Trine Sonne og Osman Kingo har modtaget bevilling fra Offerfonden

Trine Sonne og Osman Kingo har modtaget bevilling på 2.436.639 DKK fra Offerfonden til projektet: Børns fortællinger om overgreb: Hvad ved vi om børns evne til at huske og fortælle?

Trine Sonne & Osman Kingo

Samtaler med sårbare grupper såsom børn, der er ofre for overgreb, er i høj grad afhængige af samtalepartnerens opfattelser og forventninger til barnets forudsætninger. Via en spørgeskemaundersøgelse vil vi kortlægge, hvilke opfattelser forskellige faggrupper har af børns evne til at fortælle om overgreb. Vi ønsker at fokusere på faggrupper, der arbejder med børn som er ofre, herunder psykologer, politi, og socialrådgivere.

Ved interesse for undersøgelsen kontakt da venligst Trine Sonne på trines@psy.au.dk