertebehandling. I min forskning anvender jeg derfor kvalitative metoder til at undersøge patienternes egne oplevelser med smerter i Parkinsons sygdom. Sideløbende med dette forsker jeg i, hvordan vi kan optimere eksperimentelle studier af smerte Parkinsons sygdom, herunder hvilke eksperimentelle metoder vi bør anvende for at studere denne specifikke form for smerte.
Principal investigator
Disse studier har til formål at undersøge, hvorfor der er store forskelle i de behandlingseffekter, patienter med migræne opnår, og hvilke forsøgsdesign der bedst benyttes til at vurdere disse behandlingseffekter. Dette undersøges både i relation for akut og kronisk migrænebehandling.
Studierne støttes af Lundbeck Fonden, Aarhus Universitets Forskningsfond og Helsefonden
Kronisk smerte rammer 20% af danskere og har store konsekvenser for patienters livskvalitet. Kronisk smerte er både kompleks og kan være svær at behandle med medicin. En type ikke-medicinsk behandling der bruges mod kronisk smerte er rygmarvsstimulation. Ved at implantere elektroder i rygmarven benytter behandlingen elektriske impulser til at stimulere nerverne og dette kan lindre kroniske smerter for nogle patienter. Forskningen og afprøvningen af behandlingen er på nuværende tidspunkt primært finansieret af industrien, herunder fabrikanterne af stimulations-apparaterne. Den nyeste uafhængige forskning på området viser, at der er stor tvivl om behandlingens reelle effekt og virkningsmekanismer. Forskningen afspejler dog ikke nødvendigvis behandlingens effekt i klinisk praksis. For første gang afprøver dette studie virkningen af rygmarvsstimulation med en ny velkontrolleret og klinisk relevant forskningsmetode. Forskningsdesignet undersøger den smertelindrende virkning specifikt af rygmarvsstimulation, når den er adskilt fra andre faktorer i omgivelserne, eksempelvis forventninger. Studiet har særligt fokus på, at undersøgelsen er repræsentativ i klinisk praksis og undersøger derfor de patienter, der modtager behandlingen. Projektet gør det muligt at afdække behandlingseffekten præcist, så behandlingen ikke gives unødigt og gives med den bedst mulige effekt for patienter.
Studiet støttes af Danmarks Frie Forskningsfond.
Studiet undersøger hvordan smerte opleves og processeres hos patienter med Parkinsons Sygdom.
Studiet støttes af Parkinsonforeningen.
Collaborator
Projekt ved blandt andet Lene Vase og Asger Reinstrup Bihlet.
Projektet er støttet af Innovationsfonden.
Formålet med EDULOX er at undersøge effekten af to forskellige behandlinger: patientundervisning og medicinsk behandling, enten alene eller i kombination, for patienter med svær funktionel lidelse.
Svær funktionel lidelse (multiorgan BDS) er en lidelse karakteriseret af talrige vedvarende og invaliderende symptomer. Lidelsen medfører nedsat livskvalitet og tabt arbejdsevne og har store omkostninger også for samfundet i form af øgede udgifter i social- og sundhedssektoren. Det anslås, at mindst 1 % af den danske befolkning lider af multiorgan BDS.
I de seneste år er behandlingsmulighederne for multiorgan BDS bedret i takt med en øget forskningsaktivitet og den nylige oprettelse af flere behandlingssteder i Danmark. Behandlingstilbud, som er underbygget af forskning, er dog fortsat få. Kliniske forsøg har vist effekt af visse typer af psykologisk og medicinsk behandling, men disse behandlinger kræver højt specialiserede terapeuter eller er kun egnet til udvalgte patienter. Der er derfor fortsat et stort udækket behandlingsbehov. Først og fremmest er der behov for viden om behandlingsformer, der kan leveres af mindre specialiserede fagpersoner til en bredere patientgruppe.
Projektet er finansieret af TrygFonden.
Dyre-assisteret terapi (DAT) er i vækst og har potentialet til at blive et vigtigt ikke-farmakologisk supplement til behandling af mennesker med f.eks. psykisk sygdom, stress eller udviklingsforstyrrelser. Forskning viser, at anvendelsen af dyr i terapeutisk behandling kan have betydelige effekter på forskellige målgrupper, men det er ikke klart, hvad det specifikt er ved kontakten til dyr, der påvirker behandlingsresultatet. Projektet er inddelt i fire arbejdspakker, hvor vi i de første identificerer og udvælger de fysiologiske, psykologiske og diverse adfærdsmæssige mål for effekten af forskellige grader af kontakt til dyr. I sidste halvdel af projektet undersøger vi plejehjemsbeboeres og militærveteraners umiddelbare reaktion på kontakt og samvær med hunde ved hjælp af de udvalgte mål.
Projektet er finansieret af TrygFonden.
PN Research Lab arbejder sammen med førende nationale og internationale forskningscentre.
Aktuelt har vi samarbejder med følgende nationale forskningsenheder:
Derudover samarbejder vi med følgende internationale forskningsenheder:
Har du lyst til at bidrage til vores forskning som forsøgsdeltager, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os per mail pnlab@psy.au.dk. Du kan finde mere information om såvel igangværende som tidligere projekter her på hjemmesiden, hvor vi vil bestræbe os på løbende at være opdateret i forhold til, hvilke forskningsprojekter der aktuelt rekrutteres forsøgsdeltagere til.
I forbindelse med forskellige projekter inddrager vi jævnligt frivillige studentermedhjælpere. Er du studerende, nysgerrig på forskning, og har lyst til at få greb om processerne forud for de publicerede artikler, du møder på studiet, er du meget velkommen til at kontakte os per mail pnlab@psy.au.dk eller kigge inden for på vores kontorer på Aarhus Universitet.
Information om igangværende projekter finder du her.
01/07/2024
1 Mediebidrag
Presse/medie
22/03/2024
1 Mediebidrag
Presse/medie
04/11/2023
1 Mediebidrag
Presse/medie
15/10/2022
1 Mediebidrag
Presse/medie
05/02/2022
2 elementer af Mediedækning
Presse/medie
10/12/2021
1 element af Mediedækning
Presse/medie
18/11/2021
1 element af Mediedækning
Presse/medie
13/11/2021
1 element af Mediedækning
Presse/medie
12/11/2021
1 element af Mediedækning
Presse/medie
11/11/2021
2 elementer af Mediedækning
Presse/medie
11/11/2021
1 element af Mediedækning
Presse/medie
11/11/2021
1 element af Mediedækning
Presse/medie
11/11/2021
1 element af Mediedækning
Presse/medie
11/11/2021
1 element af Mediedækning
Presse/medie
08/11/2021
1 element af Mediedækning
Presse/medie
05/11/2021
1 element af Mediedækning
Presse/medie
04/11/2021 → 05/11/2021
3 elementer af Mediedækning
Presse/medie
15/10/2021
1 Mediebidrag
Presse/medie
14/10/2021
1 element af Mediedækning
Presse/medie
08/06/2021
1 element af Mediedækning
Presse/medie
12/12/2020
1 element af Mediedækning
Presse/medie
13/11/2020
1 element af Mediedækning
Presse/medie
02/07/2020
1 element af Mediedækning
Presse/medie
06/12/2019
1 element af Mediedækning
Presse/medie
27/11/2019
1 element af Mediedækning
Presse/medie
Er du interesseret i at høre mere om forskningsenheden og vores aktiviteter, er du meget velkommen til at kontakte: