På konferencen: ”Travelling i Time - the construction of past and future events across domains”, den 22.-23. juni på Con Amore, Psykologisk Institut, Aarhus BSS tager professor James Wertsch fra Washington University i St. Louis fat i Ruslands selvforståelse under overskriften: ”Narrative Templates in Collective Memories and Futures”, kort sagt, historier set både i forhold til fortiden og fremtiden.

”Det er en misforståelse at tro, ??vi vil kunne forstå den russiske præsidents handlinger ved at fokusere på ham som person. Han har sikkert sine personlige særheder, men jeg er overbevist om, de ikke er de vigtigste drivkræfter for hans handlinger. Meget af det, han mener og siger, afspejler simpelthen en underliggende national fortælling, der har været en del af den russiske kultur i århundreder.”

Sådan siger James Wertsch om den russiske præsident Vladimir Putin og om den måde, Rusland ser sig selv og handler på i dag. Ifølge James Wertsch ligger årsagen til Putins og Ruslands handlinger og selvforståelse et helt bestemt sted – nemlig i landets historie.

Vores handlinger bygger på erindringer
Ifølge James Wertsch skal forklaringen på Ruslands selvforståelse altså i høj grad findes i de historier, landet fortæller om sig selv.  Historier om vores fortid og fremtid er nemlig en vigtig del af vores psykiske liv, og vores forestillinger om fremtiden bygger på vores erindringer. Det handler kort sagt om, at der er stor sammenhæng mellem det at huske begivenheder i fortiden og forestille sig begivenheder i den personlige fremtid.

Fortællingerne hænger også sammen med mere overordnede processer i et samfund, for eksempel når nationer eller samfund mindes deres fortid og ud fra den forestiller sig deres fremtid. Og det er her Ruslands selvforståelse kommer ind i billedet:

Den russiske historie
Katarina den Store, som knyttede Krim til det russiske imperium i 1783, mente efter sigende, at den eneste måde, hun kunne forsvare sit land, var ved at udvide landets grænser. Ifølge James Wertsch er denne tankegang stadig en stor del af den russiske mentalitet, såvel på græsrodsniveau som på øverste lederniveau. Russerne ser typisk deres fortid værende lig med gentagne invasioner af udenlandske fjender. Disse fjender har påført dem store lidelser og ydmygelser, men er til sidst blevet besejret ’på baggrund af en tapper indsats fra det russiske folk, som er bundet sammen af ??en markant åndelig arv´.

For russerne er nutidens handlinger blot en gentagelse af uendeligt mange gentagne fortællinger. For dem har den samme historie udspillet sig i flere århundreder blot med forskellige personer og folkeslag. Den nationale hukommelse om fjender og invasion fremmer derfor russernes evne til at se trusler overalt og påvirker dermed også Putins opfattelse og handlinger.

I de seneste år har russiske tænkere som Alexander Solsjenitsyn og Alexander Dugin skitseret farerne ved de "atlantiske" kræfter, der truer det moderne Rusland, og Putin ser disse farer som en trussel mod et nyt eurasisk imperium - med Rusland i centrum. Efter hans opfattelse er det eurasiske område bestemt til at blive styret af en overlegen åndelig kraft, der står i kontrast til materialismen og de falske værdier fra Vesten.

Men igen er der andre kræfter på spil end bare Putin og hans filosofiske helte. Den nationale fortælling, der ligger til grund for deres tænkning har formet russisk kultur i århundreder. Forfatteren Fjodor Dostojevskij præsenterede for eksempel i 1872 i sin roman ”Demons” en række figurer, som var tæt på åndelig udslettelse, fordi de blev smittet med vestlige idéer. De åndelige dæmoner kom i form af forskellige "ismer", med navne som materialisme, nihilisme og ateisme. Den dag i dag opfattes disse ”ismer” stadig som store trusler af folk som Solsjenitsyn, Dugin og Putin. For at være helt sikker på, at ismerne ikke overtager Rusland og det russiske folk, sørger Putin for at undertrykke aktivister og medier, som fx de russiske zarer også gjorde det. Putins stærke og stigende popularitet og hans evne til at samle borgerne stammer dermed fra hans evne til at appellere til historier, som findes i hjertet af den russiske kultur.

Hvordan skal vesten forholde sig til Rusland?
Ifølge James Wertsch kan den vestlige verden bruge forklaringen om Ruslands historie til at forstå den måde, Rusland og Putin handler i dag:

”Selvfølgelig fritager det ikke Putin og andre russere fra anklager om at lade hånt om folkeretten i Krim, foretage angreb i det østlige Ukraine og så videre. Men det giver os et grundlag for at reagere mere effektivt på Ruslands provokationer.”, siger professor James Wertsch og giver sit bud på, hvordan den vestlige verden bør reagere over for Rusland:

”På kort sigt er det stadig bedst at foretage hårde straffeforanstaltninger i form af sanktioner, der gør det klart, hvilke konsekvenser, det får, hvis Rusland indlemmer andre territorier i sit eget. Det vil sandsynligvis skade forholdet mellem Europa, USA og Rusland, men hvis sanktionerne er stærke nok, vil de tvinge Putin til at begynde at tænke pragmatisk. Når man pålægger Rusland sådanne sanktioner, er det dog vigtigt, at man ikke unødigt tænder op under den russiske frygt for trusler og ydmygelse. ”.

På længere sigt mener Werstch dog, at en bestemt, men respektfuld vestlig reaktion på Putins handlinger, vil være det bedste håb for den politiske debat, og måske kan føre Rusland tilbage til en anerkendt position i det internationale samfund.

Den patriotiske støtte i Rusland til Putins stil vil formentligt også stilne af, efterhånden som omkostningerne ved at bryde verdens love og normer bliver tydeligere for landets befolkning. Demonstranterne mod Putin vil i sidste ende genvinde deres stemme, og hovedparten af ??russere, der blot ønsker at forbedre deres daglige liv, vil begynde at sætte spørgsmålstegn ved den pris, de skal betale for Putins udspil.

Fakta
Ud over indlægget af James Wertsch og andre indlæg om kollektive fremtidsforestillinger, rummer konferencen indlæg om, hvordan individers evne til at konstruere fremtidsforestillinger kan påvirkes af psykiske lidelser, evnen til selvregulering og identitet samt det neurologiske grundlag for erindringer og fremtidsforestillinger. Konferencen kommer også ind på andre arters evne til at forholde sig til fremtiden. 

Læs mere om professor James Wertsch

Yderligere information

Professor Dorthe Berntsen
Aarhus BSS, Aarhus Universitet
Psykologisk Institut – Con Amore
Mail: dorthe@psy.au.dk
Tlf:  +4587165868

Professor James Wertsch
Washington University,  St. Louis
Mail: jwertsch@wustl.edu
Tlf: (314) 935-9015