Jens Meldgaard Bruun

Titel

Klinisk professor

Primær tilknytning

Jens Meldgaard Bruun

Fagområder

  • Overvægt
  • Ernæring
  • Fedtvæv
  • Inflammation
  • Diabetes

Kontaktinfo

Mailadresse

Profil

Jeg har i mere end 25 år arbejdet for at forstå og forklare svær overvægt - både set indefra, i fedtvævet og stofskiftet, og udefra, i mødet med mennesker, samfund og politik. Mit arbejde bevæger sig i spændingsfeltet mellem forskning, klinik og formidling, og jeg har en stærk drivkraft for at bygge bro mellem laboratoriet og virkeligheden.

Mit mål er enkelt: at gøre behandlingen bedre og mødet med mennesker med overvægt mere værdigt. Jeg ser det som en kerneopgave at udfordre fordomme, skabe nye veje i behandlingen og give patienter, fagfolk og beslutningstagere en dybere forståelse af den kompleksitet, som præger overvægt og diabetes - hos både børn, unge og voksne.

Jeg er klinisk professor ved Aarhus Universitet, overlæge på Steno Diabetes Center Aarhus og lægefaglig leder af Nationalt Center for Overvægt.

Forskning

Jeg har i mere end 25 år arbejdet for at forstå og forklare svær overvægt, både set indefra, i fedtvæv og stofskifte, herunder inflammatoriske og immunologiske mekanismer, og udefra, i mødet med mennesker, samfund og politik. Mit arbejde bevæger sig i spændingsfeltet mellem forskning, klinik og formidling, og jeg har en stærk drivkraft for at bygge bro mellem laboratoriet og virkeligheden.

Mit mål er enkelt: at gøre behandlingen bedre og mødet med mennesker med overvægt mere værdigt. Jeg ser det som en kerneopgave at udfordre fordomme, skabe nye veje i behandlingen og give patienter, fagfolk og beslutningstagere en dybere forståelse af den kompleksitet, som præger overvægt og diabetes hos både børn, unge og voksne.

Jeg er klinisk professor ved Aarhus Universitet, overlæge på Steno Diabetes Center Aarhus og lægefaglig leder af Nationalt Center for Overvægt.

Uddannelse

Undervisning og formidling er en vigtig del af mit arbejde. Jeg lægger vægt på at skabe nysgerrighed og refleksion hos de studerende, ikke kun at overføre viden. Når jeg underviser, trækker jeg tråde fra laboratoriet til klinikken og videre ud i virkeligheden, så deltagerne får indsigt i, hvordan forskning kan omsættes til bedre behandling og forebyggelse både i sundhedsvæsenet og i medicinalindustrien.

Jeg underviser og vejleder på flere niveauer - fra medicinstuderende til ph.d.-kandidater og fagprofessionelle i medicinalindustrien - og inddrager aktivt deltagerne i igangværende forskningsprojekter. Det giver en konkret forståelse for forskningsprocessen og for den kompleksitet, der kendetegner arbejdet med overvægt, stofskifte og sundhed.

Samtidig ser jeg udvikling af forskertalenter som en naturlig del af mit virke. Flere af mine tidligere studerende og ph.d.-vejledte arbejder i dag selvstændigt med forskning og klinik, noget jeg betragter som et af de mest meningsfulde resultater af mit arbejde.

Samarbejder

Jeg tror på, at løsningen på overvægt kræver samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer. Derfor samarbejder jeg på tværs af faggrænser og sektorer - med kommuner, regioner, almen praksis og nationale myndigheder, men også med forskere i både ind- og udland. Projekterne spænder fra store kliniske studier og interventionsforsøg til udviklingen af konkrete tilbud i praksis.
Jeg arbejder desuden tæt sammen med lægemiddelindustrien om kliniske forsøg, fordi nye behandlinger kun kan udvikles og forbedres i samspil mellem forskning, klinik og industri. Samtidig rådgiver jeg myndigheder og organisationer om, hvordan vi bedst organiserer forebyggelse og behandling - fra de tidlige indsatser til de mest specialiserede tilbud.

Rådgivning

Min rådgivning bygger på forskning og klinisk erfaring og sker både gennem mit arbejde på Steno Diabetes Center Aarhus og som lægefaglig leder af Nationalt Center for Overvægt (NCFO). Jeg bidrager til udviklingen af nationale retningslinjer og sundhedsstrategier med fokus på forebyggelse og behandling af overvægt og relaterede sygdomme.
Jeg er medlem af Vidensråd for Forebyggelse og sidder i advisory board for Center for Sundt Liv og Trivsel, ligesom jeg har deltaget i Sundhedsstyrelsens arbejdsgrupper om bariatrisk kirurgi og kommunale livsstilsinterventioner. Derudover rådgiver jeg kommuner, regioner og organisationer om, hvordan forebyggelse og behandling kan tilrettelægges mest effektivt - fra tidlige indsatser til højt specialiserede tilbud.

Udvalgte publikationer

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle

Udvalgte projekter

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle