Nyhed

Webinar om en evidensbaseret metode til at nedbringe unges alkoholforbrug

Adjunkt Lotte Vallentin-Holbech, som har en ph.d. i sundhedsfremme, fortæller om et pilotprojekt med et forløb for gymnasieelever, hvor det er lykkedes at få dem til at nedbringe deres forbrug af alkohol.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 2. marts 2022,  kl. 14:00 - 14:30

Sted

Online

Arrangør

Center for Rusmiddelforskning

Pris

Gratis DKK
Adjunkt på Center for Rusmiddelforskning Lotte Vallentin-Holbech

I dette webinar kan du høre om en effektiv metode fra USA til at få unge til at overveje og nedsætte deres indtag af alkohol, som forskere fra Center for Rusmiddelforskning har tilpasset danske forhold og afprøvet sammen med en gruppe gymnasieelever.

Forløbet består af motiverende samtaler i mindre grupper med de unge, hvor de bl.a. taler om:
•    Hvad der er godt ved at drikke
•    Hvad der er godt ved ikke at drikke
•    Hvordan hænger deres alkoholforbrug sammen med andre ting, de unge gerne vil

Lotte Vallentin-Holbech fortæller, hvordan samtalerne virkede for de unge og deres alkoholforbrug, og hvordan vi kan bruge resultaterne fra pilotprojektet til at forebygge et stort alkoholforbrug blandt danske unge.
Lotte Vallentin-Holbech holder oplæg i 15 min., hvorefter deltagerne kan stille spørgsmål.

Webinaret er afholdt. Du kan se webinaret på video her

Her kan du downloade slides fra webinaret