Ved Institut for Retsmedicin bidrager jeg til forskningen i risikofaktorer for vold og overgreb mod børn. Med afsæt i min antropologiske baggrund, kvalitative metoder og etnografiske blik, undersøger jeg individuelle oplevelser og erfaringer af vold og overgreb, herunder senfølger og konsekvenser, samt barrierer for at opnå hjælp. Mit arbejde sigter mod at skabe indsigter, der styrker både forståelsen, opsporingen og forebyggelsen af vold og overgreb mod børn.