Denne hjemmeside indeholder information om forskningsprojektet ”Optimering af psykologisk smertebehandling efter brystkræft”. Projektet opstartes i efteråret 2022 og forløber i et års tid.
Baggrund
Smerter efter brystkræft
Brystkræft rammer cirka hver 10. danske kvinde. Heldigvis er vi i dag blevet gode til at behandle brystkræft, så mange patienter overlever deres kræftsygdom. Desværre oplever mange dog senfølger efter brystkræft. En af de mest hyppige senfølger er smerte efter endt behandling, som rammer cirka hver 5. kvinde behandlet for brystkræft. Det kan være vanskeligt at behandle smerter efter brystkræft, og dette er et problem, da smerter ofte påvirker livskvaliteten negativt.
Psykologisk behandling af smerte efter brystkræft
Udover selve smerten, har patientens håndtering af smerten også betydning for den samlede smerteoplevelse. Man har derfor forsket i effekten af psykologisk behandling af smerte efter brystkræft, som generelt har vist sig at have god effekt. Eksempelvis har vi i en af vores egne undersøgelser fundet, at såkaldt Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi (MBKT) reducerer smerter og fremmer trivsel blandt danske kvinder behandlet for brystkræft (du kan læse om undersøgelsen under ”Ressourcer"). Vi ved dog ikke med sikkerhed præcis, hvordan psykologisk smertebehandling virker. Vi har derfor brug for mere viden, så vi kan udvikle den mest effektive smertebehandling ved at optimere de dele af den psykologiske behandling, som har bedst effekt på smerte.
Hvad er formålet med projektet?
Formålet med projektet er at optimere psykologisk smertebehandling til kvinder behandlet for brystkræft. Dette vil vi gøre ved at undersøge, hvilke dele af psykologisk smertebehandling, der er mest effektive over for smerter.
Vi vil undersøge effekten af tre behandlingskomponenter fra kognitiv terapi:
Opmærksomhedstræning: Består af en opmærksomhedsøvelse med fokus på at træne sin evne til at styre sin opmærksomhed og være bevidst til stede i nu’et. Øvelsen har til formål at træne evnen til at opdage, når opmærksomheden bliver ”kapret” af fx kropslige fornemmelser som smerter, bekymringer om fremtiden eller grublerier om fortiden, for derved at kunne vende tilbage til det, som man beslutter sig for at være opmærksom på. Dermed får man et valg: man får mulighed for at vælge at rette sin opmærksomhed væk fra fx smerterne og tilbage mod det, man beslutter sig for at være opmærksom på. Dette kan hjælpe med at mindske oplevelsen af smerter.
Decentrering: Består af en visualiseringsøvelse med fokus på at træne nye måder at forholde sig til sine oplevelser, fx tanker om smerter eller kropslige fornemmelser. Øvelsen har til formål at træne evnen til at betragte sine oplevelser fra en passende afstand. Det vil sige, at man kan se sine oplevelser som tilstande, der kommer og går, uden at blive overvældet af dem. Når smerterne fylder, beskriver mange dem som overvældende. Netop her kan det være hjælpsomt at træne evnen til at distancere sig en smule fra oplevelsen af smerte, så den ikke får magten over en. Det kalder vi ”at decentrere” fra oplevelsen, og det kan altså hjælpe til, at smerterne føles mindre overvældende.
Værdibaseret handling: Består af at afdække centrale livsværdier, det vil sige ting, som er vigtige for ens liv. Det kan være hjælpsomt at identificere sine værdier, idet det kan bidrage til at give en form for livsretning. Øvelserne har til formål at hjælpe med at identificere sine værdier samt at sætte målsætninger, der er i overensstemmelse med sine værdier, for derved at kunne leve et værdibaseret liv. Når smerterne fylder, kan man opleve, at ens liv i stor stil drejer sig om smerterne. Ved at identificere sine værdier, kan man blive opmærksom på, hvis der er andre ting i livet, som man ønsker skal fylde mere. Dette kan hjælpe til at mindske smerternes kontrol over ens liv.
Vi ønsker i alt at undersøge 185 kvinder, som via lodtrækning vil blive fordelt til 1 af 4 betingelser:
Med hvem og hvordan afholdes samtalerne?
Samtalerne foregår med en psykolog eller en psykologistuderende, som snart er færdig med sin uddannelse (læs mere om terapeuterne under "Om projektgruppen"). Terapeuterne har modtaget grundig oplæring og modtager løbende supervision af en autoriseret psykolog. Samtalerne foregår online via Zoom – et softwareprogram, som lever op til den gældende datasikkerhedslovgivning. Læs mere i "Vejledning til brug af Zoom".