Tilværelsespsykologi er en teori om, hvad det vil sige at være aktør i eget liv og at have et godt nok greb om egen og fælles tilværelse. Den anvendelsesorienterede del af tilværelsespsykologien består af tilpassede tilværelsespsykologiske forløb, der sigter mod at udvikle og danne de almenmenneskelige tilværelseskompetencer - blandt andet i folkeskolen i form af moduler til medborgerskabsdannelse, i socialpsykiatrien for unge udsatte, i antiradikalisering og i forebyggende indsats over for ungdomskriminalitet.