STOF Podcast

Lyt til artikler og samtaler om rusmidler, mennesker og samfund

I STOF podcast kan du høre forskere fra Center for Rusmiddelforskning fortælle om forbrug af stoffer og alkohol, rusmiddelbehandling, narkotikapolitik, køb og salg af stoffer og forebyggelse af alkohol- og stofmisbrug. Podcast-episoderne er enten samtaler, hvor forskerne fortæller om et emne inden for rusmiddelforskning til journalist Marianne Pilegaard eller artikler, som forskerne læser op. Du finder STOF podcast i din podcast-app.


Podcast: Samtaler med rusmiddelforskere


Traumer, PTSD og rusmiddelbehandling

Psykolog og adjunkt Sidsel Helena Karsberg fortæller, hvordan rusmiddelbehandlere og andre, som møder mennesker med traumeoplevelser - måske endda PTSD - i deres arbejde, kan tale med dem om deres oplevelser. Hun forklarer også hvordan:

  • Vi i Danmark ikke bruger den viden, der findes fra forskning om, hvordan vi bedst behandler mennesker med PTSD og problematisk rusmiddelbrug
  • Forskning viser, at folk føler sig bedst hjulpet, hvis de får behandling for PTSD samtidig med rusmiddelbehandling – såkaldt integreret behandling
  • Man godt kan tale med mennesker om, hvordan traumeoplevelser påvirker dem, uden at skade dem. Det er værre at ignorere traumeoplevelserne

Sidsel Karsberg vil gerne ændre på tilangen til traumeoplevelser i rusmiddelbehandlingen i Danmark. Efter podcasten blev optaget har hun modtaget støtte fra Trygfonden til at afprøve to måder at behandle traumer på i den kommunale rusmiddelbehandling.


Hvordan klarer socialt udsatte coronakrisen?

Lektor og antropolog Maj Nygaard-Christensen og antropologistuderende Nikolaj Mørk Thorsen fortæller, hvordan socialt udsatte mennesker på væresteder, herberger, stofindtagelsesrum m.m. klarer coronakrisen og nedlukningen af samfundet. Sammen med videnskabelig assistent Siri Mørch Pedersen har de interviewet brugere og medarbejdere og lavet deltagerobservation på sociale hjælpetilbud.

Undersøgelsen viser bl.a. at:

  • Socialt udsatte bliver ramt meget forskelligt. Nogle er bange for at blive isoleret, mens andre nyder roen på gaden
  • Socialt udsatte trækker på erfaringer fra et udsat liv for at komme igennem aktuelle kriser som corona-nedlukning
  • Lav smitte blandt socialt udsatte under pandemiens første bølge og stor tilslutning til at blive testet

Og meget mere – hør det hele i podcasten.

Læs om undersøgelsen ”Coronakrisen og social marginalisering” som fortsat er i gang

Læs artiklen ”Se, der står en stjerne foran døren. Det er dig” i STOF


Brug af rusmidler - hvornår kalder vi det normalt, problematisk eller afhængigt?

Antropolog og professor Vibeke Asmussen Frank fortæller om betegnelserne afhængighed, substance use disorder og problematisk rusmiddelbrug og forklarer, hvorfor vi skal forske i, hvordan folk bruger rusmidler - også de illegale som heroin og cannabis.

  • Begreber som afhængighed og problematisk rusmiddelbrug bliver stadig debatteret og revideret.
  • Vi ved en del om mennesker i rusmiddelbehandling, men ikke ret meget om folks processer ud og ind af problematisk rusmiddelbrug.
  • Det er mest unge, som bruger illegale stoffer som cannabis eller kokain. De fleste holder op med at bruge dem af sig selv.
  • Folk bruger rusmidler i sociale sammenhænge og bestemte situationer. Viden om dette kan bidrage til at forbedre behandling og forebyggelse. 

NIDAs definition på afhængighed

Læs om DSM-5 kriterier for substance use disorder

EMCDDAs definition på problematisk stofbrug


Køb og salg af stoffer med budservice

- og hvordan man undersøger handel med stoffer

Antropolog og lektor Thomas Friis Søgaard fortæller, hvordan handel med stoffer har udviklet sig og budservice med stoffer har vundet frem. Thomas' forskning viser bl.a. at:

  • stofmarkedet har udviklet sig, så der er kommet flere måder at købe stoffer på
  • køb især af cannabis og kokain gennem bude er populært bl.a. pga kundeservice og fleksibilitet
  • stofsalg med budservice florerer bl.a., fordi der er mindre risiko for at blive opdaget af politiet
  • handel med stoffer via bud foregår pr. tlf, apps og hurtige møder
  • at især unge foretrækker at anskaffe sig stoffer gennem venner

Derudover fortæller Thomas, hvordan man som forsker får kontakt til og interviewer mennesker, som køber og sælger stoffer. 

Find mere viden om stofsalg med budservice
Læs om projektet om deling og salg af cannabis blandt venner


Podcast: Artikler