Vores forskningsenhed undersøger, hvordan psykologisk behandling inden for de kognitive terapier bedst tilrettelægges for mennesker med angst og depression, mennesker belastet af somatisk sygdom samt mennesker med fysisk inaktivitet. Vi undersøger blandt andet effekten af at kombinere terapeutiske metoder, hvordan udbyttet af den enkelte terapisession kan optimeres, potentialet i korte behandlingsforløb, betydningen af behandlingens timing, samt hvilke terapeutiske metoder der passer bedst til den enkelte.
Som en del af forskningsenheden har vi en klinik, hvor vi tilbyder gratis psykologisk behandling. Terapeuterne er enten psykologer eller studerende på den sidste del af deres kandidatuddannelse. Alle terapeuter trænes og superviseres af klinisk psykolog og specialist i sundhedspsykologi, professor Mia Skytte O'Toole.
Vi inkluderer løbende deltagere. Aktuelt rekrutterer vi mennesker med symptomer på angst eller depression, som vi tilbyder 6 sessioner med kognitiv terapi.
Vi tilbyder psykologiske samtaler, hvor vi giver dig konkrete teknikker til at håndtere bekymringstanker og triste tanker – fx om sygdom, klima og krig, ikke at være god nok, at fejle, ikke at kunne overskue ting. Behandlingen er gratis, du skal blot have adgang til internettet, tale dansk, give os dit samtykke og svare på nogle. Det foregår sådan, at vi først tager en snak over telefonen, så vi sikrer, at tilbuddet er rigtigt for dig. Derefter får du seks samtaler, som foregår online. Vil du vide mere, kan du kontakte Mia Skytte O’Toole: movemymind@psy.au.dk.
Er du interesseret i at høre mere om forskningsenheden og vores aktiviteter, er du meget velkommen til at kontakte: