Undersøgelse af narkotikalovgivningens effekt og konsekvenser

Formål

Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge konsekvenserne af den nuværende danske narkotikalovgivning med hensyn til hvem, der straffes for besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug samt at undersøge, hvordan politiet udfører lovgivningen. Der vil være et særligt fokus på tiltalefrafald af sociale årsager. Forskningsprojektet vil svare på følgende spørgsmål:

1. Hvor mange og hvilke personer modtager en sanktion for besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug?
2. I hvilket omfang modtager stofafhængige personer på kontanthjælp eller førtidspension en sanktion eller tiltalefrafald i forbindelse med besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug? Hvad karakteriserer disse personer?

I 2012 gennemførte Center for Rusmiddelforskning et lignende forskningsprojekt støttet af Justitsministeriet, som mundede ud i rapporten Håndhævelse af narkotikalovgivningen vedr. besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug efter 2004 (Houborg & Pedersen 2013), der viste, at det mest er unge mænd med kort uddannelse på kontanthjælp, som bliver straffet for besiddelse af illegale stoffer. Den viste også, at politiet kun i begrænset omfang benytter muligheden for at give stofafhængige og økonomisk udsatte stofbrugere en advarsel i stedet for en bøde.

Dette projekt er en opfølgning på 2012-undersøgelsen, hvor vi igen undersøger, hvem der bliver straffet for besiddelse af stoffer til eget forbrug og, om politiet nu i højere grad lader stofafhængige borgere slippe med en advarsel.

Baggrund

Siden 1955 har det været strafbart at være i besiddelse af illegale stoffer i Danmark. Men fra 1969 til 2004 blev forbuddet som hovedregel ikke håndhævet, hvis der var tale om besiddelse til eget forbrug. I 2004 vedtog Folketinget dog en ændring af Lov om euforiserende stoffer (L445/2004), som gjorde det til en ny hovedregel, at besiddelse af illegale stoffer mindst skal straffes med en bøde, også hvis der er tale om besiddelse til eget forbrug. I 2007 blev bøderne for anden- og tredjegangs overtrædelser hævet med henholdsvis 50% og 100% i forhold til førstegangs overtrædelser. Ved samme lejlighed blev en undtagelse skrevet ind i lovteksten, som gør det muligt at give stofbrugere tiltalefrafald, hvis forbruget skyldes stærk afhængighed af stoffer, og hvis sociale forhold i øvrigt taler for det. ’Sociale forhold’ defineres ved, at personen modtager kontanthjælp eller førtidspension og ikke har anden indkomst. ’Stærk afhængighed’ beskrives som et længere og vedvarende misbrug af hårde stoffer hver dag.

Rigsadvokaten udtaler i 2006 om sanktionspåstande mv. i narkotikasager (Rigsadvokaten, 2006):
”Der foreligger på nuværende tidspunkt hverken viden om konsekvenserne af den ny narkotikalovgivning med hensyn til hvem, der modtager en sanktion/tiltalefrafald i forbindelse med besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug eller med hensyn til, hvordan politiet har implementeret lovgivningen.”
I juni 2008 erklærede justitsministeren på baggrund af oplysninger fra Københavns Politi, at det ikke var muligt at undersøge i hvilket omfang, stofafhængige kontanthjælps- eller førtidspensionsmodtagere havde modtaget sanktioner.
 Dette understreger relevansen af at undersøge implementeringen af narkotikalovgivningen og dens konsekvenser.

Undersøgelsen

Forskningsprojektet består af en registerbaseret undersøgelse baseret på Danmarks Statistiks kriminalregister og socialregistre samt Sundhedsstyrelsens register over stofmisbrugere i behandling. Projektet indledes i februar 2018 og afsluttes i efteråret 2018.
Hensigten er ca. hvert andet år at gentage undersøgelsen.