Nyhed

Webinar om unge og alkohol i trafikken

Lektor og psykolog Maria Herold fortæller om unges forhold til at køre bil enten selv eller med venner, når de har drukket alkohol.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 21. april 2021,  kl. 14:00 - 14:30

Sted

Online

Arrangør

Center for Rusmiddelforskning

Statistikker viser, at unge i højere grad end andre sætter sig bag rattet, selvom de har drukket alkohol. Derfor kan man let dømme de unge til at være ligeglade og ansvarsløse.

Fænomenet er dog lidt mere nuanceret end som så, og derfor har Rådet for Sikker Trafik indgået samarbejde med Center for Rusmiddelforskning om denne undersøgelse, hvor 30 unge er blevet interviewet om deres risikoadfærd i trafikken.

Hør, hvordan de unge har det med at køre bil, når de har drukket, hvorfor de nogle gange gør det, og hvilken rolle vennerne spiller.

Maria Herold taler i 15 min., hvorefter hun besvarer spørgsmål.

Webinaret er afholdt. Du kan se det på video her

Her kan du downloade slides fra webinaret