Jeg er adfærdspsykolog og PhD studerende i psykologi ved Aarhus Universitet og har tidligere arbejdet i Børne- og Ungdomspsykiatrien som klinisk psykolog. Mit primære forskningsområde er adfærdspsykologi og differentialpsykologi (også kendt som personlighedspsykologi), hvor jeg undersøger individuelle forskelle i menneskelige behov (specifikt: reinforceringssensitivitet).
Formålet med dette, er at blive i stand til at skræddersy behandling, så vi bedre kan tage højde for individuelle forskelle i modtagelighed overfor behandling, allerede inden behandling påbegyndes.
Meget ofte taler vi om, at der en række risiko- og beskyttende faktorer i udviklingen af psykiske udfordringer, men der er stadig lang vej endnu til at bruge det i behandling - for slet ikke at tale om kulturelle modifikationer af terapi.
I Danmark er adfærdspsykologi langt mindre udbredt end i udlandet. Dette gælder både indenfor universiteternes mure, men også udenfor. I en undersøgelse af Jacobsen et al. (2012), hvor danske psykologer kunne vælge mere end én tilgang, var det kun ca. 12% af psykologerne, som rapporterede at anvende adfærdspsykologiske metoder som et af deres primære arbejdsredskaber. Til sammenligning blev kognitiv terapi valgt af ca. 54% og psykodynamisk terapi blev ligeledes valgt af omkring 54%.
Det mener jeg er meget ærgerligt, eftersom flere af vores mest effektive behandlingsformer netop stammer fra adfærdspsykologi eller trækker tungt på adfærdspsykologisk teori. Eksponering, adfærdsaktivering, kognitiv adfærdsterapi (KAT), adfærdspsykologisk familieterapi, Acceptance & Commitment Therapy (ACT) og Dialektisk adfærdsterapi (DAT) er alle eksempler herpå.
Selv indenfor sorg forskning (fx Boelen et al. 2007) har vi forskning, der peger på, at adfærdspsykologiske komponenter i starten af behandling har bedre effekt end anvendelsen af kognitive komponenter.
Det er derfor mit håb, at kompetencer indenfor adfærdspsykologi kan bredes mere ud i Danmark.
Jeg agter at arbejde for følgende:
Litteratur:
Boelen, P. A., de Keijser, J., van den Hout, M. A., & van den Bout, J. (2007). Treatment of complicated grief: A comparison between cognitive-behavioral therapy and supportive counseling. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 75(2), 277–284. https://doi.org/10.1037/0022-006X.75.2.277
Jacobsen, C. H., Nielsen, J., & Orlinsky, D. E. (2012). Danish psychologists as psychotherapists: Professional, demographic and personal characteristics, and change in theoretical orientations. Nordic Psychology, 64(3), 168–181. https://doi.org/10.1080/19012276.2012.731311
Specialevejledning:
Jeg vejleder i øjeblikket her i efteråret 2024.
Jeg er ikke tilgængelig for nye specialer i foråret 2025.
Interne kurser og forelæsninger:
Jeg har selvstændigt undervist et 15 ECTS kursus kaldt "En adfærdspsykologisk tilgang til psykologisk teori og behandling" ved Aarhus Universitet, først i foråret 2024 og igen i efteråret 2024.
Derudover har jeg afholdt en forelæsning om 'Venskaber og Socialitet' i Udviklingspsykologi i efteråret 2024.
Aktuelt understøtter jeg Danmarks Nationalleksion som ansvarshavende/forfatter overfor de adfærdspsykologiske opslag.