Søren Madsen - Fading Memory

Fading Memory er en meget personlig sang, jeg har skrevet til min mor, som jeg mistede til kræft, da jeg var 16 år gammel. En sorg jeg aldrig rigtigt har fået bearbejdet, da min far efterfølgende trak sig ind i sig selv og dermed ikke kunne hjælpe mig op igen.
Jeg bebrejder ham det ikke, slet ikke - han kæmpede jo med mindst ligeså meget sorg som mig. Og dengang var psykiatrien heller ikke optimal.

Men min sorg var enormt svær for mig at navigere i, og min far var ikke meget hjemme, da hjemmet jo mindede ham om min mor - som nu ikke var der mere. Det var hende der bandt hjemmet sammen, var lyset, kærligheden og kimen i familien. Og nu var hun væk.

Jeg fandt desværre trøst i alkohol, stoffer og tilfældige kvindelige bekendtskaber. Det lindrede for en stund, men sorgen kom altid tilbage, når effekten havde fortaget sig.

Da jeg var længst ude, greb min mormor mig heldigvis i faldet. Vi fandt sammen om sorgen, og hun fik mig med tiden til at stoppe med både alkohol, stoffer og kvinder. På en måde overtog hun moderrollen, og fik mig sendt i den rigtige retning, med positive værdier og et fornyet livssyn. Havde det ikke været for hende, havde jeg nok ikke været her i dag.

Igennem årene har sorgen stadig hængt fast, dog ikke som en daglig udfordring, men som et voldsomt trist minde. Jeg har forsøgt at huske hende, som den hun var. Glimtvis dukker sygdomsforløbet op og minder mig om, hvad min ungdom forsøgte at fortrænge med alkohol, stoffer og tilfældige kvinder.

For omkring 2 år siden, kort efter tabet af min far, sad jeg en sen aften på sofaen og tænkte på hende. Jeg følte ikke, at jeg helt kunne erindre, hvordan hun så ud eller lød, hendes duft eller, hvordan hun bevægede sig. Hun forsvandt lidt efter lidt fra min hukommelse, Fading Memory.

Jeg satte mig til computeren, og nummeret skrev stort set sig selv på mindre end en time. Det var som om, hun oppefra, hjalp mig med at skrive det.

I Fading Memory, forsøger jeg at sætte ord på alle de svære ting, også dem jeg desværre aldrig fik sagt. Men Fading Memory handler også om at kunne tilgive, både min mor som gik bort, og mig selv!

Min mor vil ALTID mangle, men forhåbentlig lever hun videre igennem denne sang. I hvert fald i mine tidlige minder fra barndommen.

ALLE har prøvet at miste, og ALLE har deres egen individuelle oplevelse og fortælling omkring det - selvom de også er fælles! Og det er det, jeg har forsøgt at sætte ord på med Fading Memory, som jeg håber også kan hjælpe andre med at navigere i både angsten, sorgen, smerten, vreden og afmagten! Og forhåbentlig bringe de gode minder frem, der lindrer smerten og mindsker tabuet ved at sætte ord på!

Selv efter mange år kan en tanke, en duft, en samtale eller en sang få tårerne frem i øjenkrogen, og gøre savnet nærværende igen!