Professor i neurovidenskabelig psykologi. Jeg har en ph.d.-grad i psykologi (2006) og en doktorgrad i medicin (2018), begge fra Aarhus Universitet. Derudover er jeg visiting professor ved bl.a. Harvard Medical School, USA.

Fokusområde: Jeg forsker i psykologiske og neurobiologiske mekanismer, der er involveret i placebo- og noceboeffekter på tværs af lidelser i centralnervesystemet så som smerte, Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom. Jeg undersøger disse mekanismer i forhold til farmakologisk behandling og ikke-farmakologisk behandling som f.eks. operationer, dyb hjernestimulering, rygmarvsstimulering, psykoterapi, musik, akupunktur, fysioterapi og dyreassisteret terapi.

Forskningsstøtte: Min forskning har opnået støttet fra Lundbeckfonden, Danmarks Frie Forskningsfond, Aarhus Universitets Forskningsfond, Innovationsfonden, National Institute of Health, Innovative Medicine Initiative og International Network Programme, Danish Agency for Science, Technology and Innovation.
Derudover støttes flere projekter af Trygfonden og Parkinsonforeningen.

Publikationer og outreach: Jeg har mere end 100 peer-reviewed internationale publikationer, og min forskning er publiceret i toneangivende tidsskrifter som The Lancet, The British Medical Journal, The Lancet Neurology, JAMA Psychiatry og Psychotherapy and Psychosomatics. Min forskning er bl.a. omtalt i internationale medier som The New York Times, Der Spiegel og The Sydney Morning Herald, og jeg holder ofte oplæg ved internationale konferencer som the World Congress of Pain.

PURE profil

Forskningsfokus: Min forskning omhandler primært kliniske forsøg ved smertetilstande, særligt migræne, med fokus på placeboforskning og udvikling af nye metoder til mere præcise estimater af lægemidlers virkning samt undersøgelse af de komplekse interaktioner mellem lægemiddel- og placeboreaktioner. Andre forskningsområder inkluderer orofacial smerte og hovedpinesygdomme, neurorehabilitering, sensorimotorisk funktion, hjernestimulation og odontologi til personer med særlige behov.

Baggrund: Randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) betragtes som guldstandarden i udvikling og afprøvning af nye lægemidler – også mod migræne. I et RCT sammenlignes typisk et aktivt lægemiddel med en inaktiv placebo. Nyere forskning har imidlertid påpeget, at nogle af de grundlæggende antagelser bag RCT’er kan være fejlagtige, hvilket kan føre til fejlvurderinger af lægemidlets reelle effekt – især i tilfælde med høje placeboresponser. Dette kan medføre, at lovende nye lægemidler ikke formår at overgå placebo i kliniske forsøg og dermed fejlagtigt vurderes som ineffektive.
Der er for nyligt sket betydelige fremskridt i udviklingen af migrænebehandlinger – særligt inden for forebyggende behandling. Samtidig er der opstået øget debat om, hvordan behandlingseffekter i migrænestudier bør vurderes. For at adressere denne udfordring vil vi udvikle og afprøve en forbedret metode til evaluering af nye lægemidlers effektivitet, som tager højde for det komplekse samspil mellem lægemiddel- og placeboeffekter.

PURE profil

Adjunkt ved PN Research Lab, Neurovidenskabelig Forskningsenhed

Fokusområder: Mine primære forskningsområder omfatter non-farmakologisk behandling af smerte og placeboeffekter ved smerte med fokus på bagvedliggende psykologiske og neurobiologiske mekanismer.

Baggrund for forskning: Omkring 20% af den danske befolkning lider af og lever med smerter. Eftersom der på verdensplan ses et stigende antal smertepatienter og en voksende opioid-krise i form af overforbrug og afhængighed af opioid-præparater, er der et udtalt behov for non-farmakologiske, komplementære metoder til smertebehandling. Helt afgørende for disse metoder – som eksempelvis musik og dyreassisteret terapi – er, at de ikke medfører risiko for bivirkninger, som de gængse medicinske behandlinger gør. Samtidig er der behov for mere stringente undersøgelsesmetoder, der kan dokumentere effekten af disse behandlinger. I samarbejde med forskere fra blandt andet Center for Music in the Brain og Harvard Medical School undersøger jeg derfor specifikke og non-specifikke komponenter i komplementær smertebehandling med henblik på at specificere, hvordan de påvirker vores oplevelse af smerte og underliggende neurobiologi.

PURE profil

Fokusområder: Min forskning beskæftiger sig primært med patienter med svære kroniske smerter, som behandles via rygmarvsstimulering. Jeg undersøger, hvordan patienternes forventninger om behandlingseffekt påvirker deres oplevelse af behandlingen.

Baggrund for forskning: Rygmarvsstimulering er en behandling, der anvendes i klinisk praksis til patienter med svære kroniske smerter, som har udtømt andre behandlingsmuligheder. Behandlingen, der involverer implantering af en elektrode i rygmarven, er forbundet med flere risici, herunder infektion og elektrodevandring. Eksisterende forskning, der bekræfter effekten af behandlingen, er primært sponsoreret af industrien, f.eks. producenterne af stimuleringsapparaterne. Det er derfor nødvendigt at undersøge effekten af behandlingen nærmere i et placebo-kontrolleret studie. I samarbejde med klinikere og forskere fra bl.a. Aarhus Universitetshospital undersøger jeg bl.a., hvordan forventninger om behandlingseffekt spiller sammen med oplevet effekt hos patienter, der modtager rygmarvsstimulering som behandling. Foruden at gøre os klogere på effekten af rygmarvsstimulering vil undersøgelsen bidrage med indsigter i, hvem behandlingen virker for, hvilke mekanismer der ligger bag, og på hvilke fysiologiske og psykologiske parametre behandlingen er effektiv.

PURE profil

Ph.d.-studerende ved PN Research Lab, Neurovidenskabelig Forskningsenhed

Fokusområder: Min forskning beskæftiger sig primært med de negative effekter af informeret samtykke, og hvordan disse medieres og modereres af patientens forventninger, læge-patientforholdet og andre kontekstfaktorer.

Baggrund for forskning: Informeret samtykke er en essentiel grundsten i behandler-patientrelationen samt patientens fundamentale ret. Forskning tyder dog på, at den information, som patienter får om en behandling for at kunne give informeret samtykke til denne, faktisk kan øge risikoen for oplevelsen af bivirkninger efterfølgende. Det betyder, at behandleren ved at respektere patientens ret til informeret samtykke potentielt forårsager patienten unødig skade. Da dette er et relativt nyt forskningsområde, er vores viden om de negative effekter af informeret samtykke stadig sparsom. I samarbejde med forskere fra blandt andet Maryland University, University of Toledo og Aarhus Universitetshospital undersøger jeg derfor, hvor meget information om bivirkninger den generelle befolkning ønsker, samt hvor stor indflydelse information om bivirkninger har på forekomsten af bivirkninger i forbindelse med hjerteoperationer. Dette med henblik på at afdække, hvordan vi i klinisk praksis bedst minimerer noceboeffekten af informeret samtykke.

PURE profil

Ph.d.-studerende ved PN Research Lab og Neurovidenskabelig Forskningsenhed

Forskningsfokus: Min forskning omhandler primært smerter hos personer med Parkinsons sygdom og hvordan man kan optimere evaluering af effekten af farmakologiske behandlinger.

Baggrund: Mange personer med den neurodegenerative lidelse Parkinsons sygdom oplever smerte. Forskning viser konsekvent, at smerter er mere udbredt hos personer med Parkinsons sygdom sammenlignet med den generelle befolkning. Smerte i Parkinsons sygdom er forbundet med betydelige konsekvenser herunder øget forekomst af depression, angst og lav livskvalitet. Dog mangler der forskning om smerte i Parkinsons sygdom. Eksempelvis er der kun begrænset kvalitative studier af, hvordan patienter med Parkinsons sygdom oplever deres smerter og smertebehandling. I min forskning anvender jeg derfor kvalitative metoder til at undersøge patienternes egne oplevelser med smerter i Parkinsons sygdom. Sideløbende med dette forsker jeg i, hvordan vi kan optimere eksperimentelle studier af smerte Parkinsons sygdom, herunder hvilke eksperimentelle metoder vi bør anvende for at studere denne specifikke form for smerte.

PURE profile