Sarah Jakobsen

Titel

Ph.d.-studerende

Primær tilknytning

Sarah Jakobsen

Kontaktinfo

Telefonnummer
Mailadresse

Uddannelse

Kære (kommende) specialestuderende

Dette vejlederbrev har til formål at give dig et indtryk af, hvad jeg finder vigtigt for et godt vejlederforløb, og hvordan specialevejledning forløber hos mig.

OBS: Grundet udlandsophold vil vejledningen i februar, marts og april foregå via Zoom. Selvom disse vejledninger bliver virtuelle, foretrækker jeg, at vi altid ”mødes” i dialog frem for skriftlig feedback.

 

Mange hilsner,

Sarah Jakobsen

 

Antal vejledninger

Det er fastlagt ved Studienævnet, at der gives 15 vejledningstimer til et individuelt speciale. Med min forberedelsestid til tekstfeedback og vejledning giver dette ca. syv vejledningsgange fordelt på et semester. Ved to studerende ganges vejledningstimerne med 1,5. Bemærk at dette er knyttet til 1. forsøg.

Det er op til dig, om vi fra start skal fastlægge vores vejledningsmøder, eller om du har brug for at planlægge dem løbende og efter behov. Jeg anbefaler dog, at første vejledning afholdes ultimo januar.

Første vejledning

Formålet med første vejledning er at drøfte og forventningsafstemme dine ønsker til vejlednings- og skriveprocessen. Vi gennemgår læringsmålene for specialet, og du præsenterer dit foreløbige udkast til emne, problemformulering og opbygning af opgaven.

Som forberedelse til første vejledning vil jeg gerne bede dig om at:

  • Orientere dig i formelle krav til specialet, jf. studieordningen
  • Skrive 1-2 siders tekst med dine idéer til opgaven. Skriv hvad du på nuværende tidspunkt ved om dit emne samt dit foreløbige udkast til problemformulering og disposition
  • Tænke over din plan for litteratursøgning


Øvrige vejledningsgange

Vejledningen vil være en kombination af feedback på konkrete tekstuddrag samt vejledning på de mere overordnede linjer i opgaven og i din skriveproces.

Som udgangspunkt vil jeg gerne have tilsendt skriftligt materiale forud for hver vejledning. Det er op til dig, hvad du gerne vil have tekstfeedback på, men jeg læser kun 7 sider ad gangen og ikke det samme tekststykke igen efter redigering. Jeg kommer heller ikke til at læse dit speciale igennem fra start til slut før bedømmelsen.

Når du sender tekst forud for vejledningen, vil jeg bede dig om at beskrive:

  • Hvad er det for en type tekst, du har sendt?
  • Hvor færdig er teksten?
  • Hvor tilfreds er du med den?
  • Hvad ønsker du feedback på/hjælp til?

Derudover vil jeg bede dig om at medsende din problemformulering og disposition til hver gang.

 

Mine interesseområder

Jeg vejleder primært specialer inden for det børnekliniske felt. Mit eget interesse- og vidensområde omfatter angst, skolefravær og trivselsmæssige udfordringer relateret til skole hos børn og unge. Ligger dit emne ikke inden for mit vidensområde, forudsætter jeg, at du er/bliver eksperten på dit specifikke emne. Jeg kan i denne situation vejlede på et overordnet plan, f.eks. på opgavens struktur, redegørelse og argumentation.

 

Held og lykke med specialet!

Udvalgte publikationer

Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle

Udvalgte aktiviteter

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle