Barrierer for resocialisering i danske fængsler

En undersøgelse af de normer og hierarkier blandt indsatte i danske fængsler, som kan virke som barrierer for de indsattes muligheder for at deltage i resocialiserende tilbud som rusmiddelbehandling og undervisning.

Formål

Undersøgelsens resultater vil bidrage med ny viden, som fængslerne kan bruge, når de skal planlægge og gennemføre resocialiserende tilbud som rusmiddelbehandling, kognitiv terapi som vredeshåndtering eller uddannelse for de indsatte, så de indsatte har reel mulighed for at  benytte sig af disse tilbud. 

Baggrund

Deltagelse i resocialiserende tilbud er belyst fra brugernes og behandlernes  side, men vi mangler studier, som afdækker barriererne for de indsatte, som ikke deltager i fx rusmiddelbehandling, selvom de er i målgruppen for denne. 
Nordiske kvalitative studier har vist, at indsattes motivation for at gå i fx rusmiddelbehandling, mens de er i fængsel, kan være at lægge afstand til en livsstil med kriminalitet og et problematisk forbrug af rusmidler. For andre er det en måde at klare fængselsopholdet på og søge beskyttelse mod det mere brutale og voldelige miljø, som kan præge de almindelige afdelinger i fængslet. Flere studier viser dog, at det kan være forbundet med ”lavere status” at afsone på behandlingsafdelingen. I et fængsel er der hiarkier, og der gælder særllige normer, som har betydning for de indsattes hverdagsliv og de valg, de træffer. Hvis en indsat mister anseelse, bliver mobbet eller truet ved at gå i behandling eller deltage i undervisning, kan det være en barriere for, at vedkommende deltager. 
På den baggrund vil ph.d.-studerende Luna Kragh-Andersen undersøge, hvorvidt normer og hierarkier blandt indsatte i danske fængsler skaber barrierer for deres deltagelse i resocialiserende tilbud under afsoning. 

Undersøgelsen 

Luna Kragh Andersen gennemfører en spørgeskemaundersøgelse blandt mænd og kvinder i danske åbne og lukkede fængsler, både de, der deltager og de, der ikke deltager i resocialiserende tilbud. Før hun går i gang med spørgeskemaundersøgelsen, foretager hun en række kvalitative interviews med både indsatte, fængselsbetjente og behandlere for at tilpasse spørgeskemaet og sikre, at alle relevante temaer kommer med. 

Projektet kører fra februar 2022 til januar 2025.