Grundet den øgede ældrebyrde vil der i de kommende år blive indført robotstøvsugere i ældreplejen som erstatning for den stigende manglende arbejdskraft. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan disse robotstøvsugere opfattes af ældre medborgere. Denne undersøgelse fokuserede på robotstøvsugernes bevægelser.
Personer på 65 år eller derover, som boede i plejebolig eller modtog hjemmehjælp, deltog i to eksperimenter omhandlende deres opfattelse af en robotstøvsugers bevægelser. De ældres personlige sfære i forhold til robotstøvsugeren blev undersøgt under forskellige omstændigheder i det ene eksperiment. I det andet eksperiment blev de ældres evne til at genkende emotionelle udtryk ud fra robotstøvsugerens bevægelser udforsket. De fundne resultater blev brugt som forslag til, hvordan designet af robotstøvsugeres bevægelser kan forbedres, således robotstøvsugere nemmere kan integreres i ældreplejen.
Ud over dette empiriske arbejde blev der yderligere udarbejdet et review af litteraturen indenfor det almen psykologiske område samt indenfor menneske-robot interaktionsområdet omhandlende bevægelse knyttet til den personlige sfære og emotionelle udtryk.