I projektet har vi undersøgt unges erfaringer og perspektiver på deres eget og andre unges alkoholbrug. Vores udgangspunkt var at udforske, hvordan forbruget af alkohol etableres i de unges hverdagsliv i forskellige situationer. Formålet var at se på forskellige situationer, hvor de unge drikker eller ikke drikker alkohol, og hvad alkohol kommer til at betyde for de unge i disse situationer. Undersøgelsens resultater er brugbare for alle, der ønsker at forstå unges adfærd i forhold til alkohol og beruselse. Det kan fx være uddannelsesinstitutioner, der ønsker tydelige politikker for alkoholbrug og fagpersoner, som arbejder med forebyggelse og behandling af alkoholmisbrug og gerne vil vide mere om unges hverdagsliv med alkohol. Endelig kan undersøgelsen også være nyttig for politikere, som gerne vil forstå, hvad der ligger bag statistikker om unges alkoholforbrug.
Resultater fra befolkningsundersøgelser viser, at mænds og kvinders drikkemønstre nærmer sig hinanden. Tidligere har mænds alkoholforbrug været større end kvinders, men i de seneste år er kvinders forbrug ved at komme på højde med mænds i mange lande. Dette gælder også i Danmark og især blandt unge. Denne udvikling er en væsentlig baggrund for dette forskningsprojekt. En anden baggrund er, at unges høje forbrug af alkohol har været på dagsordenen. Danske unge ligger i top blandt dem i Europa, der drikker mest. Vi ved altså, at unge mænd og kvinders drikkemønster nærmer sig hinanden, men vi ved ikke meget om hvorfor, og hvad det betyder, eller hvilken mening alkoholforbruget og det at beruse sig har for de unge. Det har vi undersøgt i dette projekt.
Projektet er et kvalitativt studie baseret på interview med 140 unge mellem 18 og 25 år i Danmark. Vi har spurgt ind til, hvor de unge drikker, hvem de drikker sammen med, hvad det betyder for dem at drikke, hvilke nydelser og risici de tillægger deres alkoholforbrug, og hvordan deres forbrug har ændret sig. Gennem interviewene med de unge mænd og kvinder har vi udforsket, hvordan nydelse og risiko ved et alkoholforbrug etableres i de unges fortællinger; hvad venskaber og fællesskaber betyder for de unges drikkemønstre; hvordan de unge kvinder og mænd fortæller om deres alkoholforbrug, og om der er forskelle og ligheder. Desuden har vi spurgt om, hvilke situationer og begivenheder, der giver mulighed for forskellige former for alkoholforbrug. Vi har især haft fokus på, at unge ikke er en homogen gruppe. Fx kan uddannelsesvalg og social baggrund samt, om de unge bor i byen eller på landet, betyde noget for de unges erfaringer med alkohol. Vi har også fokus på, at unge mænd ikke er en homogen gruppe, og at unge kvinder ikke er en homogen gruppe. Vi belyse ikke blot forskelle mellem kønnene, men også de mange og forskelligartede måder at være ung mand og ung kvinde på – også når det gælder alkoholforbrug.
Projektet blev sat i gang i 2015 og afsluttet i begyndelsen af 2019.
Forskningsprojektet er støttet af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv.
Projektets engelske titel er: The societal meaning of the intoxicated body: A qualitative sociological study of alcohol intoxication, gender and young adults.